Fakta
- 6 stk. 1.963,50
Amarone della Valpolicella Brolo del Figaretto
- 6 stk. 1.963,50
385,-
513,33 pr. l.
6 stk.
1.963,50
327,25 pr stk.
Spar 346,50
Anbefalinger
Decanter Magazine
92 point & Highly recommended
Michael Garner, Sara Bachiorri, Richard Baudains - September 2024
Vinous by Antonio Galloni
tidligere
2019 Amarone: 93-point og "Brolo del Figaretto is impossible to ignore." Eric Guido - December 2023
Beskrivelse
Vores venner nede på Corte Figaretto har nok en gang skabt en smuk Amarone, der som altid imponerer med sin frugt og trods potensen storartede drinkabillity, og det manglede også bare.
For det var ikke vejret men derimod pandemien, som skabte de største problemer i 2020. Som Sofia Sofia Bustaggi, der nu arbejder skulder ved skulder med sig far, så rammende formulerede det, så var ”det fornuftigste og sikreste vi kunne finde på at bruge al mulig tid ude blandt vinstokkene”. Det var et forår og en sommer med milde temperaturer og ikke så meget uorden bortset fra for meget regn i juni og efterfølgende mange dage med høj fugtighed ude blandt vinstokkene hvilket skabte grobund for skimmelsvampen Phytophthora infestans, som satte sig mellem bladede og begyndte at danne de såkaldte oliepletter, som måtte bekæmpes med kobbersulfat, så skimmelen ikke begyndte at inficere (alt for mange af) druerne.
Operationerne lykkedes og Mauro og Sofia endte med at høste fint modne druer med høje polyfenoler og markante syreniveauer fra de parceller, som de har valgt at kalde Brolo. Der er tale om en sydligt eksponeret skråning med leret og stærkt kalkholdig jordbund tilplantet med Corvina, Rondinella og Corvinone, og også de lidt mere sjældne sorter Molinara, Oseleta, og Croatina, som for tiden ikke anvendes i Amarone produktionen.
Høsten er manuel og efter den obligatoriske soignering af klaserne blev de lagt i plastkasser og kørt ind i det ventilerede tørrerum. Og efter 110-130 dage (afhængig af høsttidspunktet), da druerne havde mistet tilstrækkelig med væske, blev de forvandle dem til vin uden fremmede gærstammer i 5.000 liters rustfri ståltanke. Derpå fulgte 24 måneder i 500 liters franske fade (25% nye) inden den endelige cuvée blev sammenstukket og efter en let filtrering tappet på flaske.
Vinen leverer en interessant blanding af saftig frugt og krydderier til næsen og har derpå bare det der touch, som får smilet frem i øjenkrogen. Der er masser af brombær, solbær og også solbærblade og dertil kommer krydderierne fra fadene, som næsten får fornemmelsen af alkohol til at forsvinde. Endelig pulserer tilpasse mængder af frugt- og garvesyre nedenunder det hele, så vi også bliver begavet med en lang, frisk og levende finish.
Nok engang en Amarone som smyger sig om de velkrydrede klassiske simreretter, og qua sin friskhed også skaber harmoni og glæde, når der er enkle serveringer med grillet eller stegt kød fra oksen, lammet eller hesten (hvis du kan finde en sådan) på menuen.
Producent
Historien om Corte Figaretto handler om Mauro og Patrizia Bustaggi, der en dag ikke længere ville finde sig i, at familiens fremragende druer sank ned i de mægtige middelmådige blandinger hos Cantina Sociale di Valpantena, selvom de deltog i et særligt kvalitetsprojekt på kooperativet.
Mauro og Patrizia satsede hele butikken, og med hjælp fra familie, venner, venners venner og selvfølgelig også en bank lykkedes det dem at skabe fundamentet for etableringen af en helt ny vingård. De hyrede konsulenten og vennen Paolo Grigolli, der også arbejdede for Bertani, og fra og med årgang 2003 var familien klar til at stå på egne ben.
Vi mødte Patrizia Bustaggi første gang i foråret 2006 ved en middag på det hyggelige Enoteca della Valpolicella i Fumane, hvor en række producenter prøvede at fange et dusin importørers opmærksomhed med flaskerne i hånden. Den aften havde Patrizia kun den unge Valpolicella med, men den havde til gengæld lige netop den insisterende saftighed og ekstra kant, at vi måtte smage vinen igen hjemme i Danmark.
Og sådan gik det til at Løgismose blev Corte Figaretos første kunde uden for Italien, og i de år hvor Ripasso feberen rasede i Danmark havde vi den særlige aftale med Mauro og Patrizia at vi kun aftog halvdelen af deres produktion, selvom vi sagtens kunne sælge hele molevitten. Både de og vi vidste at der ville komme en tid efter Ripasso og Corte Figaretto skulle ikke lægge alle deres æg i en kurv.
Det, der startede med blot 5 ha. tilplantet med vinstokke, er efterhånden vokset til mere end 16 ha., hvis vi tæller de senest tilkomne ha., der ligger på en bakketop med den smukkeste udsigt, med. Druerne fra denne mosaik af parceller forvandles til 9 forskellige vine, og det herlige har været og er, at den oprindelige trio har formået at imponere en lille smule mere næsten hver gang en ny årgang blev lanceret ligesom de 6 vine, der er kommet til i årenes løb, alle har været med til at profilere vingården yderligere.
Tiden går og Mauro og Patrizias datter Sofia er nu færdiguddannet som ønolog og arbejder skulder ved skulder med sin far. Fremtiden synes sikret.
Mauro og Patrizia har med årene også udviklet en fin fornemmelse for at et moderne landbrug bør tage vidtgående hensyn til miljøet og de kommende generationer og det har fået dem til at tilslutte sig Federazione Italiana Vignaioli Indipendenti (FIVI), og de har været/er yderst aktive i Valpolicella-konsortiets spændende forsøg på at gøre producenterne til frontmovers og hele Valpolicella distrikt til en rollemodel, når det kommer til bæredygtighed. Det var således en stolt Mauro, der i juni 2020 kunne meddele at Corte Figaretto havde modtaget den såkaldte Certificazione RRR.
Planen er at 80% af producenterne og/eller 80% af de mere end 8.200 opdyrkede ha. skal være omfattet af den bæredygtige produktionsprotokol, der funderet på det italienske "Sistema Qualità Nazionale di Produzione Integrata" (SQNPI) forener de forskellige certificerings modeller (økologi, biodynamik osv.) med retningslinjer for biodiversitet, ressourceøkonomi og livskvalitets i ordets mest omfavnende betydning. RRR står for Riduci, Risparmia og Rispetta. Eller på dansk reduktion, opsparing og respekt.
Data & fakta:
- Druesorter: Corvina, Rondinella, Molinara, Croatina, Cabernet Sauvignom, Merlot, Oseleta, Corvinone, Dindarella, Turchetta og Garganega.
- Praksis: Bæredygtig såkaldt sustainable farming i henhold til de kodex som defineres af Federazione Italiana Viticoltori Indipendenti og Certificazione Riduci, Risparmia og Rispetta.
- Kunstgødning: Nej
- Plantebeskyttelse: Kobber og svovl
- Manuel høst: Ja
- Tilplantet areal: 16 ha. med egne vinmarker plus 1,5 ha. lejet tilplantet med Garganega omkring byerne Poiano og Quinto øst for Verona i den del af Valpolicella distriktet som kaldes Valpantena
- Årlig produktion: Omkring 70.000 flasker fordelt på 9 vine
- Certifikater: Ingen
- Relation: En del af Løgismose familien siden 2006
Oprindelse
Region
Veneto er en stor og betydningsfuld vinregion i det nordøstlige Italien. Regionen er rig på vintyper, og har gennem de seneste årtier nydt voksende anderkendelse. Der produceres en bred vifte af rødvine fra de lette Bardolinoer ved Gardasøen til de kraftige og alkoholrige Amarone vine fra Valpolicella. I nordøst produceres den mousserende Prosecco på Glera druen, og Soave har for længst slået sit navn fast for blomstrende, friske hvidvine på Garganega og Trebbiano. Der dyrkes i stigende grad internationale sorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Pinot Noir.Distrikt
Amarone della Valpolicella er en vintype, der produceres i distriktet Valpolicella i Veneto i det nordøstlige Italien. Amarone della Valpolicella tilhører gruppen af passito-vine, der er lavet på tørrede druer. På linje med slægtningen Recioto della Valpolicella tørres druerne på strå-eller stålmåtter inden presning og gæring, så sukker og smagsstoffer koncentreres. Forskellen på de to er, at Amarone gæres tør, mens Recioto della Valpolicella altid er sød. Amarone holder typisk melelm 14 og 16% alkohol og laves hovedsageligt på Corvina og Corvinone evt med tilskud af Rondinella og Oseleta. Vinene er fyldige, sødmefulde og varmende.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter