Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 1.147,50
Riesling Trocken Bönnigheimer Gipskeuper
- 6 stk. 1.147,50
225,-
300,- pr. l.
6 stk.
1.147,50
191,25 pr stk.
Spar 202,50
Anbefalinger
Falstaff Magazin
93+
Fine aromas, pears, apples, quince, peach, fresh herbs, lemon balm, clover, fine nutty notes, ground stone. Elegant and tense on the palate, a refined pithy acidity, a juicy core, citrus fruit and stone fruit, savoury and mineral on the finish, good length. Ulrich Sautter - Juli 2024
Beskrivelse
En svært vanedannende Riesling, der er spontangæret uden fremmede gærstammer i rustfrit stål og modnet 6 måneder sammen med gærresterne frem mod en let filtrering og aftapningen på flaske. Ingen hekserier. Bare endnu en fin årgang som leverede et fornemt druemateriale, som blot skulle have et lille magisk touch fra Christian Dautel, der er en af de mest talentfulde unge vinmagere, der har fået foden i egen kælder i det nye millennium.
Druerne er håndhøstede fra 30-45 år gamle vinstokke, der står på det berømte Sonnenberg i nærheden af Bönnigheim. Der er tale om syd/sydøst vendte parceller, der har været dyrket økologisk i hvert fald de seneste 10 år, og som noget ganske særligt er parcellerne rige på calciumsulfat, og den såkaldte ”Gipskeuper”, som ifølge Christian tilfører de i forvejen fine aromaer af frisk frugt og moden citrus en ”salt næsten lyrisk mineralitet”.
Mere tør end flertallet af de Riesling vine, der kalder sig ”Trocken”, og med spændende lag af krydderier lige under noterne af grape, modne vingårdsferskner og drivende saftig ananas. Simpelthen en gnistrende ren, subtil og opkvikkende Riesling, som smukt sigter mod toppen af det, vi kan forvente fra Tysklands kongedrue, når vinmarkerne ikke er en del af Grosses Gewächs familien. Kun de allerbedste producenter i Rheingau, Rheinhessen og Pfalz kan være med her!
Gerhard Eichelmann, der står bag Tysklands ultimative vinguide placerer Weingut Dautel på toppen af ”Die besten Erzeuger” i Württemberg og er ganske klar i mælet, når han karakteriserer Riesling-vinene fra Weingut Dautel. For eksempel noterede han i Deutschlands Weine 2023: ”Starke Basis: Der Riesling Gutswein zeigt sich besser denn je, ist frisch, fruchtbetont und wunderschön reintönig im Bouquet, besitzt viel Frische und Frucht, Struktur und Grip. Der Bönnigheimer Gipskeuper-Riesling ist ähnlich, noch etwas präziser und druckvoller.”
Producent
Hos Weingut Dautel kan de stolt dokumentere at familien har beskæftiget sig med vin avl siden 1510 og at Ernst Dautel og Christian Dautel i henholdsvis tyvende og enogtyvende generation fører traditionerne videre.
Det var dog først i begyndelsen af 1980'erne at Ernst Dautel besluttede at forlade det lokale kooperativ kort efter han var "sluppet ud af" Universitet i Geisenheim. Som så mange andre unge fremadstræbende vinbønder ønskede han at tappe sin egen vin og udfolde potentialet i de vinmarker som havde tjent familien i mere end 500 år. Målet var om muligt producere vine der var lige så gode eller bedre end dem han havde smagt på sine rejser i Italien og Frankrig og inspirationskilde var den store fadlagrede vine fra Bourgogne, Toscana og Piemonte.
Ernst Dautel blev en af pionererne da tyskerne begyndte at genopdage hvad de kunne udrette med Spätburgunder. I 1985 modnede han for første gang frugten fra familiens bedste parceller med Pinot Noir i nye fade fra Bourgogne og samtidigt indledte han en indædt kamp med myndigheder om at få legaliseret Chardonnay i Baden-Württemberg. Han fik sine tilladelser, og i årene frem mod årtusindskiftet blev han kendt som "Der Wilder Barriguewinzer" og et forbillede for en hel generation af vinmagere som satsede på at skabe autentiske Chardonnay, Weissburgunder og Spätburgunder vine, der kunne begå sig når de internationale kritikere kom forbi og vinde priser ved de store konkurrencer.
Ernst Dautel blev medlem af VDP, blev tildelt "Der Deutscher Rotweinpreis", fik opslag i Hugh Johnsons vinguide og senere fulgte fyldige portrætter i Stephan Reinhardts "The Finest Wines of Germany", i Stuart Pigotts monumentale "Wein spricht Deutsch" og topplaceringer i de tyske vinguider "Gault-Millau" og "Eichelmann - Tysklands vine". Weingut Dautel blev med andre ord en del af den tyske elite!
I dag er next generation i skikkelse af den meget sympatiske og passionerede Christian Dautel kommet hjem til gården og i 2013 overtog han i al fredsommelighed ansvaret i kælderen. Også han er dimitteret fra universitet i Geisenheim og har inden han vendte hjem praktiseret i Sydafrika, USA, Australien, studeret biodynamisk vinkultur hos Franz Weninger i Østrig og ikke mindst tilbragt et halvår på Domaine Comtes Lafon i Meursault for at komme i synk med sin fars fascination for fadlagret Chardonnay fra de allerøverste hylder.
Weingut Dautel kultiverer i dag 13 ha. herunder adskillige parceller på de berømte skråninger Wurmberg, Forstberg, Michaelsberg og Sonnenberg hvor vinstokkenes rødder når ned i kalkrige jordlag der er op mod 20 millioner år gamle. I de gode år bliver det til op mod 80.000 flasker fordelt på 22 forskellige vine der kommer i den sædvanlige tyske kvalitetspyramide med de altid fine Gutsweine i bunden fulgt af de stadig mere imponerende Ortsweine, VDP. Erste Lage weine, VDP. Grosses Gewächs og så nogle særlige Selection -S- Weine, som man kan passe ind i hierarkiet alt efter ens personlige præferencer for flot, men også massiv fadlagring.
Så mangler vi lige Hannelore Dautel som tager imod og altid er generøs med smagsprøverne når man kommer på besøg. Hun mødte Ernst tilbage i midten af 1970'erne og da de blev gift fulgte en række af de bedste parceller fra hendes familie med ind i ægteskabet.
Weingut Dautel blev en del af Løgismose familien i sommeren 2018. Du fin der det aktuelle sortiment her
Oprindelse
Region
Württemberg ligger i den sydvestlige del af Tyskland mellem Baden og Bayern. Vinmarksarealet strækker sig over ca 11.500 ha. Den fleste marker er centraliseret omkring floder, særligt Neckar floden og dens bifloder. Flere af de bedste vinmarker er placeret på skrænter end til floden. På linje med naboregionen Baden udgør rødvinsproduktion en betragtelig del med Trollinger som den mest plantede blå drue. Også Schwarzriesling, Lemberger og Spätburgunder dyrkes i mere udstrakt grad i Württemberg, mens Riesling fører an for de grønne sorter sammen med Müller-Thürgau og Kerner. Württemberg har traditionelt været domineret af korporativer, og de står stadig for mere end 80% af hver høst. Det meste vin sælges lokalt.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter