Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 504,90
Val de Loire Sauvignon Blanc Les Rafelières
- 6 stk. 504,90
99,-
132,- pr. l.
6 stk.
504,90
84,15 pr stk.
Spar 89,10
Beskrivelse
Dette er den 9. udgave af vores populære Sauvignon Blanc Les Rafelieres. En herlig ukompliceret, tør, let og først og fremmest sprød hvidvin sammenstukket af frugten fra forskellige vinmarker langs Loirefloden.
Selvom der hverken står Touraine eller Sancerre på flasken, bærer vinen druens signatur, og den er derfor et oplagt og usnobbet alternativ til disse vine. Og her i den varme solstrålende 2022-årgang er den om muligt ekstra jovial og fristende.
Vinen er nu som før produceret i samarbejde med Château du Cléray i Loire, der for en del år siden indledte et samarbejde med Lacheteau, som i 2005 blev opkøbt af den ekspansive Groupe Grands Chais de France, der med sine mere end 4.000 ha. og mere end 2.500 drueleverandører og ansatte er blevet Frankrigs største virksomhed, når det drejer sig om at forvandle druer til vin.
Det betyder adgang til et fantastisk netværk og næsten uanede ressourcer, og med mottoet "Des hommes, des terroirs, une passion" forstås det, at ikke alt er rettet mod bulk og masseproduktion. I dette tilfælde har druerne mødt hinanden på Grands Chais topmoderne vineri Le Champteloup, der ligger syd for den gamle Pont de Dumnacus. Mosten fra de forskellige parceller er alle gæret hver for sig i rustfrit stål og så klaret, filtreret og sammenstukket til denne vin efter 6 måneders modning "sur Lie".
En alsidig Sauvignon Blanc som fungerer fint såvel som aperitif, sammen med østers og crevettes, som samlingspunktet i picnic-kurven eller som den gennemgående vin ved den afslappede frokost sammen med familie og venner.
Producent
Sauvion i Loire er et af de huse som Løgismoses har samarbejdet med i længst tid. Det var Lene Grønlykke, som først fik kontakt til de to brødre Yves og Jean-Ernest Sauvion, og det hele startede med deres legendariske Muscadet "Château du Cléray".
Med denne vin fik brødrene så stor succes, at andre små vinbønder spurgte, om de ikke også kunne hjælpe dem med at sælge deres vine uden for distriktet - Det betød tilbage i 1970'erne især i Paris. Brødrene sagde ja, og siden har de opbygget en forretning i samarbejde med en lang række lokale vinbønder, og etableret en blomstrende eksportvirksomhed.
Idag er det Yves Sauvion's ældste søn Pierre-Jean Sauvion der tegner Maison Sauvion og kalder sig selv for en "Façonneur de Plaisir", og hans redskab er den dag i dag druen Melon og de mange samarbejdspartnere langs Loire floden.
Dertil kommer, at Maison Sauvion idag er en del af det mægtige Les Grands Chais de France. En virksomhed som blev grundlagt af Joseph Helfrich i 1979 og nu med 2.000 egne ha. og 7 produktionsplatforme er den største private spiller på den franske vinscene.
Oprindelse
Region
Loire er opkaldt efter floden Loire i det nordlige Frankrig, som med sine ca 1000 km er landets længste. Vinområderne ligger som perler på en snor fra Muscadet i den vestligste del ved udløbet i Atlanterhavet til Sancerre og Pouilly Fumé dybt inde i det centrale Frankrig. Loire dalen kaldes også Frankrigs have, og anses af mange for at være et decideret frugtparadis. Sauvignon Blanc trives godt i den indre del, hvor der fremstilles tørre hvidvine, men den centrale del er mere præget af Chenin Blanc. Variationen i vintyper er større for denne drue, og der fremstilles både stille og mousserende vine i varierende sødmegrader, samt ædelsøde vine. Rødvine laves hovedsageligt af Cabernet Franc men også Pinot Noir samt en håndfuld lokale sorter.Distrikt
Val de Loire er en IGP i det nordlige Frankrig, som strækker sig over et område på ca 550 kms længde langs floden Loire. IGP’en dækker 14 departementer, og vin lavet på druer fra et enkelt departement må tilføje navnet på departementet eks Allier, Cher eller Sarthe. Både jordbundsforhold og klima varierer en del områdets størrelse taget i betragtning, men generelt er der tale om køligt klima, som mod vest er mere maritimt og i den østlige del mere kontinentalt præget. Jordbunden er flere steder præget af kalk og flint, men også visse steder granit, grus og kombinationer af flere typer. Den mest plantede druesort er Sauvignon Blanc, som primært bruges til lette, tørre hvidvine og som dækker næsten 50% af vinmarksarealet. Af andre grønne druer kan nævnes Chardonnay og Chenin Blanc som de mest udbredte. Af blå druer kan nævnes Pinot Noir, Cabernet Franc og Grolleau, hvoraf en betragtelig del vinificeres til rosévin. Mange vine indenfor Val de Loire IGP er variatalvine og i tråd med hvad der ses i andre IGP’er i Frankrig, markedsføres de med druesorten nævnt på etiketten.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter