Fakta
- 6 stk. 433,50
Pinot Grigio delle Venezie Bosco det Cirmioli ØKO
- 6 stk. 433,50
85,-
113,33 pr. l.
6 stk.
433,50
72,25 pr stk.
Spar 76,50
Beskrivelse
Bosco dei Cirmioli lancerede i 2020 en økologisk linje, som blandt andet omfatter en Prosecco og så denne Pinot Grigio, som du nu finder i Løgismoses sortiment side om side med den storsælgende konventionelle Spumante Brut.
Forud gik næsten 6 års forberedelse, hvor en voksende flok af udvalgte vinbønder blev en del af en ny bæredygtig model, hvor de fik en lidt højere indvejningspris for deres druer, forudsat de fulgte Bosco dei Cirmioli proaktive program for produktion af kvalitetsfrugt helt uden brug at pesticider og kemikalier.
Frugten veksles efterfølgende til vin i et særligt område af Gruppo Vi.V.O.'s topmoderne anlæg ved Piave-floden i udkanten af Salgareda et halvt hundrede km. nordøst for Venedig. Alle stilke fjernes fra druerne efter indvejningen og derpå presses druerne til most forud for gæringen og den efterfølgende 4 måneder lange modning sur Lie i rustfrit stål. Der arbejdes uden fremmede gærstammer og uden alle de justeringer, som mange masseproducerede vine ellers udsættes for, og resultatet er en vin, som respekterer både økosystemet og folkesundheden samtidig med, at den fortæller historien om Piaves terroir på en afdæmpet og fin måde.
Pinot Grigio er vel lige så meget et brand som navnet på en drue, og der er efterhånden 10.000-vis af vine i omløb, som spænder buen til bristepunktet både med hensyn til stil og kvalitet. Her er vi i den lette, milde, men stadig forfriskende afdeling. Bare en ren blidt blomstrende frugtagtig vin i fin balance. Mange gange behøver vi såmænd ikke meget mere!
En dejlig aperitif og en god allrounder til charcuteri, lette serveringer hvid fisk og rene grønsagsretter.
Producent
Bosco Viticultori var allerede en stor spiller på den italienske vinscene inden de i 2012 blev et af de ni ben i Gruppo Vi.V.O. Nu er de meget store, og en integreret del af den største og mest markante kooperative bevægelse, der har vundet fodfæste i Norditalien.
Mere end 5.000 ha. med vinmarker, mere end 2.000 medlemmer og 9 produktionsplatforme spækket med moderne udstyr i provinserne Venedig og Treviso siger ligesom det meste.
Bosco Viticultori er den mindste af enhederne, og den ligger i Salgareda nedenfor de smukke bakker mellem Valdobiadene og Cornegliano, og den har i den grad nydt godt af den bølge af succes, som har ramt de mousserende vine fra dette hjørne af Italien. Således disponerer de efterhånden over hele 68 autoklaver, der kan forvandle mosten fra Glera druen (den vi engang måtte kalde Prosecco) til lette mousserende vin, og Bosco Viticultori's samlede kapacitet bare til de mousserende vine er efterhånden kommet op på imponerende 3.000.000 liter. Læg dertil en voksende produktion af bordvine som betyder, at der nu fordelt på 6 forskellige brands produceres flere end 50 forskellige vine.
Det kan lyde skræmmende, men sandheden er, at især de autoklaverede vine er særdeles velegnede til masseproduktion og Bosco Viticultori leverer da også en bred vifte af delikate rent smagende vine, der kommer med et forhold mellem pris og kvalitet, som de etablerede stjerner i Valdobbiadene og Cornegliano sjældent kan matche.
I Løgismose har vi haft fornøjelsen af at kunne tilbyde vine fra produktlinjen Bosco dei Cirmioli siden 2012. Først udelukkende en Spumante Brut, men nu også økologisk Prosecco Extra Dry og økologisk Pinot Grigio. Du finder vinene her
Oprindelse
Region
Veneto er en stor og betydningsfuld vinregion i det nordøstlige Italien. Regionen er rig på vintyper, og har gennem de seneste årtier nydt voksende anderkendelse. Der produceres en bred vifte af rødvine fra de lette Bardolinoer ved Gardasøen til de kraftige og alkoholrige Amarone vine fra Valpolicella. I nordøst produceres den mousserende Prosecco på Glera druen, og Soave har for længst slået sit navn fast for blomstrende, friske hvidvine på Garganega og Trebbiano. Der dyrkes i stigende grad internationale sorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Pinot Noir.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter