Fakta
Løgismose Bourgogne Chardonnay
Forhandles hos
med forbehold for udsolgte varer
Løgismose Netto
Forhandles i Netto i udvalgte uger
Beskrivelse
På et blend af Chardonnay har Løgismose skabt denne vin i samarbejde med familien Auvigue, som holder til i den smukt restaurerede tidligere kirke Saint-Germain i centrum af vinbyen Fuissé.
Vinen er skabt på frugt fra nogle af de mange vinbønder i det sydlige Mâcon, som familien Auvigue har langvarige kontrakter med. De hele drueklaser er forvandlet til most i en pneumatisk presse, og mosten har fået lov til at bundfælde i 24 timer inden den er fyldt på thermoregulerede ståltanke, hvor både den alkoholiske og malolaktiske gæring fandt sted. Efterfølgende har vinen hen over 9 måneder langsomt udviklet sin aromatiske kompleksitet sammen med gærresterne, hvorefter den er blevet nænsomt filtreret og fyldt på flasker.
Vinen har et køligt og friskt udtryk med dybe noter af æbler og citrusfrugter. Mellemfyldig, aromatisk og nærmest cremet med en underliggende mineralitet, som er med til at skabe den skønne lange eftersmag.
Vinen egner sig godt til retter med skaldyr og hvid fisk samt ikke for stærke oste.
Producent
Maison Auvigue blev grundlagt af Francis Auvigue i 1946 og i de første mange år var der tale om negociant forretning, hvor Francis blev kendt og berømmet for sine særlige cuvéer, hvor han hyldede diversitet i vinmarkerne og jordbunden ved at tappe vinene parcel for parcel. I 1970'erne etablere hans børnebørn brødrene Jean-Pierre og Michel Auvigue sig i en gammel vindmølle i Charney-les-Mâcons og begyndte at producere deres egne vine og da de havde arvet bedste faderens specifikke tilgang til opgaven var de blandt de første, som anførte vinmarkernes navne på deres egne vine.
En lille pudsighed nu hvor Pouilly-Fuissé er blevet begavet med 23. Premier Cru vine, samtidig med at Pouilly-Fuissé har fået lov til at flage flere forskellige Lieux-dits end nogen anden appellation i Bourgogne.
De 2 brødre rakte i 2016 stafetten videre til deres nevø Sylvain Brenas-Auvigue, som allerede havde været med ombord i nogle år og sammen med vinmageren Céline Hirsch, som også har en vingård med sin mand i Chénas, har Sylvain stået i spidsen for omfattende udvidelser, moderniseringer og en løbende omlægning til bæredygtig økologisk produktion.
Således købte han i 2018 en håndfuld interessante parceller og med købet fulgte den gamle Saint-Germain kirke i centrum af Fuissé, der ikke havde været brugt til kirkelige handlinger siden 1872. Så i 2019 blev frugten fra de egne vinmarker og frugten fra de mange tilknyttede vinbønder for første gang forvandlet til vine i en parade af rustfri ståltanke i det gamle kirkerum og efterfølgende modnet i fadene nede i den tidligere krypt.
Maison Auvigue producerer i dag vine fra i omegnen af 30 ha. i Pouilly-Fuissé og fra andre appellationer op mod Milly-Lamartine. Samlet er der tale om hele 20 forskellige vine (heraf 9 fra Pouilly-Fuissé), og oveni det leverer de vine til navnkundige Maison Jean Loron samt til forskellige private labels, som blandt andet Løgismoses samarbejde med Netto nyder godt af.
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter