Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 1 stk. 420,75
Ufiltreret Gin -Vintage 2014
- 1 stk. 420,75
495,-
990,- pr. l.
1 stk.
420,75
Spar 74,25
Beskrivelse
Årgangs Gin giver ikke mening for ret mange varianter på markedet. Opskriften er typisk helt fastlagt, og med udgangspunkt i en neutral industri ethanol er afvigelserne mellem de forskellige batchnumre minimale og afvigelser fra år til år slet ikke eksisterende. Sådan er det ikke hos Lone Landmand og Søren Sørøver. Deres bud på en Gin skifter i høj grad udtryk fra år til år, og alene dette løfter deres voldsomt eftertragtede Gin op i sin egen liga.
Årgang 2014, som har fået kælenavnet ”den eneste”, er seneste skud på stammen, og ligesom i 2013 er råproduktet økologiske æbler fra parrets æbleplantage på Brandbygegaard nær Odder, men nu anvendes også en smule kvæder, som med deres distinkte aroma bidrager med et parfumeret strejf, der ligger og pirrer sanserne nedenunder de øvrige botanicals, afspejler, hvad der er på gården, når ginnen destilleres. I 2014 blev det til rod og frøskærme fra kvan, vild citronmelisse, mynte, fennikelblomster, knuste solbærskud samt den uundgåelig ingrediens enebær, som parret plukker vildt.
En på alle måder en unik og særpræget gin med en karakterfuld, krydret, æterisk og helt igennem original smag.
Kvist og Vitus’ u filtrerede Gin kræver modspil fra den tonic man vælger. Prøv den sammen med for eksempel Lurisias Chinotto Tonic eller Q drinks' Indian Tonic som begge kan løfte opgaven, og server med rigeligt is og en garniture bestående af rosmarin og/eller mynte. Man kan også, som Søren selv anbefaler, drikke den uden pjat. Altså helt ren.
Producent
Lone Vitus og Søren Kvist også kaldet Lone Landmand og Søren Sørøver har mange jern i ilden, og nu danner deres økologiske landbrug på den gamle charmerende Brandbygegaard, som ligger med udsigt ned mod Horsens fjord, også rammen om Vinhuset Kvist & Vitus.
Og Lone og Søren er ikke kede af det. De erklærer frejdigt, at de vil være Nordens mest eksklusive vinhus, og at de ”vil vise hele Norden, at vine lavet på frugt i Danmark kan måle sig med nogle af de største vine fra den vide verden.” Og de fortsætter: ”Vores tilgang er enkel - vi planter, vi høster, vi vinificerer, og vi tapper. Det hele gøres med omtanke og kærlighed og uden kemi og kunstgødning. Vores plantager er placeret på svagt syd skrånende marker med daglig brise og helt særligt mikroklima fra Horsens fjord. Vores jord bliver behandlet nænsomt, og frugten forlader aldrig gården fra jord til bord. Se det er dansk terroir, når det er allerbedst.”
På mange måder er de stadig i en opstartsfase og alt hvad de rører ved er smittet af så meget livsglæde og fantasi, at det er en fornøjelse at få lov til at følge deres virkelyst næsten på nærmeste hold. De rammer ikke altid skiven i allerførste forsøg, men ikke desto mindre står de allerede fadere til cider, hvidvin, rødvin og forskellige frugtvine, der rager højt op i det danske landskab. Og siden de i samarbejde med forskellige brænderier også har kastet sig over Akvavit, en nationaliseret Grappa og Gin er det ikke blevet mindre spændende.
”Alle produktionerne er små, alle er håndlavede og alle af os selv. Vi følger processen nøje, og styrer hen til det sted vi ønsker. Et lille sted hvor alt er enkelt, alt er simpelt – men hvor alt er en stor smagsoplevelse. Det er en selvfølge, at ingen af vores produkter er jævne eller ligner noget andet. Kan vi ikke gøre det bedre end det, lader vi hellere være. Alt hvad vi gør, gør vi med omtanke – med henblik på den rene klare smag af de råvarer, alkoholen er lavet af. Derfor bruger vi ingen tilsætningsstoffer, sprøjtegifte eller kunstgødning.
Vores produkter skal være i kontakt med jorden og smage som himlen.”
Hos Løgismose prøver vi at følge med så godt vi kan, og når vi også bliver begejstrede præsenterer vi nogle af Lone og Sørens’ produkter. Men da der ofte er tale om små produktioner, og da vi ikke er de eneste, der har funden vej til denne åre til glæde og fornøjelse, vil meget kun være til salg i en kort periode.
Næringsdeklaration
Indeholder ikke sulfitter