Fakta
- 6 stk. 402,90
2023 Promenade à Vélo Rosé
- 6 stk. 402,90
79,-
105,33 pr. l.
6 stk.
402,90
67,15 pr stk.
Spar 71,10
Beskrivelse
Denne joviale rosé, som helt sikkert er inspireret af de stadig mere populære og stadig lysere rosé vine fra Provence, kommer i den meget vidt favnende kategori "Vin de France", der giver producenterne mulighed for at lege med frugt og vine fra alle hjørner af republikken.
Vi har fundet den hos det meget observante handelsfirma LGI-Wines, der under mottoet "Tradition and Innovation" kalder sig intet mindre end "The French Wine Creators", og her har de i samarbejde med to af de største og mest velrenommerede kooperativer i hele Sydfrankrig (Union Caves Coopératives De Cébazan og Les Celliers Jean D'alibert i Rieux-Minervois) fået sammenstukket denne vin som betyder, at de/vi nu kan invitere på en lyserød Promenade à Vélo i det sydfranske.
Der er tilknyttet flere end 800 vinbønder til de to kooperativer som til sammen kultiverer mere end 2.000 ha. tilplantet med snart sagt alle de populære franske druesorter, og det betyder, at det næsten kun er fantasien, de involverede vinmageres talent og det prispunkt, man ønsker at ramme, der begrænser mulighederne.
Når det kommer til denne lyserøde cykel, har man imidlertid valgt at satse på tre af de druer, som Provence succes i høj grad også er funderet på. Nærmere bestemt Cinsault, Grenache og Carignan, som er høstet maskinelt fra bæredygtigt kultiverede parceller omkring landsbyerne Cébazan, Cruzy og Montouliers, som også leverer det meste af frugten til Saint-Chinian appellationen.
De tre druesorter er presset hver for sig, og mosten har fået nogle få timer sammen med kerner og skaller for lige at opnå den eftertragtede rosa accent forud for gæringen med udvalgte gærstammer i rustfrit stål. Den malolaktiske gæring er undertrykt, og vinene har fået lov til at modne omkring 4 måneder inden den endelige cuvée er blevet sammenstukket klaret, stabiliseret og tappet på flaske.
Oprindelse
Region
Vin de France er Frankrigs bredeste vinkategori og har grundlæggende det krav, at vinene skal være lavet på druer dyrket i Frankrig. Det kan både være simple dagligvine fra marker, der ligger udenfor appellationerne, men inkluderer også ambitiøse vine lavet udenfor de gældende regler i et givent område. Det kan feks være andre druesorter eller fremstillingsteknikker i forhold til appellationreglerne, og producenten kan så vælge at bruge kategorien "Vin de France" og dermed have friere tøjler og færre regler at overholde.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter