Fakta
- 1 stk. 349,-
Saint Guilhem le désert cité d’Aniane blanc
- 1 stk. 349,-
550,-
733,33 pr. l.
1 stk.
349,-
Spar 201,-
Beskrivelse
Historien om Véronique og Aimé Guibert, som var på udkig efter et hus langt ude på landet og faldt for nogle gamle bygninger ved den lille Gassac-flod, er vidunderlig.
De vidste ikke meget om vinavl, men der fulgte en del jord med, og via kontakt til den berømte geolog Henri Enjalbert og senere et opsigtsvækkende samarbejde med den endnu mere berømte professor og ønolog Emile Peynaud kom de til at skrive historie. Som Emile Peynaud senere udtalte til Alastair Mackenzie: "Jeg har rådgivet de største producenter i Frankrig, men jeg har aldrig tidligere været så heldig at være med til fødslen af en Grand Cru".
Det var rødvinen fra Mas de Daumas Gassac, som kom til at skrive historie da det franske magasin Gault et Millau i oktober 1982 kaldte den for "Un Château Lafite de Languedoc" og lige siden har denne vingård været en institution og en darling på den franske vin scene. Da de første rødvine dukkede op, var de selve beviset på, at Languedoc gemte på et potentiale, som generationer af vinbønder havde glemt at udfolde, og rødvinen er angiveligt fortsat det bedste Bordeaux-blend, der produceres i Frankrig udenfor Bordeaux.
Hvidvinen kom nogle år senere, og den er også blevet fulgt med stor respekt af den internationale presse. Den første årgang var 1986, og vinen var dengang hovedsageligt funderet på frugt fra unge vinstokke, som Emile Peynaud og Aimé Guibert havde hentet hos Georges Vernay, som dengang var den ukronede konge af Condrieu. Så ambitionerne fejlede ikke noget. Målet var at producere det bedste take på Viognier udenfor det nordlige Rhône.
Imidlertid begyndte en langsom forvandling allerede i 1989, hvor teamet besluttede, at vinen ikke bare skulle være et look a like, men en vin i sin egen ret, og det er ikke forkert at hævde at denne vin blev Aimé Guiberts legekammerat i hele hans liv. Forstået på den måde at det var her han udlevede sin interesse for mindre kendte, historiske og nogle gange næsten forsvundne vinstokke. Vinen har således siden midt 90’erne været et blend af Viognier og Chardonnay, som med årene har fået et frodigt, vekslende og voksende tilskud af op til 20 forskellige andre druesorter.
Det er efterhånden en del år siden fadlagringen helt blev droppet, og i dag er der tale om en frugtfokuseret moderne hvidvin, som kommer til verden i Thermo reguleret rustfrit stål hvor mosten fra de 4 dominerende druer Viognier, Petit Manseng, Chardonnay og Chenin Blanc efter at have trukket aroma fra drueskallerne gæres hver sig, og hvor de resterende andre druer gæres i samme tank.
Hidtil har der bl.a. været tale om Courbu fra Bearn, Petite Arvine fra Valais, Rhole fra Provence, Marsanne fra Rhône og 12 andre sorter, men sådan er det ikke i 2023. For første gang er frodigheden parkeret til fordel for sammenlagt 11% Muscat og Sauvignon Blanc.
Hvorom alting er undertrykkes den malolaktiske gæring og vinene får lov til at sætte sig inden den enlige cuvée sammenstikkes og modner 4 måneder sur Lie frem mod aftapningen.
En meget aromatisk og delikat hvidvin som forunderligt nok i sit mindset stadig en kærlig hilsen til legenden George Vernay (1926-2017), som leverede de første vinstokke.
Producent
Historien om Mas de Daumas Gassac tog sin begyndelse da Véronique og Aimé Guibert var på udkig efter et hus langt ude på landet og faldt for de gamle bygninger ved den lille flod Gassac. Med i købet fulgte en del jord og ved en tilfældighed fik de kontakt til den berømte Professor og geolog Henri Enjalbert, som havde specialiseret sig i relationen mellem jordbund og druer og blandt andet var forfatter til bogen "L'origine de la qualit".
Det tog ham kun et par timer at fastslå at jordbunden var noget ganske særligt og at man givet kunne producere vine af Grand Cru kvalitet på stedet. Ikke mindst fordi det kolde vand fra en lille flod og de underjordiske kilder skabte et mikroklima, der mindede en hel del om Medoc.
I 1972 blev de første Cabernet Sauvignon vinstokke plantet i form af stiklinger fra en håndfuld af de berømte slotte i Medoc og samtidigt påbegyndtes arbejdet med at omdanne den gamle vandmølle ved floden til en moderne vinkælder. Den 13. september 1978 kom den dengang berømte professor og ønolog Emile Peynaud for første gang fobi. Det var i sig selv opsigtsvækkende fordi han havde nok at se til på Chateaux Margaux, Haut Brion, Mission Haut Brion, La Lagune og flere andre, men han havde hørt om projektet og var nysgerrig og udtalte senere: "Jeg har rådgivet de største producenter i Frankrig, men jeg har aldrig tidligere været så heldig at være med til fødslen af en Grand Cru".
Overvåget af Emile Peynaud kom den første årgang til verden få uger senere og i efteråret 1980 blev de første 17.866 flasker sat til salg som en simpel "vin de table de France".
I dag er det Véronique og Aimé Guiberts 4 sønner, der driver virksomheden videre og ved siden af Mas de Daumas Gassac vinene har man etableret varemærket Moulin de Gassac der dækker over 6 forskellige labels og mere end 20 forskellige vine fremstillet i samarbejde med en stribe lokale vinbønder.
Oprindelse
Region
Den store og varierede sydfranske region, Languedoc-Roussillon strækker sig fra Nimes og Montpellier i øst i et bredt stræk langs kysten vestover til den spanske grænse. Languedoc er den østlige del som er meget franskpræget, mens den vestlige er tydeligt influeret af nærheden til Spanien og den catalanske kultur. Hele området nyder godt af det tørre og lune Middelhavsklima, som giver optimale forhold for druemodning. Grenache er meget udbredt, særligt i Roussillon hvor den bla. bruges til produktion af hedvine, men også Carignan og Syrah samt en række internationale sorter sorter som Chardonnay og Merlot findes i bred udstrækning.Næringsdeklaration
Indeholder ikke sulfitter