Fakta
- 1 stk. 254,15
Citadelle Gin
- 1 stk. 254,15
299,-
427,14 pr. l.
1 stk.
254,15
Spar 44,85
Beskrivelse
Raffineret fransk gin, hvor den klassiske enebærduft og -smag er i fokus, og hvor renheden og finessen er oppe i en liga vi kun finder blandt de bedste ginner på markedet.
Stilen afspejler originalopskriften fra 1771, der kan spores helt tilbage til et destilleri i Dunkirk (England) hvor engelske opdagelsesrejsende ofte landede, når de kom tilbage fra Orienten på deres skibe, der var lastet med eksotiske urter og krydderier. Selvom produktionsteknikken er ændret mange gange siden, bliver der således stadig brugt de samme 19 krydderier som dengang, bl.a. enebær, lakrids, stjerne anis, viol og mandler. Spiritussen destilleres tre gange for at opnå en delikat blød gin med en perfekt balance mellem de flygtigere smags- og duftkomponenter og de mere krydrede elementer.
I duften findes fine aromatiske toner af enebær og citrus. På tungen er den elegant, blød og afrundet. I den lange eftersmag har man mulighed for at smage de mange urter og krydderier på bedste vis. Alt dette gør, at Citadelle gin har en perfekt balance mellem intensitet og blødhed.
Citadelle Gin er oplagt til en Dry Martini såvel som til en Gin-Tonic. Med tonic kan du med fordel servere den i dine største ballonglas med de største isterninger, du kan opdrive. Garner den eventuelt med citron- eller appelsinskal, eller gå mere utraditionelle veje og garner den med lakridsrod.
Producent
Maison Ferrand blev en realitet i slutningen af 1980 'rene, da den unge og rebelske Alexandre Gabriel mødte en af de ældste familier i Cognac-regionen. Familien havde kælderen fuld af Cognac, men produktionen var næsten ophørt. De manglede et netværk, og egentlig var de mere end klar til at trække stikket.
Alexandre Gabriel blev tilbudt partnerskab, selvom han kun var 23, og selvom han endnu ikke havde afsluttet sin business school i Paris. Trods advarsler fra Alexandres forældre oppe i Bourgogne takkede han ja, og det blev startskuddet til den måske mest innovative transformation i Cognac distriktets mere end 400-årige historie.
Alexandre Gabriel overbeviste de lokale banker om at Cognac Ferrand gemte på et fuldstændig fantastisk potentiale og han fik lov til at låne til en modernisering og reetablering af destilleriet på det historiske Château de Bonbonnet i Ars. Selv siger Alexandre, at "Jeg faldt i tønden, bare 2 år efter at det i henhold til amerikanske standarder var blevet lovligt for mig at nyde spiritus".
Reelt blev Cognac Ferrand et såkaldt Artisan Distillery et par årtier før, det blev comme il faut at tale om den slags. Men de 12 smukke kobber pot stills var slukkede halvdelen af året, fordi man i følge fransk lov må kun destillere til Cognac de første 6 måneder efter druehøsten. Det ærgrede Alexandre, men animerede ham også til at genoplive den legendariske Citadelle Gin, som tilbage i syttenhundredetallet var blevet fremstillet på kastellet i Dunkerque af de to driftige franskmænd Carpeau og Stival med så stor succes, at de blev tildelt kongelige privileger.
Den ny Citadelle satte nye standarter for, hvilken nuancerigdom man kunne forvente fra en spiritus tilsmagt med enebær, og da (den nu berømte kritiker) Paul Pacult skrev, at Citadelle var “what gin was meant to be…” fik Citadelle tidligt succes. I dag ved vi, at Alexandre Gabriel med Citadelle varslede et nybrud for Gin som spiritus.
Siden solgte Alexandre Gabriel nogle af de gamle Cognac fade til forskellige Rom-producenter i Caribien og kom på den måde under vejrs med, at fordampningen under fadlagringen (englenes andel) var op til 3 gange højere i Caribien end i Frankrig. Det fik ham til holde op med at sælge fadene for i stedet at importere den unge Rom og færdigmodne og sammenstikke den i kældrene på Château de Bonbonnet. Det blev til brandet Plantation Rum, som siden har vundet utallige priser og været med til at åbne manges øje for den mørke fadlagrede Roms lyksaligheder.
I dag kan Alexandre Gabriel kalde sig "Master Blender", og han er dybt respekteret for sin visionære og passionerede tilgang til faget. Fundamentet er stadig Cognac Pierre Ferrand, den originale Artisanal Citadelle Gin og Plantations Signature Blends, men Alexandre Gabriel hviler ikke på laurbærrene og med den nyligt introducerede Cognac Ferrand 1840 Original Formula er Alexandre Gabriel via et netværk af berømte bartendere i fuld færd med at bringe Cognac ‘en tilbage i front når der skal mixes drinks og cocktails.
Næringsdeklaration
Indeholder ikke sulfitter