Bourgueil
0 resultater
Bourgueil
Bourgeuil er en AOC i den centrale del af Loire dalen i det nordlige Frankrig. Bourgeuil ligger indeni en anden AOC, Touraine, og danner Touraines grænse mod øst op mod Saumur. Appellationen inkluderer udelukkende rød og rosé og den primære drue er Cabernet Franc med op til 10% Cabernet Sauvignon tilladt i rødvinene. Afhængig af jordbundstype og vinificering kan Bourgeuil være enten let og frugtig eller mellemkraftig og krydret med potentiale for flaskeudvikling. Tættest på Loire floden er jorden rig på grus og alluviale aflejringer, og her bliver vinene primært lette næsten i stil med Beaujolais. Andre steder i distriktet findes mere ”tuffeau jaune”, en porøs kombination af sand og marine fossiler, og her kan frembringes vine med tydelig animalsk karakter. Klimaet er generelt mildt og appellationen dækker ca 1400 ha. Rosé produktionen udgør blot 2-3%.