Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserAlle vineDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenTemaerBrunchNem hverdagBagningFrokostTapasBarenSnacksJul med LøgismoseDen søde juletidJulefrokost med LøgismoseOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- ButikkerButikken på Nordre ToldbodLige nu i butikkenÅbningstiderEvents på Nordre ToldbodJul på Nordre ToldbodNytår på Nordre ToldbodBestil mad fra Nordre ToldbodBestil nytårsmenuBestil julemiddagenProducenter i butikken
- 1 stk. 169,15
ELG Gin & Tonic 75cl 12%
- 1 stk. 169,15
199,-
265,33 pr. l.
1 stk.
169,15
Spar 29,85
Beskrivelse
Det måtte jo komme i en tid hvor segmentet vi har lært at kende som det nærmest fornemt klingende Convenience Foods buldrer der-ud-af og fylder mere og mere både i gadebilledet og i supermarkederne: En færdig blandet Gin & Tonic fra Stone Grange og vores danske Master Destillér Henrik ELG Elsner, som her sætter sig på både Ginen, Tonicen og det endelige blandingsforhold.
Indpakningen i en Champagneflaske med ægte champagneprop er stilfuld, og indholdet i form af ELG Gin No. 1 og Henrik Elsners eget bud på en Tonic i noget der ligner et klassisk blandingsforhold på 1:3 sidder lige i skabet. Simpelthen et fornemt bud på en stringent Gin & Tonic hvor enebærrene får lov til at indtage hovedrollen og hvor tonicen med mindre sukker og mere bitter kinabark og citrus forstår at spille 2. violin uden at forstyrre. Convenience Foods handler dybest set om Fastfood, Snack-Foods, TV-Dinners og Soft-Drinks og her ankommer Henrik Elsner til den sidst kategori på første klasse.
Tanken er naturligvis at flasken skal ankomme direkte fra køleskabet og at Champagne proppen skal poppe foran gæsterne hvorefter den kan drikkes rent, men muligheder for at bygge videre er uendelige. Masser af is, en skive citron eller en skive lime ligger lige til højrebenet og med lidt frisk frugt og en god likør er du så godt som i mål med en nem og forførende velkomstdrink.
Som en lille kuriositet skal det med at Henrik Elsner ikke råder over en tappelinje og ej heller har udstyr til at ind kooperere kulsyre. ELG Gin No. 1 er derfor sendt til Rheinhessen i Tyskland sammen med råvarerne til tonicen og selve opskriften hvor ELG Gin & Tonic efterfølgende er produceret.
Producent
Stone Grange er det første af de tre selskaber, som danske Henrik Irgang Elsner har stablet på benene i forsøget på at udleve drømmen om at gøre en forskel på den danske vin og spiritus scene. Tidligere havde han grundlagt og ført den bioteknologiske virksomhed Pharmexa frem til succes og børsnotering, men I 2000 solgte han sit livsværk for at hellige sig sin store passion.
Han købte Stengården, der ligger nord for Fredensborg med udsigt ud over Esrum sø og fik anlagt en af Danmarks smukkeste vingårde samtidigt med, at han begyndte at importere vine fra australske topproducenterne til alle dem, der endnu ikke havde overgivet sig til de danske vine.
Det var imidlertid interessen for destillation, som blev omdrejningspunktet for Henrik Irgang Elsner. Inspireret af den nyvundne stolthed i det nordiske køkken begyndte han at lede efter sjælen i den danske aquavit, og da det begyndte at blive alvor investerede han i 2009 i et avanceret tysk destillationsapparat, som blev installeret i et nyopført destilleri, der fik navnet Esrum sø Mikrodestilleri.
Han satsede på dild som det eneste krydderi og indledte et samarbejde med Innovationsstyrelsen og det teknologiske institut Agrotech for at fastlægge den optimale dildsort, den optimale dyrkningsmetode og det optimale høsttidspunkt. Sideløbende udviklede han på ekstraktions- og destillationsmetoderne for at aromaerne fra de friskhøstede dildkroner kunne videregives intakte til aquavitten.
Det var en metodeudvikling, der blev søgt og opnået patent på i 2014 og ved en succesfuld aktieemission samme år blev Esrum sø Mikrodestilleri blev til Den Ny Spritfabrik som samtidig indledte et samarbejde med Hans Just omkring distributionen af Dild-aquavit til Norden og resten af verden.
Hele denne ekspansion afholdt imidlertid ikke Henrik Irgang Elsner fra nye eventyr og i efteråret 2015 lancerede han sin første Gin, der søgte tilbage til rødderne ved at lade enebærret være den bærende smagsgiver og samtidig markerede et nybrud fordi Gin ’en også blev destilleret på nyopgravede danske gulerødder.
De nye danske Gin fik Henrik ’s kælenavn fra gymnasie- og universitetsårene og blev lanceret som ELG-Gin.
Næringsdeklaration
Indeholder ikke sulfitter