Hr. Skov - Blåvand
5 resultater
Type
Land
Distrikt
Pris
Produktionsmetode
Passer godt til
Forhandler
Hr. Skov - Blåvand
Hr. Skov byder indenfor i sit gourmetunivers med det citat fra den irske dramatiker og nobelprismodtager George Bernard Shaw som siger, at "der findes ingen sandere kærlighed end kærlighed til mad" og dernæst hævder han, at alt hvad han og hans team rører ved er funderet "på lige dele lokale råvarer, passion og vestenvind".
Hr. Skov alias Claus Skov er opvokset på en gård i Tistrup nord for Varde. Her var sæsonens råvarer omdrejningspunktet i et køkken hvor stort set alt blevet lavet fra bunden og hvor måltidet var den samlende kraft. Bare 13 år gammel droppede han ud af skolen og blev først opvasker, siden køkkenmedhjælper og til sidst kokkeelev på den lokale kro. Trods ordblindhed uddannede han sig til kok, og i 1995 rykkede han helt ud til den jyske vestkyst og forpagtede restaurantdelen af Blåvand Kro og feriecenter.
Han blev forelsket i stedet, stemningen, de friske fisk fra havet og de anderledes råvarer fra det barske kystlandskaber, og i modsætning til mange andre unge køkkenchefer er han aldrig kommet videre.
Sammen med sin hustru åbnede han i 2007 en gourmetbutik midt i Blåvands pulserende centrum. Butikken fik navnet Hr. Skov, og da turisterne og badegæsterne langsomt opdagede, at de pludselig kunne købe kvalitetsprodukter som også gemte på en historie begynde kunderne at strømme til. Det betød at Claus i 2009 valgte at forlade Blåvand Kro for at satse 100% på at udvikle nye specialiteter funderet på lokale råvarer.
Undervejs har Claus fundet sammen med ligesindede kvalitetsbevidste producenter og en række snapse og forskellige øl alle tilsmagt med bær og urter sanket i den storslåede sydvestjyske natur bærer nu navnet Hr. Skov.