Fakta
- 6 stk. 351,90
Løgismose Ventoux Nature Papillon Rouge
- 6 stk. 351,90
69,-
92,- pr. l.
6 stk.
351,90
58,65 pr stk.
Spar 62,10
Forhandles hos
med forbehold for udsolgte varer
Løgismose Netto
Forhandles i Netto i udvalgte uger
Beskrivelse
Denne Papillon Rouge Nature kommer fra det sydlige Rhône. Nærmere bestemt fra Les Ribes du Vallat, der er optaget på UNESCOs liste over biosfærereservater og ligger ved foden af og med udsigt op mod det skaldede kalkstens- og cykelbjerg Mont Ventoux.
Producenten er Château Juvenal, som lige siden vingården blev etableret i 2010 har praktiseret bæredygtigt økologisk landbrug, og i 2023 producerede de så deres første rødvin uden tilsat svovl. En rødvin som vi her præsenterer i den helt friske 2024-årgang i en særlig aftapning, som kun vil blive solgt i Danmark og her udelukkende i udvalgte Netto butikker.
Der er tale om frugt fra i gennemsnit 30 år gamle vinstokke, der står med en sydlig eksponering i ler og kalksten. Høsten er manuel, og druerne forvandles til vin i rustfrit stål uden tilsætning af fremmede gærstammer, og i en prioritering af naturligheden og friskheden tappes den på flaske allerede efter 2 måneder uden tilsætning af svovl.
Resultatet er en aromatisk, frugtig og saftig rødvin i naturvinsfamilien, som byder sig til med noter af solbær, kirsebær og skovjordbær, der fint får selskab af lidt af de krydderier, vi har lært at kalde garrigue. Ideel til svamperisotto, ratatouille og andre middelhavsinspirerede serveringer samt modne, bløde oste.
Da dette er en vin fremstillet med lav intervention og ingen eller så behersket anvendelse af svovl, at vi lander i naturvinsfamilien, taler vi i Løgismose ligesom mange andre om, hvor "Funky" oplevelsen er. Det er et udtryk for, hvor vidt vinene smagsmæssigt adskiller sig fra konventionelt producerede vine, og for at forventningsafstemme og gøre det lidt nemmere at navigere i dette spændende univers har vi valgt at graduere oplevelsen på en skala fra 1 til 4.
Forvent diskrete naturvinskarakteristika.
Oprindelse
Region
Rhone dalen ligger i Sydøstfrankrig langs Rhone floden. Dalen følger floden ca 240 km og er dermed også et af Frankrigs største vinområder. Den opdeles i Nord og Syd, hvor særligt den sydlige del har udpræget Middelhavsklima med lange, tørre somre og den konstant blæsende Mistralvind . Der laves mange vintyper, men hovedvægten ligger på rødvin. I Nord anvendes Syrah til rødvine og Viognier, Marsanne og Roussanne til hvidvine, mens den sydlige og klart største del af dalen anvender et bredt spektrum af druer, som udover Syrah også tæller druer som feks Grencahe, Mouvedre, Cinsault. Af grønne Rhone druer kan nævnes Clairette, Roussanne, Marsanne og Boubolenc.Distrikt
Ventoux er et større distrikt i den sydøstlige del af Rhonedalen grænsende til Provence. Frem til 2009 hed distriktet Cotes de Ventoux, men nu hedder AOC’en blot Ventoux. Vinmarkerne ligger på den nedre vestlige del af Mont Ventoux
Den primære del af produktionen er rødvine, som i stil læner sig op ad vine fra Cotes du Rhone. Druesorterne Grenache, Syrah og Mourvedre blandes som regel og ind imellem også med Carignan og Cinsault. Der produceres også rosé- og hvidvine, sidstnævnte på Grenache Blanc, Clairette og Bourboulenc samt lidt Roussanne.
I forhold til flere naboområder, bl.a. Cotes du Luberon, er vinene fra Ventoux som regel lidt lettere pga de lidt højere beliggende vinmarker. Klimaet er stadig præget af nærheden til Middelhavet med en tør, varm vækstsæson. Vinmarksarealet udgør knap 6000 ha.
Næringsdeklaration
367 kJ / 87 kcal
Indeholder sulfitter