Oregon
0 resultater
Oregon
Oregon ligger nordvest i USA mellem staterne Californien og Washington. Som vinregion er staten ganske ung og først i 1960'erne begyndte Oregon at optræde på den internationale vinscene. Volumenmæssigt er produktionen lille, men kvalitetsmæssigt nyder vinene høj status og anerkendelse. De fleste af regionens vindistrikter ligger mod vest i en dal mellem den lavtliggende bjergkæde Coastal Ranges og og de højere Cascades, dog med et par undtagelser længere indlands i regionens nordlige del. Klimaet kan betegnes som marginalt idet druemodningen veksler en del fra år til år på linje med det, man ser mange steder i Europa. Hoveddruerne er Pinot Noir, Pinot Gris, Chardonnay og Riesling samt i stigende grad Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah.