LØGISMOSE I NETTO
LØGISMOSE FÆRDIGRETTER
Løgismose færdigretter er tilberedt fra bunden af nøje udvalgte råvarer i Løgismose køkkenet på Fyn og er en håndsrækning på dage, hvor der ikke er tid til at bruge mange timer i køkkenet, men du stadig gerne vil servere et måltid, der smager af noget.
FIND DEN GODE SMAG PÅ HYLDEN I NETTO
Vi laver mindre mad. Faktisk bruger hver tredje dansker under et kvarter på at lave aftensmad. Tiden er knap, men heldigvis stiger både udbuddet af og kvaliteten på færdigretter.
På hylden i Netto over hele landet finder du måltider tilberedt fra bunden i Løgismose-køkkenet på Fyn – klar til at blive lunet og serveret til de få og til de mange.
Retterne er udviklet i tæt samarbejde mellem vores kokke og gastronomiske mandskab med inspiration fra Middelhavet, Østen og det danske, klassiske køkken.
Genvejen til bedre mad hver dag
BEDRE MAD HVER DAG
Færdigretterne smagstestes dagligt for at sikre, at smagen er og bliver, som den skal være.
De tilsættes ikke unødige E-numre. Kun de bedste ingredienser og råvarer ryger i retterne. Det betyder, at alt fra vores klassiske lasagne, Butter Chicken og Chicken Tikka Masala til Boller i karry og vores pastaretter med kylling er lavet med kød fra fritgående kødkvæg eller kylling.
Færdigretterne udgør et lødigt måltid. Vidste du, at mange af vores retter indeholder godt med grøntsager, er rige på protein og forholdsvis lave på kalorier? F.eks. indeholder vores 350 g lasagne 165 g grøntsager, 32 g protein og 483 kalorier pr. bakke!
Sagt på en anden måde, får du et stykke lasagne, som du selv ville have lavet det. Måske endda en anelse bedre.
Til de dage, hvor der ikke er tid til at bruge mange timer i køkkenet, men du stadig gerne vil servere et måltid, der smager af noget til dig selv eller hele familien
SMAGEN AF ITALIEN HERHJEMME
Med stor kærlighed til det autentiske, italienske køkken har Løgismose-kokkene udviklet Løgismose pastaretter med fritgående kylling. De er tilberedt fra bunden af nøje udvalgte råvarer i Løgismose køkkenet på Fyn og kommer på en bund af italienske pasta penne. Alt du blot skal gøre er at en tage på udflugt til din lokale Netto og lune retten derhjemme.
En familiefavorit
En klassiker, som de fleste af os har fået ind med modermælken og som ikke kræver megen introduktion – den rummer alle grundsmagene; sødme og syre fra æble, varme og bitterhed fra karry og fedme og salt fra sauce og kødboller. Så det er ikke så mærkværdigt, at boller i karry er en ret elsket i de fleste danske hjem. Løgismose boller i karry er tilberedt fra bunden i Løgismose køkkenet på Fyn og er vores velsmagende genvej til den familievenlige klassiker. Karrysaucen er mild og smagt til med æble og afrundet med fløde, imens kyllingekødbollerne er rørt på fritgående kylling.
LØGISMOSE SAUCER
Løgismose klassiske saucer er kulminationen på flere års arbejde mellem vores kokke og rørt fra bunden i Løgismose-køkkenet på Fyn. Løgismose bearnaisesauce og brun sovs er din nemme genvej til velsmagende saucer til bøf, stegt kylling, hvid fisk eller frikadeller.
5 STJERNER OG TESTVINDER I POLITIKENS SMAGSTEST
Den første Butter Chicken kom til verden i New Delhi i 1951 og er siden blevet danskernes foretrukne ret fra det indiske køkken. Vores Butter Chicken er mærket med Smagen af Frihed, da den selvfølgelig er tilberedt med Løgismose fritlevende kylling, marineret i varme krydderier og en cremet sauce. Du kan altid finde Løgismose Butter Chicken på hylderne i Netto eller du kan lave den selv fra bunden med opskriften her.
Vellavet karrykylling med spark på krydderierne
Den grønne genvej
Velsmagende, grønne og mættende. Løgismose grønne genvej er plantebaserede og således fyldt med grøntsager, bælgfrugter og proteiner fra planteriget. Alle er de udviklet af vores kokke med inspiration fra verdens smagfulde køkkener med masser af krydderier og velsmag. Og alle er de tilberedt fra bunden i Løgismose-køkkenet på Fyn.
Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
KLASSISK PIZZASAUCE
Løgismose pizzasauce er tilberedt på base af solmodne italienske tomater – naturligvis – i Løgismose-køkkenet på Fyn. Det er en klassisk dyb, sødmefuld og syrlig pizzasauce med noter af basilikum og oregano. Den uundværlige base på en hjemmebagtpizza, forbagte pizzabunde, og i pizzasnegle til madpakken, men som også snildt kan anvendes i lasagne eller en pastaret.
CIAO FRA FYN
Med stor kærlighed til middelhavskøkkenet har vores kokke udviklet flere varianter af den italienske favorit – lasagne. Alle er de som en italiensk mama ville tilberede den; fra bunden og af nøje udvalgte råvarer. Således finder du foruden klassisk lasagne også grøntsagslasagne med grillede auberginer, samt spinatlasagne med spinat, svampe, parmesan og ricotta.
Buon appetito
ANSVARLIGHED
CIRKULÆR EMBALLAGELØSNING
Klimabelastningen fra emballage fylder generelt meget lidt i det samlede klimaregnskab, men lidt har også ret. Derfor er Løgismose færdigretter en del af en cirkulær emballageløsning. De fremstilles af genanvendte flasker og bakker og består af min. 65% genanvendt plast, hvorfor produktet varierer i naturlige farvenuancer. Bakkerne kaldes Evolve og er fra danske Faerch, der i 2020 vandt plastprisen.