Fakta
- 6 stk. 892,50
Rueda Chapirete Prefiloxérico
- 6 stk. 892,50
175,-
233,33 pr. l.
6 stk.
892,50
148,75 pr stk.
Spar 157,50
Anbefalinger
Guía Peñín
91
September 2024
Beskrivelse
Gamle vinstokke har alle dage været et plus i salgstalen, men pre-phylloxera-vinstokke (afledt af det biologiske navn på pygmæbladlusen, phylloxera) er alligevel et næsten ikke eksisterende særsyn. Men fordi phylloxera ikke kunne sprede sig med samme lethed i Ruedas mange steder sandede meget næringsfattige hvide jord, hvor vinstokkene desuden var plantet meget spredt for at sikre, at rødderne kunne trække tilstrækkelige mængder fugt op til bladene og druerne, finder vi netop her den største forsamling af u podede vinstokke på den iberiske halvø, og det betyder, at en håndfuld producenter kan tilbyde Rueda vine skabt på Prefiloxérico Verdejo vinstokke.
En af dem er denne sofistikerede Rueda fra Bodegas Viñas Murillo, der er - har man fundet ud af -produceret på frugt fra mere end 145 år gamle vinstokke!
Det er brødrene Alfonso og Jose Antonio García Cano som tilbage i 2014 besluttede, at det skulle være slut med at sælge familiens druer til andre. De allierede sig med den erfarne konsulent Maria Sevilla Ruiz og hendes team, der allerede var garant for kvaliteten på Bodega Vicente Sanz Rodilana og Bodegas y Viñedos Vicaral, og i 2019 forvandlede hun så for første gang druerne fra familiens tudsegamle vinstokke til vin i brødrenes nyopførte minimalistiske bodega, navngivet i respekt for deres berømte bedstefar Alfonso García Murillo, der var den sidste "Corredores" i området. Personen der etablerede og forhandlede kontrakterne mellem bønderne og vinproducenterne.
Høsten fra de gamle krogede vinbuske, der er illustreret på flaskerne, er naturligvis manuel og der sker en soignering af frugten såvel i vinmarken som på vingården inden de hele klaser presses til en most, der får lov til at sætte sig forud for gæringen i Thermo reguleret rustfrit stål hvor vinen også efterfølgende modner 8 måneder på bærmen (Sobre Lias) inden den kuldestabiliseres, filtreres og tappes og dernæst modner yderligere 12 måneder i flasken inden frigivelsen.
Ganske enkelt en superspændende Rueda, som både på grund af sin historiske frugt og kvaliteten i glasset rager tårnhøjt op i Spaniens mest kommercialiserede hvidvinsdistrikt. På én gang intens, nærværende og elegant. Saftig samtidig Helt tør og stenet, meget frisk og fristende med citronverbena, grape og ananas, der bliver eksekveret på en fornem bund af syre og en nærmest stålsat salt mineralitet som efterlader munden renset og imponeret.
Producent
Bodegas Viñas Murillo er et af de nyeste og mest interessante skud på stammen i Rueda-distriktet, der siden etableringen tilbage i 1980 som den første D.O i Castilla y León er vokset ud af ubetydeligheden og op i eliten. Ja, det er vel kun Albariño vinene fra Rias Baixas og de andre distrikter oppe i Galicia, som spiller en større rolle på den spanske hvidvinsscene lige nu.
Mindre end en snes producenter, der tappede deres egen vine har passeret de 70, og samtidig er det tilplantede areal eksploderet fra omkring 2.000 til mere end 20.000 ha.
Det har i høj grad været Marqués de Riscal, der har været med til at drive udviklingen. De rykkede ind allerede i 1972, da de opdagede de kunne producere mere interessante hvidvine i Rueda end hjemme i Rioja og siden er det også Riscal, der har stået i spidsen for internationaliseringen af Rueda vinenes udtryk med først Sauvignon Blanc og siden også Chardonnay og Viognier.
Udviklingen var eksplosiv, men det var ikke alle, der var enige i retningen, og her i det nye millennium er der begyndt at dukke nye vingårde op. Ikke kun fordi det er lukrativt med støtten fra det store EU-system, men også fordi de gerne vil vise, at der findes en anden vej. Vise os, at Verdejo-druen solo ikke nødvendigvis er lig med neutrale supermarkedsvine af værste skuffe, men at den også kan begave os med dybe mineralske vine uden støtte fra ”fremmede” druer.
Blandt dem som gerne ville/vil vise at der findes en anden vej er brødrene Alfonso og Jose Antonio García Cano. De er vinbønder i 4. generation, og de besluttede i 2014, at det skulle være slut med at sælge familiens druer til andre. Derfor allierede sig med den erfarne konsulent Maria Sevilla Ruiz og hendes team, der allerede var garant for kvaliteten på Bodega Vicente Sanz Rodilana og Bodegas y Viñedos Vicaral. Der blev foretaget jordbundsanalyser og de gamle, meget gamle og nogle steder ekstremt gamle prefiloxérico Verdejo vinstokke blev aldersbestemt, og det ledte frem til ambitionen om at arbejde med parcelleret vinification og skabe en særlig cuvée på frugten fra de u podede prefiloxérico Verdejo vinstokke, som brødrenes oldefar havde erhvervet i årene op til den spanske borgerkrig.
En ny minimalistisk Bodega blev opført og navngivet i respekt for brødrenes berømte bedstefar Alfonso García Murillo, der ikke blot var vinbonde, men også den sidste "Corredores" i området. Det vil sige den person, der etablerede og forhandlede kontrakterne mellem bønderne og vinproducenterne. Bodega modtog sin første høst i 2019, og efter en afventende modtagelse af debutårgangen stak det helt af, da 2020-årgangen blev frigivet. Resten er som man siger historie.
Blandt andet var Jancis Robinsons smagsløg i det spanske, i skikkelse af Ferran Centelles oppe på den helt store klinge, da han smagte Chapirete Prefiloxérico Verdejo Gran Vino 2020 blindt i januar 2022: ”Lots of concentration and flavour, it flows with elegance, I love the acidity. It is a wine that has nerve and stretches on the palate. Very saline and concentrated. It is one of the finest wines from Rueda. Excellent expression on the stony and steely character. From a promising producer. VGV (very good value) – well, more than VGV, I would say this is a bargain! Buy it now because it will increase in price soon.”
Og vores vinven Rene Langdahl var på vej i samme retning, da han i september 2023 smagte 2021-årgangen i forbindelse med en introduktion til Rueda i Radiotekets vinpodcast. Efterfølgende kaldte han vinen for en "kioskbasker" og noterede: "Druerne giver en smertende intens, let olieret og mikrobitter smag, nærmest som grapeskal, blandet med stenpulver, fedtsten og strandsandsaroma. Afsindigt godt køb. Kioskbasker er egentlig misvisende fordi vinen har kvalitet og intensitet som en vin til 500 eller mere.”
I Løgismose smagte vi vinene fra Viñas Murillo første gang i marts 2023, og vi var ikke i tvivl. Du finder de aktuelle vine her
Oprindelse
Region
Castilla Y León ligger nordvest for Madrid og er den største af Spaniens 17 regioner. Klimaet er kontinentalt med store udsving i temperaturen mellem dag og nat. Regionen dækker over 9 DO'er her iblandt nogle af Spaniens højst estimerede. Den langt overvejende del af produktionen er rødvin og Tempranillo regerer i Ribera del Duero og Toro, mens Mencia har sin højborg i Bierzo. Mest kendt for hvidvin er Rueda, hvor der dyrkes både Verdejo, Viura og Sauvignon Blanc.Distrikt
Rueda (20.724 ha. i 2022) ligger i regionen Castilla Y Leon nordvest for Madrid. Klimaet er kontinentalt med varme dage og kølige nætter i vækstperioden. Rueda er kendt for sine sprøde, friske hvidvine særligt på Verdejo druen med solide tilskud fra Viura, men i de senere år er Sauvignon Blanc, Chardonnay og Viognier også begyndt at blande sig. Der produceres også lidt mousserende vine i form af Rueda Espumouso efter den traditionelle metode med min 9 måneder lagring sur Lie.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter