Fakta
- 1 stk. 159,-
2023 Vejrhøj Penning ØKO
- 1 stk. 159,-
198,75
265,- pr. l.
1 stk.
159,-
Spar 39,75
Beskrivelse
Nina og Niels Fink har været i gang siden 2011, og de har efterhånden fået plantet flere end 10.000 vinstokke på deres stejle sydvendte skråninger i det smukke morænelandsskab nedenfor bronzealdergravhøjen Vejrhøj i Odsherred. Langt hovedparten er den danske nationaldrue Solaris, men på det seneste har de også fået plantet andre robuste druesorter således at de nu og på lidt længere sigt kan tilbyde en lidt støre aromatisk variation i deres forskellige vine.
Således er denne let perlende næsten tørre Penning funderet på en nogenlunde ligelig blanding af de herhjemme og i det hele taget yderst sjældne grønne druer Phönix og Muscaris, som man formoder blot findes tilplantet på omkring 50 ha. tilsammen i Tyskland, Belgien, England og nu altså også Danmark.
Muscaris er et kryds mellem Muskat og Solaris skabt i 1987 af Norbert Becker på Staatliches Weinbauinstitut i Freiburg, og Phönix er et kryds mellem Bacchus og Seyve-Villard skabt i 1964 af Gerhardt Alleweldt på Institut für Rebenzüchtung Geilweilerhof i Siebeldingen, og begge druer er forsøg på at skabe druer der både er aromatiske, robuste og tidligt modnende.
Mosten har efter presningen fået lov til at samle sig i et døgns tid inden den først er forvandlet til en stille vin i rustfrit stål og derpå efter tysk forbillede via tilsætning af eksogen kulsyre forvandlet til en "perlwein", der tappes på flasker hvor korkproppen som en lille gimmick bliver ombundet af og holdt på plads af sisal sejlgarn.
Ren og perlende, men slet ikke med samme tryk på som i traditionelle mousserende, hvorfor det ofte vil være nødvendigt at finde proptrækkeren frem. Noter af sprøde æbler, stikkelsbær og citrus og derpå en rar fornemmelse af moden pære og mandler. Meget let grænsende til flygtig, og hele tiden med den friske frugt og den underliggende "danske" syre til at styre oplevelsen.
Bonusinfo: Penning er også navnet på den hyppigst anvendte møntenhed i Middelalderen. Alle danske mønter fra Svend Tveskæg og frem blev præget som penninge, og da større møntenheder kom til 1400-tallet spillede penningen fortsat en rolle indtil den blev udmøntet i Danmark i 1600-tallet. Benævnelsen lever videre i bedste velgående i skikkelse af den tyske pfennig og den engelske penny.
Producent
Det er ved at være nogle år siden vi kunne slippe af sted med at trække på skuldrene og hævde at dansk vinproduktion aldrig for alvor ville komme til at bidrage til velsmagen. Klimaet var umuligt, de mulige druesorter var alt andet end estimerede og de fleste der valgte at begive sig ud på nye eventyr, var glade amatører der kiggede frem mod en stejl, stejl læringskurve.
Som bekendt gør øvelse mester, og ved at satse på mousserende, hvid og rosé og godt hjulpet af klimaforandringerne, som i det mindste hvert 3-4. år har gjort det muligt at høste rimeligt modne druer, er der i dag blevet knap så langt mellem snapsene. Ja, der er endda en god håndfuld producenter, som producerer vine med deres egen ret. Vine som allerede er blevet en skattet del af tilbuddet på en række af de gode restauranter, der har sigtekornet rettet mod den nordiske fortælling.
En af dem er Vejrhøj Vingård, der nu producerer prisvindende vin fra 3 ha. på stejle sydvendte skråninger i det smukke morænelandsskab nedenfor bronzealdergravhøjen Vejrhøj i Odsherred. Det er Nina og Niels Fink, oprindeligt begge uddannede nationaløkonomer, der står bag. De faldt for beliggenheden, og da de længe havde ønsket at skifte gear og retning valgte de at satse på vin avl. De allierede sig med den tyske ønolog Jens Heinemeyer og her, hvor deres rejse har varet i 10 år, producerer i de ikke bare gode vine. De er også, takket være deres medlemsskab af Sjællands Udviklingsalliance og deraf følgende økologisk arealtilskud, blevet rollemodeller for den voksende flok af landmænd, der tænker på biodiversiteten og satser på at øge det økologiske areal i Danmark.
Efterhånden som vinstokkene har fået lidt alder er produktionen i de gode år kommet op forbi 10.000 flasker fordelt på op til 10 forskellige vine, der de første år blev opkaldt efter gamle nordiske mønter, men nu også udstyres med mere sigende navne så som "Gylden" (en orange vin) og "Nøgen" (uden tilsatte sulfitter).
Solaris er, ligesom på så mange andre danske vingårde, den primære drue, men derudover er der plantet Souvignier Gris, Muscaris, Cabernet Cantor, Bolero, Hibernal og Phönix. Alt sammen druer som de færreste forbinder med store oplevelser. Men tiderne skifter.
Vejrhøj Vingård blev en del af Løgismosefamilien i juni 2022. Du kan se de vine vi aktuelt har i sortiment her
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter