Fakta
- 6 stk. 8.409,90
Amarone della Valpolicella - magnum 150cl
- 6 stk. 8.409,90
1.649,-
1.099,33 pr. l.
6 stk.
8.409,90
1.401,65 pr stk.
Spar 1.484,10
Anbefalinger
Robert Parker - The Wine Advocate
95
Monica Larner - September 2019
Beskrivelse
Her den særdeles eftertragtede Amarone fra Marco Satori i den smukke magnumflaske. der endnu engang har skabt en monumental vin med en intensitet, en frugt og en svimlende dybde, der placerer den i en liga hvor kun Romano dal Forno, Giuseppe Quintarelli, Celestino Gaspari og måske nogle få andre kan være med.
Vi smagte vinen første gang fra fad i februar 2016, da vi smuttede forbi Roccolo Grassi efter den årlige Anteprima Amaronesmagning i Verona, og ovenpå en dag med 77 helt friske Amarone-vine, var det tankevækkende at sidde med en fadprøve, som ganske enkelt smagte bedre end stort set hele holdet af vine, der allerede var blevet klappet og meldt klar.
Efter godt 3 måneders tørretid blev druerne afstilket og nænsomt presset inden de forsvandt ned i de rustfri gæringstanke i kælderen uden tilsætning af fremmede gærstammer. Her fik most og skaller lov til at samle aroma i op til 14 dage inden temperaturen langsomt blev sat i vejret for at hjælpe den gæring i gang, som efterfølgende forløb langsomt påvirket af usædvanlig kulde i december, januar og februar måned. Vinen er efterfølgende modnet først 26 måneder på franske barriques (50% nye og 50% som har været brugt én gang tidligere) og efter aftapningen på flaske yderlige 16 måneder inden den bliver frigivet til salg.
Resultatet er som allerede afsløret imponerende. En meget intens Amarone med en herlig vedvarende duft af friske kirsebær og søde modne blommer som fornemt smelter sammen med sødmefyldte krydderurter, kaffe, chokolade og lakrids. Derpå koncentreret, aromatisk, velstruktureret og først og fremmest frisk i munden takket være et fornemt spil mellem frugt og garvesyre, der på mirakuløs vis balancerer de næsten 17% i alkohol, og dermed indfrier Marco's ønske om at fremstille magtfulde og silkebløde Amarone-vine som rummer så megen friskhed at de næsten kan kaldes elegante. Bravo!
Vi åbner gerne denne vin mens den er helt frisk og vital, men tidspunktet for den optimale nydelse er reelt et spørgsmål om temperament, og i en god kælder vil vinen udvikle sig i 10 til 15 år - mindst.
Mange vil mene, at vinen er det perfekte match til vildt, til saftigt lammekød og til generøst krydret grillet oksekød. Amarone stjæler imidlertid nemt lidt for meget opmærksom, og vi finder derfor, at den smukkeste plads til denne vin er hen mod måltidets afslutning efter andre vine, til osten, som en meditativ pause inden desserten eller endnu senere når man for længst burde være gået i seng.
Bemærk billedet er af den almindelige flaske. Magnum flasken er anderledes imponerende. Fotografen er på vej!
Producent
Historien om Roccolo Grassi er historien om søskendeparret Marco og Francesca Sartori, der i 1996 viede deres liv til drømmen at producere nogle af de bedste vin i hele Valpolicella. Dengang var de helt unge og på én gang ydmyge og ambitiøse. I dag har de italienske vinjournalister for længst identificeret Marco, som en af de klarest lysende stjerner på himlen over Valpolicella, og selv mesteren, Romano Dal Forno er ikke i tvivl. Når han skal fremhæve bare én anden producent i Valpolicella kommer svaret prompte: Roccolo Grassi.
Vingården er på 14 ha., og den samlet produktion af husets 5 forskellige vine overstiger sjældent 40.000 flasker. Det betyder at Marco og Francesca slet ikke kan producere nok og salget sker derfor i dag via allokeringer, og der er etableret ventelister til de importører som endnu ikke er kommet ind i varmen.
Det var i 2006, at vi forelskede os i vinene fra Roccolo Grassi. Vi sad på en restaurant i Verona, og selvom vi allerede havde smagt adskillige herlige vine på den store Vinitaly udstilling, så var det den smukke Valpolicella fra Roccolo Grassi, som blev dagens vin, og set i bakspejlet måske den største italienske vinoplevelse det år.
Desværre deltog Marco og Francesca ikke i Vinitaly, så vi måtte returnere til Danmark uden at have mødt søskendeparret, og herefter tog det et halvt år inden, der var hul igennem. Men da prøveflaskerne endelig ankom til Toldboden, var vi ikke i tvivl. Her var den kvalitet, vi gerne ville formidle til vore kunder.
Vi tog derfor på besøg hos Francesca og Marco for at høre historien om hvorledes de sammen med naboerne fra Tenuta Sant' Antonio havde formået at skubbe vinene fra skråninger oppe bag Mezzane di Sotto op i Valpolicella's absolutte elite. Der var god kemi med det samme, og de ville da gerne indlede et samarbejde, men der var bare det lille problem at næsten alle deres vine var solgt, reserveret eller lovet væk.
Siden er vi rykket lidt op i hierarkiet og har nu Roccolo Grassi’s Soave, Valpolicella og Amarone fast i sortiment. Derimod kniber det stadig med de 2 Recioto vine. Her er mængderne så små at vi nogle gange slet ikke får nogen flasker!
Roccolo Grassi har været en del af Løgismose familien siden 2007.
Oprindelse
Region
Veneto er en stor og betydningsfuld vinregion i det nordøstlige Italien. Regionen er rig på vintyper, og har gennem de seneste årtier nydt voksende anderkendelse. Der produceres en bred vifte af rødvine fra de lette Bardolinoer ved Gardasøen til de kraftige og alkoholrige Amarone vine fra Valpolicella. I nordøst produceres den mousserende Prosecco på Glera druen, og Soave har for længst slået sit navn fast for blomstrende, friske hvidvine på Garganega og Trebbiano. Der dyrkes i stigende grad internationale sorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Pinot Noir.Distrikt
Valpolicella er et vindistrikt i Veneto i det nordøstlige Italien. Det udgør en god del af det vestlige Veneto og er påvirket af kølige alpine briser og udbredt solskin i vækstsæsonen. Der laves flere vintyper i Valpolicella, som har selvstændig DOC eller DOCG her iblandt Amarone, Recioto og Ripasso. Selve Valpolicella står for lette, lyse rødvine, der jævnligt ses omtalt som Italiens svar på Beaujolais på linje med Bardolino vinene fra nabodistriktet. Druesorterne, der anvendes, er hovedsageligt Corvina, Rondinella og Molinara. Valpolicella er typisk mellemfyldig, frisk og blød med toner af røde bær og sure kirsebær.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter