Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 3.034,50
Vino Rosso 58 Sinquanteut
- 6 stk. 3.034,50
595,-
793,33 pr. l.
6 stk.
3.034,50
505,75 pr stk.
Spar 535,50
Anbefalinger
Wine Enthusiast
97
Made from a rare clone of Nebbiolo called the “rosé clone,” this wine is comes from a small single vineyard in the Starderi cru. Pure, elegant and refined, this is wine of beauty. Wafting aromas of raspberries, strawberries and freesia lift from the glass with hints of mountain herbs. Flavors match the nose with an added minerality that is the wire that holds the wine together. This is a wine to search high and low for. Jeff Porter - September 2024
Beskrivelse
Her er den så. Vinen vi godt tør kalde en af de mest spændende nyheder ikke bare i vores sortiment, men i hele Piemonte i adskillige år. Og vi har måttet vente lidt på den, for mens vi lige skulle overveje, om vi kunne løfte en langtfra billig, men til gengæld helt ukendt italiensk bordvin ind på markedet, ja så blev den udsolgt.
Men nu, hvor den 2. årgang af ægteparret Milva og Renato Fenocchios nye på en gang sympatiske og provokerende genistreg er blevet frigivet, er vi kommet med på vognen. Sympatisk fordi vi her får muligheden for at opleve en næsten glemt fætter til de gængse Nebbiolo kloner, og provokerende fordi Milva og Renato vælger at give the establishment fingeren ved at sælge en vin skabt på frugt fra en af Barbarescos mest berømte skråninger som en anonym Vino Rosso.
Den næsten glemte fætter hedder Nebbiolo Rosé, og den er siden 1970'erne sjældent blevet genplantet, fordi den var mindre generøs og pålidelig end de andre Nebbiolo kloner, og ikke mindst fordi den slet kunne tilføre vinene den farve, som vi i 1970'erne og 1980'erne begyndte at efterspørge. Men det en hel generation af Piemontesiske vinbønder glemte var, at det netop var et tilskud af 10-30% Nebbiolo Rosé, som gav mange Barolo og Barbaresco vine en feminin delikatesse, som ellers tilhører de fineste vine fra de gyldne skråninger i Bourgogne.
Milva og Renato har i årevis prioriteret finesse frem for pondus og potens, og ligeledes har de i årevis produceret en Langhe Rosso fra parceller, der alle ligger indenfor Barbaresco appellationen, hvor de, som Milva udtrykker det “reclassify the wine down to Langhe Nebbiolo”. Og efter de havde smagt Walter Fissores Vigna Elena (Elvio Cogno), der er en af de få tilbageværende Barolo vine funderet på ren Nebbiolo Rosé, begyndte ideen om at producere en særlig vin udelukkende fra familiens vinstokke med Nebbiolo Rosé at modne.
Det er så blevet til denne vin, som på etiketten flager, at vinstokkene er sat i halvtredserne, nærmere bestemt i 1958 (58 Sinquanteut) og ikke andet. Da man har fravalgt fadlagringen, forsvinder retten til at bruge navnet Barbaresco og samtidig muligheden for at nævne, at druerne er plukket fra 0,4 ha. på Starderi-skråningen, der er medtaget i den officielle "Le Menzioni del Comune di Barbaresco", som lister de bedste skråninger i Barbaresco.
Høsten er manuel med en sortering såvel oppe på skråningerne som hjemme foran kælderen. Alle stilke fjernes, inden druerne bliver delvist knust og spontangærer uden fremmede gærstammer i rustfrit stål. Vinen stabilises helt enkelt ved, at tankene efter gæringen rulles ud på gårdspladsen i vinterkulden og herefter modner den videre inde i "varmen" i 12 måneder frem mod aftapningen på flaske, som sker helt uden filtrering.
En forunderlig rødvin som vil skuffe alle dem, som stadig kigger efter farve og potens. Her er dagsordenen en anden. Det handler om skønhed og om at forene svimlende dybde med en næsten overjordisk drinkability. Forførende delikat parfume fra saftige kirsebær, gamle duftroser, krydrede urter, læder og mentol, der bliver ved med at udvikle sig i glasset. Og så gør det jo ikke noget, at hele herligheden fornemmes virtuost eksekveret på blid dønning af sensuel salt mineralitet.
Bonusinfo: Selvom Milva og Renato kun flager deres økologiske mindset på det amerikanske marked, har ingen af vinstokkene mærket et eneste pust fra sundhedsskadelige pesticider eller fungicider, ligesom vinen er blevet testet for spor af alle kendte pesticider, inden den er blevet frigivet til salg.
Producent
Det er forunderligt, at de usædvanlig delikate vine fra Renato Fenocchio foreløbig har formået at flyve under de nationale og internationale anmelderes radar. Eller også er det ikke så underligt, for Renato Fenocchio kalder sig for "Un Contadino a Neive" (en bonde fra Neive), og selvom det nu snart er 20 år siden han fremstillede sine første 1.349 flasker Barbaresco i garagen hos en ven, ligger det ikke til ham at sende flasker af sted til bedømmelse hos Gambero Rosso, Veronelli, Duemilavini - eller hvad de nu ellers hedder alle sammen.
"Hvis de vil bedømme vores vine, må de komme forbi og købe de flasker de skal bruge" siger Milva, der er Renatos hustru og partner, og fortsætter: "Vi behøver dem ikke. Selvom vi i de gavmilde år efterhånden producerer op mod 40.000 flasker, er vi så heldige, at vi har fundet sammen med en stribe internationale aktører, som har stolet på os og deres egne smagsløg. Faktisk har de i flere år lagt billet ind på mere, end vi kan produceres, og lige nu beholder vi kun omkring 15% til os selv, vores venner og det lille Enoteca Regionale oppe i Barbaresco."
Renato og Milva er begge børn af vinbønder. De har sideløbende med skolen hjulpet til i vinmarkerne og mødte hinanden tidligt mens Milva studerede arkitektur på universitetet og Renato arbejde hos Bruno Giacosa og flere andre af de store kanoner i Barbaresco. De besluttede tidligt, at de sammen ville følge i deres forældres fodspor, men da de fortalte, at next generation ville stoppe brugen af kemi i vinmarkerne, opstod der splid. Hverken forældrene eller de andre vinbønder troede på, at det ville være muligt at producere ordentlige druer i tilstrækkelige mængder uden pesticider og fungicider, og da Renato samtidigt udviklede en alvorlig allergi efter for mange år sammen med bekæmpelsesmidlerne, besluttede Renato og Milva at etablere deres egen vingård.
Det var i 1993, og i 8 år derefter solgte de deres frugt til Batasiolo, Bruno Giacosa, og hvem der elles betalte en god pris. I den periode arbejde Milva stadig ved siden af, og næsten alt, hvad der kom ind, blev geninvesteret i nye vinmarker bl.a. interessante små parceller på Vigneto Tublè, Vigneto Basarin og ikke mindst adskille parceller på Vigneto Starderi.
I 1999 og 2001 kom døtrene Aurora og Elena til verden og året efter var en ny kælder klar til at modtage de første druer oppe mellem Tre Stelle og Cottà. Bonden Renato Fenocchio kunne således fuldføre sin forvandling til vinproducent samtidigt med, at økonomien tillod, at Milva ikke længere behøvede at arbejde ved siden af.
Renato og Milva kultiverer i dag 11 ha. med de traditionelle druer Nebbiolo, Barbera og Dolcetto og så yderligere 2,5 ha. på den stejle Cissone skråning ved Serravalle, hvor de snart skal udleve drømmen om at forvandle Riesling, Pinot Noir, Viognier og den sjældne Nascetta til vin. Overalt er jordbundsforholdene ekstremt forskellige, og sammen med mikroklimaet på skråningerne betyder det, at det især i Nebbiolo vinene er muligt at opleve, hvad begrebet terroir betyder, hvis man kommer forbi inden husets to Barbaresco vine sammenstikkes. Og Renato er overbevist om, at indtrykket af terroir forstærkes af, at ingen af hans vinstokke på noget tidspunkt er blevet svækket af den "medicin", som følger med det konventionelle landbrug.
Renato og Milva har hidtil ikke ønsket at skilte med deres bæredygtige måde at forvalte deres jord og vores helbred og fremtid på, dels fordi de ikke ønskede, at deres vin skulle blive valgt af forbrugerne bare fordi de var økologiske, dels fordi de ikke har meget respekt for certificeringen, som de finder er en lempelig og bureaukratisk pengemaskine, som ikke længere udelukkende har miljøet og forbrugernes sundhed som første prioritet.
Ikke desto mindre har Renato og Milva ansporet af et par af deres største kunder i 2015 anmodet om en økologisk certificering, og fra og med 2020-årgangen vil alle vinene kunne bære det økologiske stempel hvis nogle partnerne måtte ønske dette. Men som Milva så syrligt udtrykker det, så er der kun tale om "papirflytteri". Således har vinene altid været fri for spor af pesticider. En detalje som Renato og Milva har kunnet dokumentere siden de i 2005 (og altså næsten fra starten af) har fået deres vine testet for 537 forskellige kendte pesticider inden aftapningen. En test som i øvrigt ikke indgår hverken i den økologiske eller biodynamiske certificering.
Renato Fenocchio har været en del af Løgismose familien siden august 2019. Se de aktuelle vine her
Oprindelse
Region
Piemonte ligger i Nordvestitalien og er en af landets mest prestigefyldte vinregioner. Vinmarkerne ligger mellem Alperne i nordvest og Apenninerne i sydøst, og regionen udmærker sig ved at være domineret af lokale sorter som f.eks. Nebbiolo, Barbera, Dolcetto, Arneis og Cortese. Klimaet er gennemgående kontinentalt men præget af nærheden til bjerge, som begrænser nedbørsmængden. Stilmæssigt produceres en bred vifte af typer fra de tanninrige og længelevende vine fra Barolo, de saftige og friske Barbera vine, de lette hvidvine på Arneis og Cortese samt de søde, mousserende fra Asti på Moscato. En stor del af vinene i regionen produceres indenfor DOC og DOCG reglerne.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter