- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
VIN & MAD MATCH
Svampe & Vin - Det perfekte match
Gå på skattejagt i skovbunden og kom hjem med fantastiske spisesvampe. Tag dine indsamlede spisesvampe med i køkkenet – vi kommer her med tre serveringer med svampe og vinen til.
Fagskribent Emilie Schou Wilhjelm Ravn & Sommelier Catharina Berman
13. september 2022
HAVTASKEHALE MED KARL JOHAN-SVAMPE OG CHABLIS
Karl Johan, grønkål, blåmuslinger og havtaske - du kan næsten fange alle ingredienser selv i den danske natur. Vinen til serveringen bør være en Chablis. Chablis er kendetegnet ved en rank krop, høj syre, utrolig friskhed og mineralitet, der passer rigtig godt til saltsmagen fra muslingerne og markante smag fra Karl Johan-svampene. En vin, der giver et god modspil den fyldige ret.
ANDETERRINE MED SVAMPE OG HØJTLIGGENDE BEAUJOLAIS
Her har vi med en lys terrine af and og svampe af gøre. En himmerig mundfuld med Beaujolais i glasset, som ikke går ind overdominerer svampene. Chiroubles fra en af de højest beliggende vinmarker i Beaujolais er et godt match, da vinen er både til den lette side og fuld af frugt, der netop fremmer strukturen i terrinen og modspiller fedmen.
Kend de gode spisesvampe fra skovbunden
Vi guider dig gennem efterårets svampejagt i skovbunden.
TARTE FLAMBÉE MED KANTARELLER OG BIODYNAMISK RIESLING
Tarte flambée er en form for tærte eller pizza, der tilberedes i en stenovn. Riesling er en rigtig god madvin, netop pga. den høje syre. Det er særlig godt i forhold til den alsaciske specialitet tarte flambée, som i denne version både besidder salt fra bacon, fedme fra crème fraiche og sødme fra de stegte løg. Det komplementerer vinen, og giver samtidig modspil med en rensende fornemmelse.