VIN & MAD
CHAMPAGNE TIL ALLE FESTER
Er der noget, vi har savnet så meget som et mægtigt gilde?
Et bryllup, en konfirmation, et studentergilde og en stor sommerfest. Sådan en fest, hvor man godt må synge – også selv om det ikke er i samme retning – og en fest, hvor man må kramme og danse under roterende diskokugler og kulørte lamper. Også selv om, det indimellem føles som om, verden er ved at gå under, så vil jeg drikke Champagne. Jeg vil gøre det med Lily Bollingers berømte sammenfatning af den mousserende vins mange kvaliteter i baghovedet:
Jeg drikker Champagne, når jeg er lykkelig. Og jeg drikker den også, når jeg er ked af det. Nogle gange drikker jeg den, når jeg er alene, og når jeg er sammen med andre, betragter jeg den som helt nødvendig. Jeg nipper til den, når jeg ikke er sulten og drikker den, når jeg er. Ellers rører jeg den aldrig – undtagen når jeg er tørstig
Men der er også en iboende energi og munterhed ved Champagnen, som skyldes boblerne, der stammer fra den kuldioxid, som skabes under gæringen i flasken. Det får vinen til at synes let, og man føler sig aldrig tung af Champagne, som når man drikker øl eller rødvin. Men det betyder ikke, at letheden og indtaget af Champagne er proportionalt, selv om der er nogen, som påstår, man hverken bliver lakket til eller får tømmermænd af Champagne. Jeg vil blot minde læseren om Winston Churchills ord, hvis ikke man vil ende sin længe ventede fest i seng før tid:
Et enkelt glas Champagne giver en følelse af opstemthed. Nerverne er stivet af, fantasien er behageligt oprørt, forstanden bliver smidigere. En flaske giver en modsat effekt. Overdrevet indtag forsager en komatøs følelsesløshed.
Det paradoksale er, at der under nedlukningerne var en kæmpe efterspørgsel på Champagne, og producenterne havde svært ved at følge med. Da Champagnehusene gjorde salget op for 2021, blev det et rekordår. Så noget tyder på, at selv om Champagne er uløseligt forbundet med festlige lejligheder, så kan den også noget, når stemningen er i mol.
OPSKRIFT TIL CHAMPAGNEFESTEN
FRITEREDE FJORDREJER MED DILDSALAT
Sprødt og blødt har til alle tider været godt, så når fjordrejer og aspargeres møder fløjlsblød mayonnaise, er det ren smagslykke – i særdeleshed når det sker i selskab af brusende bobler.
KAN MAN LEVE UDEN CHAMPAGNE?
Har man det som Madame Bollinger, bør man jo altid have en plads i køleskabet reserveret til en flaske Champagne. Mon ikke også Winston Churchill havde det? Han ses i hvert fald ofte citeret for følgende: “Jeg kunne ikke leve uden Champagne. I sejren fortjener jeg den. I nederlag har jeg brug for den.” Det citat er vist i øvrigt lånt fra Napoléon Bonaparte, der efter sigende skulle være løbet tør for mousserende vin ved Waterloo. Hvilket var ret utroligt. Han var nemlig ven med Jean-Rémy Moët, ejeren af det berømte Champagnehus, og Napoléon slog altid vejen forbi Épernay inden et felttog for at proviantere bobler. Til sejr eller nederlag. Napoléon sørgede da også for, at Jean-Rémy Moët modtog den fornemme hædersbevisning La Légion d’Honneur for sin tro tjeneste for Frankrig.
Et glas af den mousserende vin, og vi føler os ubekymrede. Boblerne stiger op fra glasset og indhyller os i en tilstand af sorgløshed og optimisme. Vi føler os forbundet med storhed og glemmer alt om kogevask, madpakkesmørring og udskiftning af bilens kilrem. For en stund er vi elegante personnager hævet over den slags småborgerlig praktik og almindeligheder. Det skyldes selvfølgelig den måde, Champagne er blevet markedsført på gennem tiden. Som elitens vin. Den eksklusive tilværelses must. En drik for kejsere, konger, millionærer, hertuginder, elskerinder og andre magtfulde væsener.
