Fakta
- 6 stk. 3.054,90
Château Du Tertre
- 6 stk. 3.054,90
599,-
798,67 pr. l.
6 stk.
3.054,90
509,15 pr stk.
Spar 539,10
Anbefalinger
Jancis Robinson
16,5
Tom Parker MW - Oktober 2020
James Suckling
94
Marts 2021
Vinous by Antonio Galloni
91
Antonio Galloni - Marts 2021
Falstaff Magazin
94
Peter Moser - Februar 2021
Decanter Magazine
92
Jane Anson - November 2020
Robert Parker - The Wine Advocate
90
Lisa Perrotti-Brown - Marts 2021
Jeff Leve på The Wine Cellar Insider
93
Marts 2021
Beskrivelse
Château du Tertre endte i 5. Cru, da hierarkiet blev fastlåst tilbage i 1855, og slottets 53 ha. samlet i en imponerende vinmark er en af de største i hele Medoc, der overalt er begunstiget med af 3-5 meter dybt gruslag. Desuden er det more or less den samme vinmark, hvorfra slottet høstede sine druer tilbage i 1855. På overfladen en sjældent set og respektindgydende kontinuitet!
Efter mange år med dalende kvalitet, blev skuden for alvor vendt, da hollænderen Eric Albada Jelgersma købte det 100 år gamle slot i 1997. De massive investeringer, der fulgte, og ikke mindst ansættelsen af administrerende direktør Alexander van Beek har langsomt, men stødt givet gevinst. Van Beek startede med at sælge alle høstmaskinerne for at vende tilbage til det manuelle arbejde, og i 2008 satte han gang i omfattende nytilpantninger og en stadigt rullende konvertering mod økologi, som betyder, at omkring 3/4 af de 53 ha. nu er omlagt.
Her er det den første af det, der skulle vise sig at blive 3 gyldne årgange på stribe på du Tertre, hvor man i perioden fra den 17. september og frem til den 12. oktober kunne høste sunde og smukt modnede druer. Alle klaser blev håndsorteret inden stilkene blev fjernet, og derpå stolede man på at det nye optiske sorteringsanlæg til sidst på magisk vis ville trække eventuelle ikke helt perfekte druer ud af ligningen. Mosten gærer i et miks af 24 træfade, 10 betontanke, 16 rustfri ståltanke varierende fra 1.000 til 18.000 liter i størrelse samt i 4 beton-æg, der i teorien skulle være med til at skærpe vinens mineralitet. Når gæringen er overstået, løber vinen uden brug af pumper ned til fadene i kælderen hvor vinen modner i 12 måneder (30% nye fade) med 4 omstikninger undervejs, inden den til sidst klares med friske æggehvider og tappes på flaske.
Resultatet er en relativt mørk fint fokuseret Margaux som forener det silkeagtige med superlativerne ”præcision, kompleksitet og delikatesse” for nu at bruge Alexander van Beeks ord.
Server den gerne dekanteret til for eksempel et sprængt duebryst med peberrodssauce og små sprøde grøntsager.
Producent
Du Tertre refererer til en bakketop og Château du Tertre ligger da også på et lille grusbjerg, der peaker i svimlende 22 meters højde i den allersydligste del af Margaux. Mod nord er der udsigt til Cantenac-Brown og mod øst er naboerne blandt de mere kendte slotte D'Angeludet og Giscours.
Château du Tertre gemmer, selvom det nuværende majestætiske slot blot er fra 1800-tallet, på en velbevaret historie, der strækker sig helt tilbage til 1200-tallet, hvor jorden var ejet af Pierre I d’Arsac, som tilhørte en af Médocs ældste familier ”La seigneurie d’Arsac”. Via arv og giftermål på kryds og tværs forblev Château du Tertre relateret til den sammen adelige familie i næsten 400 år, men herefter ledte giftermål udenfor klanen til at forbindelsen til La seigneurie d’Arsac blev kappet.
Herefter har Château du Tertre i løbet af 300 år skiftet ejere 20-30 gange, og det er egentligt forunderligt, at slottet var inde i en gylden periode netop da Napoleons embedsmænd op til verdensudstillingen i 1855 skabte den berømte klassifikation. Det er således den daværende ejer Charles-Hugues Henry de Vallandé, der havde købt slottet i 1842, der tilskrives æren for at Château du Tertre havnede i 5. Cru., men da hans søn ikke interesserede sig for arven blev det igen solgt i 1869, hvorefter de hyppige ejerskifter fortsatte. Hele vejen op gennem forrige århundrede har det således været almindeligt kendt, at slottet underpræsterede og at en lang række andre Medoc slotte udenfor 1855-klassifikationen producerede vine, der var både bedre og billigere.
I 1961 blev slottet købt af Gasqueton-familien, som investerede betydelige summer i forsøg på at løfte kvaliteten, men reelt er det først efter at slottet i 1995 blev solgt til Eric og Louise Albada Jelgersma, som også ejede Château Giscours, at vinene for alvor begyndte at brænde igennem. De indsatte den dengang kun 26-årige Alexander van Beek som general manager, og han for sin del ansatte David Fennelly som kældermester, og de 2 blev (som de senere er blevet kaldt) det dream team, som, sammen med den lokale konsulterende stjerneønolog Jacques Boissenot og ikke ubetydelige midler fra Jelgersma-familien, løftede Château du Tertre op på et niveau, hvor vinene i glasset kunne forsvare slottets placering i 5. Grand Cru Classé.
Eric Jelgersma døde pludseligt i 2018 og det ledte frem til at hans 3 børn Dennis, Derk og Valérie skulle disponere. De valgte udelukkende at satse på Château Giscours og dermed kom Château du Tertre nok engang til salg i 2020. Køberen blev en ikke oplyst investor/kapitalfold uden kompetencer indenfor drift af vinslotte og produktion af vin i Bordeaux, som i forbindelse med købet bortleasede slottet på en 25-årig kontrakt med patriarken Joseph Helfrich. Ejeren af Grands Chais de France og de Bordeaux relaterede voluminøse brands J.P. Chenet, Calvet, og Crus et Domaines de France.
Hos Løgismose har vi fulgt Château du Tertre siden Eric og Louise Albada Jelgersma kom til, og da vi også samarbejder med Grands Chais de France er Château du Tertre naturligvis fortsat en del af vores sortiment. Du finder de vine vi aktuelt lagerfører her
Oprindelse
Region
Bordeaux (opkaldt efter byen med samme navn) ligger i den sydvestlige del af Frankrig og breder sig indlands fra Atlanterhavets kyst lang floderne Gironde, Garonne og Dordogne hvor omkring mange af de bedste marker er placeret. Indflydelsen fra havet er stor, og Bordeaux er præget af en del nedbør. Det enorme område er på mange måder varieret, ikke mindst når det handler om vinstile. Mest kendt er Bordeaux for de tørre rødvine på Cabernet Sauvignon og Merlot og de ædelsøde vine på Semillon og Sauvignon Blanc. De bedste vine fra Bordeaux, både røde, tørre hvide og søde hvide er kendetegnet ved at have lang holdbarhed i flasken. Området er præget af lang historie og stor international anerkendelse.Distrikt
Margaux ligger på Medochalvøen på venstre bred af Gironde floden som den sydligste af de 6 appellationer i Haut-Medoc. Appellationen er ca 1350 hektar og er generelt den luneste på venstrebredden. Nærheden til floden giver sig til udslag i højt grusindhold i jordbunden og dermed optimale betingelser for modning af Cabernet Sauvignon. Appellationen inkluderer kun rødvine og de tilladte druesorter er Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Petit Verdot, Malbec og Carmenere. Vinene er kendt for at være parfumerede og mere frugtige og umiddelbart charmerende end de andre vigtige appellationer på venstrebredden som St. Estephe og Pauillac . Fadlagring bruges i udstrakt grad. 21 slotte i Margaux blev klassificeret i 1855 her iblandt Premier Grand Cru Classé Ch. Margaux og fem Deuxieme Cru Classé slotte, hvilket gør Margaux til den kommune med flest slotte klassificerede i 1855.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter