Fakta
- 6 stk. 14.254,50
Bourgogne Rouge
- 6 stk. 14.254,50
2.795,-
3.726,67 pr. l.
6 stk.
14.254,50
2.375,75 pr stk.
Spar 2.515,50
Beskrivelse
Kig på prisen og føl så efter om du synes, det er vanvittigt eller betagende. Hælder du til det første, behøver du ikke læse videre. Maison og Domaine Leroy behøver næppe nogen introduktion, og dem der bare har snuset til et par af vinene vil vide, at vi her er oppe at kysse stjernerne og i audiens hos en legende.
Det er stadig Madame Lalou Bize-Leroy, som står i spidsen for det ikoniske Domaine Leroy og den tilknyttede måske endnu mere bemærkelsesværdige negociant-forretning. Og selvom hun efterhånden er blevet en gammel og skrøbelig dame, er hun fortsat 100% til stede i kælderen og fortsat i gang med sin søgen efter det ultimative ikke bare i Bourgogne, men i hele vinens verden, og derfor er vinene fra Leroy blevet samlerobjekter og en del af dannelsesrejsen for alle Bourgogne aficionados.
Først økologi og siden (1988) biodynamik (før dette overhovedet blev regelsat) har været en del af agendaen både på de lejede parceller, og de parceller hvor Madame Lalou Bize-Leroy og hendes team har samarbejdet med vinbønderne om at efterstræbe det ultimative, og når andre høstede 30 hl. pr. ha. blev det ofte efter Madames berygtede og berømte soignering kun til det halve fra de vinbønder, som leverede deres frugt til Maison Leroy. Men bønderne klagede ikke. Selvom en del af deres frugt blev kasseret var de blandt de udvalgte, og de blev betalt for den kvalitet de leverede.
Der er mange historier i omløb om store oplevelser med ældre årgange af vinene fra Madame Lalou Bize-Leroy, og for de fleste vine vil kurven sikkert være opadgående i adskillige år endnu i hvert fald hvis propperne listes op indenfor de første 10 år. Prøver vi at filtrere det mytiske fra vil vinene herefter ramme en smuk drikke periode, men kigger vi yderligere 10 år eller længere frem vil vinene som alle andre blot langsomt blive ældre.
Om de så er pengene værd? Svaret blæser i vinden. Der findes mange vine fra de respektive appellationer, som koster meget mindre og på hver deres måde er lige så stimulerende, men det er lidt ligesom med de olympiske ringe på en Audi og den fem-punktede krone i et Rolex-ur. Selvom der er andre, som kan det samme, så er det alligevel slet ikke helt det samme!
Således er dette, selvom det er en helt basal vin fra den stærkt trafikerede Bourgogne appellation en vin af bemærkelsesværdig høj kvalitet, som rækker ud efter en anden dimension og det er svært at komme i tanke om andre vine uden fine mark referencer, som med rette berømmes for at kunne udvikle sig både 5 og 10 år i en god kælder og derefter holde sig endnu længere.
"I have said it so many times, that it may seem redundant, Lalou Bize-Leroy stands virtually alone at the top of Burgundy's quality hierarchy." Robert Parker - Januar 1990
“At Auxey-Duresses, I recommend for all the wine afficionados, and the curious, to take an appointment with Madame Bize-Leroy. At Maison Leroy are the best of Burgundy and the depth and bredth of her cellar is immense. This is the place for Burgundy, I’d compare it with the Bibliotheque Nationale”. Jean Lenoir i "Le Nez du Vin" - 1981
“Wine is inspired from the cosmos; it tastes of the world itself.” Lalou Bize-Leroy
Producent
Hvis talen falder på levende legender i vinens verden er et af de første navne, der dukker op, madame Lalou Bize-Leroy. Hun er født i 1932 og overtog sin fars Henry Leroys négociant forretning i 1955, og næsten lige siden har hun været en af de mest indflydelsesrige og skarpeste businesses kvinder i Bourgogne.
Fra 1974 var hun medejer af og ansvarlig for markedsføringen af Domaine de la Romanée-Conti (DRC). Sammen med Aubert de Villaine var hun med til med at brande DRCs bedste vine og lykkedes med at gøre dem til nogle af de mest efterspurgte vine i verden. En række uenigheder, som så småt startede allerede i 1976 da Lalou Bize-Leroy utilfredshed med at Aubert de Villaine sagde ja-tak til at deltage i Steven Spurrier smagninger i Paris, de såkaldte ”Judgment of Paris”, udviklede sig til en lang opslidende tvist om strategien, og i 1992 kom det endelige brud, da Aubert de Villaine ikke længe kunne acceptere, at Lalou Bize-Leroy brugte mere og mere tid på sine egne forretninger.
Angiveligt var det hendes køb af Charles Noëllat i Vosne-Romanée og Philippe-Rémy i Gevrey-Chambertin i 1988, som hun omdøbte til Domaine Leroy, der blev begyndelsen til enden, og efter bruddet valgte hun at spendere en del af sin nu betydelige formue på systematiske opkøb af yderligere parceller på en række af de mest berømte skråninger. Lalou Bize-Leroy er derfor med sine efterhånden mere end 23 ha. en af de større spillere i Bourgogne selv hvis man ikke tæller Domaine d’Auvenay i Saint-Romain med.
Vinene fra Domaine Leroy produceres udelukkende på frugten fra egne parceller. Står der Maison Leroy på flaskerne er der tale om vine fra den oprindelige négociant forretning.
"I have said it so many times, that it may seem redundant, Lalou Bize-Leroy stands virtually alone at the top of Burgundy's quality hierarchy." Robert Parker - Januar 1990
“At Auxey-Duresses, I recommend for all the wine afficionados, and the curious, to take an appointment with Madame Bize-Leroy. At Maison Leroy are the best of Burgundy and the depth and bredth of her cellar is immense. This is the place for Burgundy, I’d compare it with the Bibliotheque Nationale”. Jean Lenoir i "Le Nez du Vin" - 1981
“Wine is inspired from the cosmos; it tastes of the world itself.” Lalou Bize-Leroy
Du finder vores udvalgte vine fra Maison Leroy her
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter