KLUB LØGISMOSE VIN & MAD
VILKÅR OG BETINGELSER
KLUB LØGISMOSE VIN & MAD DRIVES AF:
Løgismose A/S
CVR. 21924679
Ny Vestergade 2-4
5672 Broby
Danmark
(herefter ”Løgismose, ”os”, vores””).
Dit medlemskab af Klub Løgismose Vin & Mad er reguleret af disse betingelser sammen med vores privatlivspolitik og handelsbetingelser for køb på løgismose.dk (”Vilkår”, ”Vilkårene”).
1. Generelt om Klub Løgismose Vin & Mad
Klub Løgismose Vin & Mad er en medlemsklub, der giver dig adgang til hele vores univers på løgismose.dk, i vores butik på Nordre Toldbod og gennem vores produkter på hylden i Netto.
Du får herudover masser af gode artikler, eksklusive opskrifter, tips & tricks fra vores fagfolk samt særtilbud på vin, mad, delikatesser, godt grej samt mange andre lækkerier. Af og til vil du få invitationer til før-udsalg, kældersalg, smagninger og andre events. Som medlem får du fri fragt på alle ordrer over 298,-. Desuden får du altid 15% rabat på vores smagekasser eller når du køber mere end 6 flasker af den samme vin. Og elsker du god vin til særpriser har du også adgang til vores vinarkiv kun for medlemmer.
Du kan blive medlem af Klub Løgismose Vin & Mad ved at melde dig ind via formularen på vores hjemmeside løgismose.dk. Det er gratis at blive medlem og medlemskabet er personligt.
I forbindelse med din tilmelding, skal du give dit samtykke til medlemskab af Klub Løgismose. Når du har afgivet dit samtykke og accept af Vilkårene oprettes en medlemsprofil på løgismose.dk.
Du skal være minimum 18 år og have en gyldig e-mailadresse, for at være med i Klub Løgismose Vin & Mad. Bliver vi opmærksomme på, at et medlem er under 18 år, vil vi fjerne personen som medlem.
Når du har tilmeldt dig, sender vi dig en velkomstmail med et link til din profil på løgismose.dk, hvor du kan se og ændre dine informationer, se dine interesser og afmelde dig. Herefter får du med det samme adgang til særlige medlemspriser og fragtfordele.
Se alle medlemsfordelene
2. Handel som medlem af Klub Løgismose Vin & Mad
Når du handler på løgismose.dk, finder vores almindelige handelsbetingelser anvendelse sammen med disse Vilkår.
Hvis du er logget ind som medlem, når du handler på løgismose.dk, gemmer vi dine kvitteringer digitalt, så du let kan finde dem igen. Du kan se og hente dine kvitteringer ved, at logge ind på din Klub Løgismose Vin & Mad profil.
Dine kvitteringer gemmes i 5 år, så du kan bruge din returret eller bytte varer du ikke har brugt. Vælger du at afmelde dig Klub Løgismose Vin & Mad, vil dit medlemskab ophøre, og du vil ikke længere have adgang til din medlemsside, hvor du finder dine tidligere ordrer, kvitteringer samt alle informationer tilknyttet din kvittering. Oplysningerne opbevares dog indtil udløbet af de opbevaringsperioder, der fremgår af vores privatlivspolitik. Har du efter afmelding brug for denne info, kan du kontakte vores kundeservice på salg@loegismose.dk.
3. Adgangskoder og kontoadgang
Oprettelsen af et Klub Løgismose Vin & Mad medlemskab er personligt og det er vigtigt, at du behandler dine medlemsoplysninger, herunder adgangskode fortroligt for at bevare kontrollen og undgå uberettiget adgang og udnyttelse af dit medlemskab og kontooplysninger. Du bør således ikke afsløre adgangskode eller detaljer om betalingsmetode tilknyttet kontoen over for andre. Du er som medlem ansvarlig for nøjagtigheden og opdateringen af de oplysninger, du giver os om din konto.
4. Registrering, brug og beskyttelse af dine data
Når du tilmelder dig Klub Løgismose Vin & Mad registrerer og behandler vi personoplysninger om dig, herunder de oplysninger, du har givet i din profil, de oplysninger, der fremkommer, når du er logget ind som medlem og bruger Løgismoses digitale platform, din behandling af e-mails fra Løgismose og de købsoplysninger (dvs. købs- og fakturaoplysninger), der fremkommer, når du registrerer et medlemskøb hos Løgismose.
I Løgismoses privatlivspolitik og cookiepolitik på Løgismose.dk kan du læse mere om, hvordan Løgismose behandler dine data og hvilke rettigheder du har, herunder din ret til at få berigtiget, slettet, begrænset behandlingen af og/eller indsigt i hvilke oplysninger vi behandler, når du er medlem af Klub Løgismose Vin & Mad og når du handler på løgismose.dk.
5. Ændringer i vilkårene
Løgismose forbeholder sig ret til uden videre at ændre fordelsprogrammets vilkår og til helt at stoppe Klub Løgismose Vin & Mad, herunder også ændre i vores behandling af personoplysninger for at sikre dine data, hvis det måtte blive nødvendigt. Væsentlige ændringer eller ophør af Klub Løgismose Vin & Mad vil blive meddelt skriftligt på e-mail med 1 måneds varsel. Løgismose betragter ændringer som godkendt af dig, hvis du fortsætter med at bruge Klub Løgismose Vin & Mad efter ændringen er trådt i kraft.
Hvis du ikke længere ønsker at være medlem eller ikke kan acceptere de ændringer i vilkårene, vi måtte foretage, kan du altid melde dig ud af Klub Løgismose Vin & Mad. Det kan du gøre ved at klikke på linket nederst i en email fra Klub Løgismose Vin & Mad, eller inde på Min Side. Du mister ved din udmelding alle medlemsfordele.
6. Kontakt os
Hvis du vil have mere information, ændre eller slette dine oplysninger ved din medlemsprofil, er du altid velkommen til at kontakte os.
Du kan enten skrive til os på adressen Løgismose, att.: Klub Løgismose Vin & Mad, Nordre Toldbod 16, 1259 København K, Danmark eller kontakte os på telefon 33 32 93 32 eller e-mail salg@loegismose.dk.
7. Klage til tilsynsmyndighed
Du har også mulighed for at klage over vores behandling af dine personoplysninger. Klagen skal indgives til det danske Datatilsyn.
Ønsker du at klage over en vare eller ydelse, som du har købt hos os, opfordrer vi dig til at kontakte os skriftligt, hvorefter vi vil behandle din klage. En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus her.
Forbrugere med bopæl i et andet EU-land kan også klage via EU kommissionens online klageplatform: http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse salg@loegismose.dk.
8. Lovvalg
Vilkårene reguleres og fortolkes i henhold til dansk lovgivning. Disse betingelser vil ikke begrænse eventuelle forbrugerrettigheder, du måtte have i henhold til ufravigelige love i Danmark eller dit bopælsland.