Fakta
- 6 stk. 846,60
Szekszárd Kéfrankos
- 6 stk. 846,60
166,-
221,33 pr. l.
6 stk.
846,60
141,10 pr stk.
Spar 149,40
Anbefalinger
James Suckling
92
An intensely spicy and peppery kekfrankos with a lovely balance of freshness and warmth, creaminess and savory character on the medium-bodied palate. Very well-integrated acidity, but it’s the ample, healthy tannins that drive the long finish. Stuart Pigott - Februar 2024
Beskrivelse
Spændende take på en af de fineste centraleuropæiske blå druer, som i Ungarn fører sig frem som Kékfrankos, og i Østrig er bedre kendt som Blaufränkisch. Væsentligste drue i Egar, hvor den udgør rygraden i Egri Bikavér, som Irma i sin tid lod strømme en ny generation af vinnysgerrige danskere i møde under navnet Tyreblod. Her kommer den i sin rendyrkede form fra markerne omkring den lille by Szekszárd nede nær grænsen til Serbien og Kroatien.
Bag vinen står familien Heimann kommer oprindeligt fra Tyskland, men har i flere generationer produceret vin i Ungarn. Men det var i det små og til lokalt konsum. Efter Jerntæppets fald og ovenpå afslutningen af kommunistisk styre i Ungarn i 1989 var Zoltan Heimann Sr. blandt de første, som begyndte at købe vinmarker, og i de seneste 20-25 år har hans hustru Agnes Heimann produceret en stribe kraftige vellavede vine primært på internationale druesorter, som har nydt og stadig nyder stor anerkendelse nationalt.
Zoltan Heimann var imidlertid også stærkt optaget af druerne Kadarka og Kekfrankos, som i højere grad var ambassadører for den oprindelige vinproduktion i Szekszard. Så ved siden af de internationale druesorter, som var familiens bread and butter, har han sammen med sin søn Zoli etableret en lille planteskole med flere end 50 forskellige kloner af de 2 druesorter hentet fra op til 100 år gamle vinstokke rundt omkring i Ungarn, Østrig og Tyskland.
Dette arbejde har ledt frem til 6-8 kloner som far og søn i særlig grad tror på kan eksponere det særlige terroir på denne del af den Pannoniske Slette og det ledte, efter at Zoli Heimann havde skrevet speciale om druerne på landsbrugskolen i Geisenheim, til etableringen af Heimann & Fiai (Heimann & sønner).
Det handler om at producere de bedste og mest originale Kadarka og Kekfrankos vine i Ungarn, og Zoltan Heimann er fortrøstningsfuld selvom han er klar over, at så høje mål ikke indfries på et år eller to: "Vi har arbejdet med vin i vores familien i 11 generationer, og vi er allerede godt i gang. Vi har ikke travlt og det er en smukt tanke at jeg vil kunne nyde mit otium sammen med nogle vine, som vil blive forfinet og raffineret for hver ny årgang."
Her er det den herlige Kekfrankos fra yngre vinstokke på et par små parceller, som er på vej mod økologisk certificering på den vestvendte Porkoláb-Völgy, der er en af de mange små parallelle dale, som tilsammen udgør Szekszárd-distriktet. Druerne er plukket ned i 15 kilos plastkasser i et par formiddage sidst i september, og efter en soignering har der været tale om spontangæring uden fremmede gærstammer med omkring 30% hele drueklaser i små tanke fulgt af modning i gamle 500 og 1.000 liters ungarske fade, terrakotta amforaer og små koniske beton tanke. Den endelige cuvée sammenstikkes efter 8 måneder og tappes på flaske efter en mild filtrering, men uden klaring og med kun en behersket "forsikring" med svovl.
Som det forstås er dette en vin fremstillet med såkaldt lav intervention, og så behersket anvendelse af svovl, at vi nærmer vi os naturvinsfamilien, taler vi i Løgismose - ligesom mange andre - om, hvor "Funky" oplevelsen er. Det er et udtryk for, hvor vidt vinene smagsmæssigt adskiller sig fra konventionelt producerede vine, og for at forventningsafstemme og gøre det lidt nemmere at navigere i dette spændende univers har vi valgt at graduere oplevelsen på en skala fra 1 til 4:
Forvent diskrete naturvinskarakteristika.
Producent
Familien Heimann kommer oprindeligt fra Tyskland, men har i flere generationer produceret vin i Ungarn. Men det var i det små og til lokalt konsum. Efter Jerntæppets fald og ovenpå afslutningen af kommunistisk styre i Ungarn i 1989 var Zoltan Heimann Sr. blandt de første, som begyndte at købe vinmarker og i de seneste 15-20 år har hans hustru Agnes Heimann produceret en stribe kraftige vellavede vine primært på internationale druesorter, som har nydt og stadig nyder stor anerkendelse nationalt. Zoltan Heimann var imidlertid også stærkt optaget af druerne Kadarka og Kekfrankos, som i højere grad repræsenterer det oprindelige Szekszard og ved siden af de internationale druesorter som var familiens bread and butter har han sammen med sin søn Zoli etableret en lille planteskole med flere end 50 kloner af de 2 druesorter hentet fra op til 100 år gamle vinstokke rundt omkring i Ungarn, Østrig og Tyskland.
Dette arbejde har ledt frem til 6-8 kloner som far og søn i særlig grad tror på kan eksponere det særlige terroir på denne del af den Pannoniske Slette og det ledte, efter at Zoli Heimann havde skrevet speciale om druerne på landsbrugskolen i Geisenheim, til etableringen af Heimann & Fiai (Heimann & sønner). Et nyt selvstændigt projekt som udelukkende fokuserer på de to historiske druer og ambitionerne fejler ikke noget. Det handler om at producere de bedste og mest originale Kadarka og Kekfrankos vine i Ungarn, og Zoltan Heimann er fortrøstningsfuld selvom han er klar over, at så høje mål ikke indfries på et år eller to: "Vi har arbejdet med vin i vores familien i 11 generationer og vi er allerede godt i gang. Vi har ikke travlt og det er en smukt tanke at jeg vil kunne nyde mit otium sammen med nogle vine, som vil blive forfinet og raffineret for hver ny årgang."
Oprindelse
Distrikt
Szekszard ligger i den sydøstlige del af Ungarn, som i ca 9 mio år var havbund. Det lave Pannoniske Hav dækkede ca 200.000 kvadratkilometer og brugte omkring 400.000 år på at trække sig tilbage inden det for ca 600.000 år siden efterlod det det, der nu kendes som den Pannoniske Slette og kilometervis af sediment, der udgør jordbunden på sletten i dag.
Szekszard er både en by og navnet på et af Ungarns højst estimerede vinområder selvom, det pt er under radaren internationalt. Godt 2200 ha er beplantet med vinstokke, og det er særligt den historiske Kadarka og den stigende populære Kekfrankos (kendt som Blaufränkisch i Østrig), der udgør det historiske fundament for områdets anerkendelse. Flere internationale sorter, særligt blå som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot er også plantet i Szekszard, og har de seneste årtier været populære blandt det ungarske folk.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter