Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenTemaerBrunchNem hverdagBagningFrokostTapasBarenSnacksMortensaftenJul med LøgismoseJulefrokost med LøgismoseOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 759,90
Riesling Trocken Gutswein - 100cl
- 6 stk. 759,90
149,-
149,- pr. l.
6 stk.
759,90
126,65 pr stk.
Spar 134,10
Beskrivelse
Vores venner nede hos Weingut Paulinshof skuffer heller ikke i 2023 med deres Riesling Trocken Gutswein på den hyggelige literflaske, og vi er ikke kede af, at vinen de seneste år er blevet drejet et lille nøk i en mere forfriskende retning uden den på nogen måde bliver benet eller knasende tør. Som Oliver Jüngling fortæller, så er det lidt af et dilemma for ”hernede langs Mosel fortrækker vores kunder stadig den mere liebenswertere stil, mens I i Danmark foretrækker et Frischerer Ausdruck”.
Vinen er skabt på nogle af de tidligst høstede druer, og mosten er som vanlig gæret i rustfrit stål uden styling fra fremmede gærstammer, og for at give vinene lidt mere kant har Claus og Oliver Jüngling ladet mosten trække et par døgn sammen med drueskallerne inden gæringen. Vinen er derpå modnet 6 måneder sammen med gærresterne inden den er blevet filtreret og tappet på flaske.
En dejlig Gutswein med fine noter af friske æbler, der får selskab af lidt mynte, saftig grapefrugt og blomstrende citron. Et letløbende tysk bud på vinen, der gerne vil være med på terrassen i foråret og hen over sommeren. Og senere gerne vil den gerne stå parat i køleskabet fordi "Riesling Trocken ist in!", som Christa Jüngling så rammende udtrykte det, da vi var forbi i efteråret 2022.
Prøv at lade den erstatte rødvinen til spareribs med grillede majs, eller oplev hvorledes en Riesling kan sparke fedmen i Fish & Chips med estragon remoulade helt ud omkring hjørneflaget.
(Denne vin var for mere end tyve år siden den første Riesling Trocken i Løgismoses sortiment. Dengang Paulinshof var en af de tidligste ambassadører for tør Riesling i Mosel)
Producent
Navnet Paulinshof kan føres helt tilbage til 936, og er knyttet til Saint Pauls kirken i Trier, der dengang ejede enorme områder langs Mosel-floden. Springer vi godt 1.000 år frem i tiden, knyttes navnet til Klaus og Christa Jungling, som overtog Weingut Paulinshof i 1969. Efter et langt og sejt træk tilhører de i dag flokken af producenter, som kappes om at blive talt med blandt de bedste i Mosel.
Og det bedste er at Klaus og Christas søn Oliver, som nu har været på banen i nogle år, har vist sig at være et naturtalent, som uden at udstille faderen formår at tilføre vinene en ekstra spændstighed og dynamik, som har fået både Falstaff, Eichelmann og Der Feinschmecker til at gribe fat i superlativerne. For eksempel skrev Falstaff i november 2022 at ”Oliver Jüngling weiß das formidable Lagenpotential in dichte und mineralisch geprägte Rieslinge umzusetzen, denen es auch nicht an Würze und Eleganz fehlt und die hervorragend reifen können.”
Fra en start med bare 2 ha. er det med tiden lykkedes for Klaus og Christa at købe nogle af de bedst beliggende vinmarker i det centrale Mosel. Heriblandt parceller på Kestener Paulinshofberger, Brauneberger Juffer, Brauneberger Juffer-Sonnenuhr og ikke mindst Brauneberger Kammer, som i dag er i familiens fornemme ”Alleinbesitz”. Således er der efterhånden tale om næsten 8 ha. på stejle kalkrige skråninger, hvor udbyttet aldrig er gavmildt, og dertil et par mindre prominente, men mere gavmilde ha., som leverer broderparten af frugten til familiens Gutsweine.
Klaus Jungling kaldes i dag for en pioner, som satsede på og lykkedes med at producere tørre vine, da den globale opvarmning ramte Mosel og sænkede det ellers tårnhøje syreindhold i Riesling druerne. Klaus Junglings genistreg var, at han fortolkede begrebet Trocken, så vinene ikke nødvendigvis skulle være tørre i fransk forstand, det vil sige med 1-2g. restsukker, men derimod gerne måtte komme med 4-8g. restsukker. Blot der var tilstrækkeligt med syre til stede, således at oplevelsen forblev tør, velafbalanceret og aldrig snerpende.
Weingut Paulinshof producerer således i dag en meget tilfredsstillende serie af Riesling vine funderet på det halvtørre og især det helt tørre udtryk. Ca. 75.000 flasker bliver det til fordelt på op til 25 forskellige vine, når høståret tillader produktionen af de ædelt søde vine. Og over hele linjen er der tale om friske fint balancerede vine, som alle rummer fortællingen om deres terroir og den elegance og finesse, som god Riesling gerne skulle handle om.
Weingut Paulinshof leverede de første tørre tyske vine til Løgismoses sortiment. Klaus og Christa Jungling har således været en del af Løgismose familien siden efteråret 2006. Du finder det aktuelle sortiment her.
Oprindelse
Region
Mosel er en af Tysklands nordligste vinregioner. Den centrerer sig om floderne Mosel, Saar og Ruwer og er landets tredje største vinregion ift volumen af vin produceret. Det kølige kontinentale klima gør det svært at modne druer, og de bedste marker er placeret på skråninger ned mod floderne. Jordbunden er her endvidere rig på skiffer, som oplagrer varme om dagen og afgiver det om dagen. Hoveddruen er ubetinget Riesling, men der er også store beplantninger af Müller-Thürgau. Producenterne i Mosel har i mange år været flittige til at anvende prädikatssystemet i den tyske vinlov, og stort set alle vinene har historisk været balanceret af restsødme. I dag ses i stigende grad tørre vine, hvilket sædvanligvis er angivet med ordet "trocken" på etiketten.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter