Fakta
- 6 stk. 2.524,50
Toscana Rosso Montebello - ØKO
- 6 stk. 2.524,50
495,-
660,- pr. l.
6 stk.
2.524,50
420,75 pr stk.
Spar 445,50
Anbefalinger
Robert Parker - The Wine Advocate
94
This wine may not be for everyone, but I definitely got a charge here. Monica Larner - September 2019
Falstaff Magazin
94
Simon Staffler, Othmar Kiem - Februar 2020
James Suckling
92
November 2019
Beskrivelse
Det er 6. generation af Stucchi Prinetti familien, der driver Coltibuono i dag med 4 søskende involveret. Emanuela, som har det overordnede ansvar brænder for det oprindelige Toscana, og mens mange andre har travlt med at strømline Toscana med resten af verden ved at plante Cabernet Sauvignon og Merlot, har Emanuela gjort et enestående arbejde for at revitalisere gamle traditionelle toskanske druesorter.
Et af resultaterne er denne bare 3. udgave af Montebello Rosso, som efter debuten i 2011 hverken blev produceret i 2012 eller 2014. Der er tale om 9 forskellige urgamle toskanske druesorter - hvoraf flere nærmest var uddøde - som nu er blevet bragt tilbage til live gennem adskillige års omhyggeligt forarbejde. Høsten er naturligvis manuel og strækker sig på grund af de mange forskellige druesorter som regel over mere end en måned. I 2015 som er er rigtig herligt år i Toscana startede man således med de sjældne Fogliatonda-druer den 9. september og først 7. oktober høstede man de sidste lige så sjældne Sanforte-druer. Alle druerne fra de forskellige druesorter var sunde og perfekt modnede, og det betød, at arbejdet ved sorteringsbordene oppe på den nye vingård de fleste dage nærmest var en ren walkover.
Alle stilke er fjernet og herefter er druerne knust ganske let og derefter gæret sort for sort direkte i åbne 500 liters franske fade uden fremmede gærstammer og uden temperaturkontrol. Herefter er de forskellige vine modnet 12 på små franske fade hvorefter den endelige cuvée er sammenstukket og fyldt på lidt større franske og østrigske fade for at modne i yderligere 6 måneder frem mod aftapningen på flaske, som skete uden forudgående klaring eller filtrering,
Resultatet er en vin med duft af læder, velhængt kød, modne jordbær, sort peber, brændt ler og en snert af orange. Simpelhed en meget nuance rig duft - en sand "bouquet" som efter et par minutter i glasset også leverer fine nuancer af mokka, kakao og Karl Johan svampe. Stor stoflighed i munden, fed tekstur med finkornede og tydeligt flaskemodnede tanniner svøbt i rød, saftig frugt og underliggende vibrerende syre. Ikke tung. Hedonistisk. Et yndefuldt muskelbundt i kontrolleret linedans.
Selvom vinstokkene står på nogle af de bedste skråninger i Chianti Classico, må den på grund af den særlige druesammensætning nøjes med at blive solgt som en Toscana IGP. En herlig ny fortolkning af begrebet Supertoscaner og en vin som viser at det måske var en kæmpefejl at rive de gamle traditionelle vinstokke op og erstatte dem med de franske tilbage i 1970’erne og 80’erne.
Server gerne af rummelige glas til de bedste udskæringer af gris og kalv (også gerne lever) på grillen. Også storartet til sommerbuk i selskab med sauterede kantareller.
Producent
Det er let at forstå, hvorfor mange rejsende i Chianti området opfatter et besøg på dette historiske romanske kloster fra det 11. århundrede, som højdepunktet på turen. Badia a Coltibuono rummer både et ulasteligt hotel og en glimrende restaurant, og det hele ligger midt i en smuk have, som emmer af historie og romantik.
Vinproduktionen er imidlertid blevet trukket ud af de historiske rammer til et topmoderne vineri, der stod færdigbygget i 1997, og herfra produceres nu en række ikoniske Chianti Classico vine fra Badia a Coltibuono’s omkring 70 ha. med vinstokke, der siden 2003 har været økologisk certificerede.
Badia a Coltibuono (som bedst kan oversættes til: Klosteret med den gyldne høst) blev grundlagt af Vallombrosan munkene i det 11. århundrede, og var i mere end 700 år et berømt centrum for vinproduktion indtil regeringen i 1810 besluttede at sekularisere klosteret og bortauktionere jordbesiddelserne. Det banede vejen for Stucchi Prinetti familien, som i 1846 erhvervede ejendommen og begyndte at tilbagekøbe en del af de oprindelige vinmarker.
I dag formår den 6 generation af familien med respektindgydende kontinuitet at få innovationen til at smelte ind i de historiske rammer. 4 søskende er de i dag: Emanuela (første kvinde nogensinde der blev valgt til formand for den prestigefyldte Marchio Storico del Chianti Classico) har taget det overordnede koordinerende ansvar. Roberto har påtaget sig rollen som chef vinmager, Paolo styrer den fine Coltibuono restaurant og Guido tager sig af hotellet og de forskellige andre overnatningsmuligheder.
Oprindelse
Region
Toscana ligger i den vestlige del af Mellemitalien og flere af landets bedste vine produceres her. De bølgende bakker og pitoreske byer kan mere end at agere kulisse til smukke postkort, og både mad og vin er i højsædet. Det lune Middelhavsklima, regionen nyder, giver optimale forhold for modning af druer. Sangiovese har sin højborg i Toscana, og i distrikter som Brunello di Montalcino og Chianti Classico når den højder, hvis lige ikke findes andre steder i verden. Ved kysten ligger undtagelsen i form af distriktet Bolgheri, der fokuserer på internationale sorter, særligt Cabernet Sauvignon og Merlot. Vernacchia di San Gimignano er tør hvidvin og den velkendte Vin Santo fremstilles også i betydelige mængder på særligt Trebbiano og Malvasia.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter