Fakta
- 6 stk. 7.114,50
Château Troplong-Mondot
- 6 stk. 7.114,50
1.395,-
1.860,- pr. l.
6 stk.
7.114,50
1.185,75 pr stk.
Spar 1.255,50
Anbefalinger
Robert Parker - The Wine Advocate
96
Lisa Perrotti-Brown - April 2021
Jeff Leve på The Wine Cellar Insider
97
Marts 2021
Wine Spectator
94
James Molesworth - Marts 2021
Vinous by Antonio Galloni
97
Antonio Galloni - Marts 2021
Beskrivelse
Siden Christine Valette i 1980 viede sit liv til Troplong-Mondot har hun med smittende entusiasme udadtil, og med massive investeringer indadtil, løftet Château Troplong Mondot op blandt de allerypperste slotte, ikke bare i Saint-Emilion, men i hele Bordeaux.
Til at hjælpe kvaliteten på vej er de såkaldt ”moderne” bekæmpelsesmidler på vej på porten og allerede i 2012 høsten kom ca. 1/3 af frugten fra økologisk dyrkede parceller, ligesom en hest blev indlemmet i familien for at hjælpe til med pløjningen. I kælderen er et optisk sorteringsanlæg blevet taget i brug, og siden 2009 har man praktiseret såkaldt mikrofermentering i 600 liters fade af en del af høsten for at få flere kort på hånden, når den endelige vin skulle sammenstikkes.
Vinen er modnet i 16 måneder på 75% nye og 25% brugte fade, kun delvis klaret med friske æggehvider (der hvor det var nødvendigt), og efterfølgende aftappet på flaske uden forudgående filtrering.
The 2018 Troplong Mondot will take readers who haven't tasted these wines in a few years aback. Stunning in its aromatic presence, the 2018 is silky, medium-in body and super-refined. Once again, I am blown away by the wine's total sense of precision. The Cabernets are only 15% of the blend, and yet the 2018 is so strongly marked by floral and savory accents. Sweet red cherry, blood orange, mint, rose petal and lavender all build in the glass. The 2018 is regal, refined and absolutely exquisite. Antonio Galloni - Marts 2021
Producent
Med sine 33 ha. er Château Troplong Mondot et af Saint-Émilion’s største slotte og det kan se tilbage på en lang og broget historie, der startede i 1745 da Abbe Raymond de Seze valgte at opføre det smukke slot oppe på bakken bag Saint Emilion. Slottet skifter ejer adskillige gange, men ender i 1936 i hænderne på Axexander Valette, der var en af de store Bordeaux negocianter i mellemkrigstiden.
Fra 1980 viede Axexander Valette’s barnebarn Christine Valette og hendes mand Xavier Pariente deres liv til et projekt, der handlede om at løfte Château Troplong Mondot fra den trygge pålidelighed op blandt de allerypperste ambassadører for Saint-Émilion appellationen.
Med smittende entusiasme udadtil, og massive investeringer indadtil lykkedes projektet over al forventning, og slottet oppe bakketoppen, med den vidunderligste udsigt ned mod middelalderbyen i Saint-Émilion, blev en af de mest opsigtsvækkende succeshistorier på højre bred i den anden halvdel af det 20. århundrede.
1989 og 1990 årgangene blev milepæle i forvandlingen, og fra 1998 og frem er slottet spadseret fra succes til succes, med vine, der altid skulle tælles med blandt de mørkeste og mest kompakte i appellationen. Belønningen kom i 2006, da Château Troplong Mondot ved revisionen af klassifikation for vinene fra Saint-Émilion blev forfremmet til Premier Grand Cru Classe B. En position som er blevet forsvaret ved revision i 2012 og igen ved den seneste revision i 2022.
Christine og Xavier allierede sig i de første år med den allestedsnærværende Michel Rolland, som siden 2000 overlod ansvaret for samarbejdet til sin mangeårige wingman Jean-Philippe Fort. Og det er således Jean-Philippe, der sammen med kældermesteren Jean-Pierre Taleyson, skal have en del af æren for slottes succes. I 2010 var det tid til at åbne en Bed & Breakfast - Les Belles Perdrix - der i 2012 blev udvidet med en restaurant med den unge David Charrier som køkkenchef. Han fik frie hænder og blev i 2016 belønnet med den første Michelin stjerne.
Dette nåede Christine Valette ikke at opleve. I efteråret 2012 fik hun konstateret kræft og i 2014 tabte hun kampen. Xavier Pariente valgte herefter at forberede et salg, og i juli 2017 kom det så frem, at forsikringsselskabet SOCR var de nye ejere af Château Troplong Mondot. De har siden headhuntet Aymeric de Gironde fra Cos d’Estournel til at føre Château Troplong Mondot videre og i den forbindelse blev den hidtidige Chef de Culture Rémy Moribot forfremmet til Directeur Technique hvorefter samarbejdet med Jean-Philippe Fort blev opsagt.
Du finder de aktuelle vine fra Château Troplong Mondot her
Oprindelse
Region
Bordeaux (opkaldt efter byen med samme navn) ligger i den sydvestlige del af Frankrig og breder sig indlands fra Atlanterhavets kyst lang floderne Gironde, Garonne og Dordogne hvor omkring mange af de bedste marker er placeret. Indflydelsen fra havet er stor, og Bordeaux er præget af en del nedbør. Det enorme område er på mange måder varieret, ikke mindst når det handler om vinstile. Mest kendt er Bordeaux for de tørre rødvine på Cabernet Sauvignon og Merlot og de ædelsøde vine på Semillon og Sauvignon Blanc. De bedste vine fra Bordeaux, både røde, tørre hvide og søde hvide er kendetegnet ved at have lang holdbarhed i flasken. Området er præget af lang historie og stor international anerkendelse.Distrikt
Saint-Emilion ligger øst for Pomerol på Garonne flodens højrebred. Jordbunden er rig på ler og kalk og dermed køligere end grusbankerne i Haut-Medoc, hvorfor Merlot er den foretrukne druesort her. Cabernet Franc er sædvanligvis også med i drueblandingen i en klassisk Saint-Emilion og hos visse producenter også en smule Cabernet Sauvignon. Appellationen er relativt stor og dækker ca 5500 hektar, og mere end 800 producenter opererer her fra. Kun rødvin må produceres under appellationsnavnet, fadlagring anvendes bredt og de bedste vine har lang holdbarhed i flasken. Modsat Pomerol har man i Saint-Emilion en officiel klassifikation oprettet i 1954. Klassifikationen revideres ca. hvert 10. år og blandt appellationens bedste vine kan nævnes slotte som Cheval-Blanc og Ausone.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter