Fakta
- 6 stk. 7.114,50
Château Léoville Poyferré
- 6 stk. 7.114,50
1.395,-
1.860,- pr. l.
6 stk.
7.114,50
1.185,75 pr stk.
Spar 1.255,50
Anbefalinger
Jeb Dunnuck
97
James Suckling
96
Vinous by Antonio Galloni
95
Producent
Der er produceret vin fra det terroir som Château Léoville Poyferré står på siden 1638 og slottet har lige som de fleste andre en broget historie med mange ejere og med mange bump undervejs. Det største i 1840 hvor det oprindelige slot blev fordelt i en søskendeflok, hvorefter vi fik de tre Leoviller Barton, Lascases og Poyferré.
Den nuværende æra begyndte i 1920 da Familien Cuvelier kom til, og i de første mange år fik slottet slet ikke den nødvendige opmærksomhed og det var i mange år almindelig kendt at man her kunne få en 2. Cru Classé til en fair pris, men også at vinen sjældent, for ikke at sige slet ikke, levede op til sin fornemme klassifikation.
Det begyndte så småt at ændre sig i 1959 da Professor Emile Peynaud blev tilknyttet som konsulent, men det kneb med lysten til vedligehold og investeringer og vi skal helt frem til 1979 før Léoville-Poyferré for alvor igen begynder at række ud efter stjernerne. Det sker da den daværende administrator Roger Delon går bort efter en blodprop og Didier Cuvelier får overdraget ansvaret og flytter ind på slottet for at stå i spidsen for det der viste sig at blive et langt og vedvarende comeback.
Didier Cuvelier var ikke selv vinmager men via massive investeringer og en helt anderledes support først til Emile Peynaud og senere til Michel Rolland, som tog over efter Emile Peynaud i 1983, har han formået at løfte Château Léoville Poyferré tilbage til det niveau, man med rette kan forvente af et slot, der er blevet begunstiget med en placering i 2. Grand Cru Classé i 1855 klassifikationen.
Didier Cuvelier sørgede for, at der blev nedlagt dræn i vinmarkerne, at og at stort set alt blev genplantet med nye og bedre kloner samtidig med at der i 2 omgange blev bygget nye kældre som gjorde det muligt at vinificere parcel for parcel og siden modne vinene under optimale forhold.
Den første store vin i den nye æra kom i 1982 og vinen var samtidig Professor Emile Peynauds svanesang. Siden er de forskellige tiltag langsom slået igennem i vinen og i hele det nye millennium har kvaliteten været imponerende høj og stabil hvilket også er blevet bemærket af de internationale kritikere som er begyndt at viftet med deres 100-ponit når de besøger slottet og smager vinene. For eksempel skrev Robert Parker da han i april 2010 smagte 2009-årgengen "The 2009 is even better than the 2000, 2003, and 2005. One of the stars of the vintage, it will be interesting to see if Poyferre ultimately eclipses Las Cases as the finest of the three Leovilles."
Didier Cuvelier lod sig pensionere efter høsten i 2017 og i dag er det hans niece Sara Lecompte Cuvelier, som sidder for bordenden. mens ønologen vinmager Isabelle Davin sikrer kontinuiteten i kælderen.
Oprindelse
Region
Bordeaux (opkaldt efter byen med samme navn) ligger i den sydvestlige del af Frankrig og breder sig indlands fra Atlanterhavets kyst lang floderne Gironde, Garonne og Dordogne hvor omkring mange af de bedste marker er placeret. Indflydelsen fra havet er stor, og Bordeaux er præget af en del nedbør. Det enorme område er på mange måder varieret, ikke mindst når det handler om vinstile. Mest kendt er Bordeaux for de tørre rødvine på Cabernet Sauvignon og Merlot og de ædelsøde vine på Semillon og Sauvignon Blanc. De bedste vine fra Bordeaux, både røde, tørre hvide og søde hvide er kendetegnet ved at have lang holdbarhed i flasken. Området er præget af lang historie og stor international anerkendelse.Distrikt
Saint-Julien ligger mellem Pauillac og Margaux på Gironde flodens venstrebred. Appellationen dækker ca 900 ha og jordbunden er rig på grus og sten samt sand og ler. Dræneringen er god, og Cabernet Sauvignon druen trives her både pga den gode vandafledning og akkumulatioen af varme i gruset. Den anden mest plantede drue er Merlot efterfulgt af Cabernet Franc, og Petit Verdot, og også de to traditionelle sorter Malbec og Carmenere er tilladt. Hvidvin er ikke tilladt under navnet St. Julien. Appellationen fik ingen slotte klassificeret som Premier Grand Cru Classé i 1855, men nogle af Bordeaux bedste Deuxieme Cru slotte findes her, bl.a. Leoville-Las-Cases og Ducru-Beaucaillou. Vinene betegnes som havende Margaux's elegance i kombination med Pauillac's kraft og styrke. De bedste er længelevende og som regel fadlagrede.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter