Fakta
- 6 stk. 3.315,-
Paso Robles Willow Creek L'Aventure Optimus
- 6 stk. 3.315,-
650,-
866,67 pr. l.
6 stk.
3.315,-
552,50 pr stk.
Spar 585,-
Anbefalinger
Decanter Magazine
94
Jane Anson - August 2020
Robert Parker - The Wine Advocate
92
Erin Brooks - Oktober 2020
Jeb Dunnuck
92
Jeb Dunnuck - September 2020
Vinous by Antonio Galloni
93
Josh Raynolds - December 2020
Beskrivelse
Midtvejs mellem de to største Californiens metropoler Los Angeles og San Francisco ligger Paso Robles med den kalkstensrige bakker, som Robert M. Parker tilbage i 2005 proklamerede "om 10 år vil blive lige så kendte som de glamourøse vinmarker i Napa Valley”. Den nu pensionerede cirkushest fik næsten ret. Det tilplantede areal er på vej op forbi 30.000 ha., antallet af vingårde er eksploderet fra under 50 til over 200 og hvert eneste år begaver denne del af den berømte Central Coast os med vine, der stryger helt til tops hos de toneangivende anmeldere.
En af de mest berømte er L’Aventure Winery hvis Estate Cuvée 2004 stak af med 98 point hos selvsamme Robert Parker og en bemærkning om, at vinen mindede ham om 2005 "L’Evangile . . . on steroids".
Det er den tidligere Bordeauxproducent Stephan Asseo, der står bag. (Chateau Fleur Cardinal, Saint-Emilion og Chateau Robin, Côtes de Castillion). Efter 15 år følte han, at de franske appellationsregulativer begyndte at stramme for meget, og efter at have kigget på muligheder i Sydafrika, Libanon og Argentina rykkede han i 1996 til Californien sammen med hustruen Beatrice og 3 små børn. Paso Robles skulle danne rammen om deres næste eventyr. Og det er blevet til "L'Aventure". År efter år er der blevet lagt lidt til, og med færdiggørelsen af en underjordiske kælder i 2016 er der også kommet styr på bæredygtigheden samtidig med, at det der startede med en enkelt vin er blevet til et dusin.
Her er det den centrale Optimus, som var den første vin fra L’Aventure Estate, som blev produceret første gang tilbage i 1999 under parolen "L’Aventure...where the Bordeaux meets the Rhône!". Der er dermed tale om et lille jubilæum, og nu som før skal parolen tages alvorligt. Det er Syrah, der bliver balanceret - eller dæmpet om man vil - af Cabernet Sauvignon og Petit Verdot. Manuel høst med soignering af klaserne allerede i vinmarken og derpå en minutiøs sortering foran kælderen inden alle stilke fjernes og druerne/mosten får lov til at udvikle aromaer i flere dage inden gæringen i rustfrit stål. Derpå malolaktisk gæring og 14 måneders modning i 60% nye og 40% en gang brugte franske fade frem mod aftapningen på flaske uden klaring eller filtrering. Frigivet til salg i marts 2020.
Forvent ikke at Stephan Asseo i sin stil længes hjem til Rhône eller til Bordeaux. Det er nærmest omvendt. Udtrykket er meget modent og vel nærmest en kærlighedserklæring til den californiske sol selvom der også er en underliggende friskhed til stede som giver vinen lidt mere kant end de allestedsnærværende potente Zinfandel-vine.
Robert Parkers efterfølger er begejstret: "The 2018 Optimus is the 20th edition of the cuvée and contains a touch less Petit Verdot than usual. It has a deep ruby-purple color and opens perfumed with crushed red and black cherries, dried violet, salumi and bay leaves with bright touches of blood orange peel. The medium to full-bodied palate is layered and surprisingly light on its feet, with a finely defined tannic grain and good freshness, finishing long." (Erin Brooks - Oktober 2020)
Producent
Vi har netop besluttet også at tilbyde de fine vine fra L'Aventure Winery, og hvis du klikker forbi senere, glæder vi os til at fortælle mere om denne vingård, som skal tælles blandt de bedste i Paso Robles distriktet nede på Californiens berømte Central Coast.
Oprindelse
Region
Californien ligger i den sydvestlige del af USA. Der har været produceret vin i Californien i mere end 200 år, og regionens variation (bl.a. 1370 km kystlinje fra nord til syd) gør vinproduktionen både bred og varieret. 90% af alt amerikansk vin produceres i Californien og 60% af alt vin drukket i USA kommer fra Californien. Der dyrkes et væld af sorter, hovedsageligt velkendte internationale som Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Pinot Noir, Merlot og Syrah. Zinfandel er også udbredt og særligt dyrket indlands i de mere varme distrikter.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter