Domaine Vincent Dauvissat
4 resultater
Type
Land
Region
Distrikt
Drue
Årgang
Pris
Anmeldelser
Produktionsmetode
Passer godt til
Forhandler
Fine Wine
Domaine Vincent Dauvissat
Der er plads til både begejstring og forvirringen, når det kommer til Domaine Vincent Dauvissat. Begejstring, fordi de næsten uopdrivelige vine fra denne kulturproducent så godt som altid er så dybe og subtile, at ordet fremragende forekommer utilstrækkeligt, og forvirring fordi nogle vinene også markedsføres under Domænenavnet Dauvissat-Camus på trods af at vinene i flaskerne 1:1 er identiske.
Så langt så godt, men der er også stadig flasker i omløb, hvorpå der står Domaine René et Vincent Dauvissat, og så er det også sådan, at Domaine Vincent Dauvissat ikke må forveksles med Caves Jean & Sébastien Dauvissat, Domaine Jean Dauvissat Père & Fils og Domaine Agnès & Didier Dauvissat.
Det er ikke altid nemt at navigere i Bourgogne, men skulle man være i tvivl, kan man altid lige skimte til prisskiltet. Vincent Dauvissat ligger i Bourgognes eksklusive elite, og i Chablis er det kun de ligeledes uopdrivelige vine fra François Raveneau, der er endnu dyrere.
Det var Vincents bedstefar Robert, der som en af de første tappede sin egen vin i Chablis tilbage i 1931, og efter ham var det Vincents far René, der skabte respekten omkring familienavnet. Vincent arbejdede skulder ved skulder med sin far i en årrække, og generationsskiftet, der formelt fandt sted i 1989 var nærmest umærkeligt. Og sådan er det også nu, hvor datteren Étiennette (i overført betydning) fylder mere og mere i kælderen. Den 4. generation er også kommet på plads.
Vincent har de sidste 25 bevæget sig i en stadig mere bæredyftig retning, og de sidste 10 år har der reelt været tale om biodynamisk landbrug, selvom Vincent slet ingen planer har om at tage kontakt til de organisationer, der tjener på at certificere driften. Overalt er der tale om manuel høst, og i kælderen er der og tale om lav intervention, hvilket blandt andet betyder helklasepres af druerne, gæring uden temperaturkontrol og fremmede gærstammer i emaljeret stål og overvejende brugte fade fulgt af modning i den temperatur, som årstiderne bringer fulgt af aftapning uden klaring, som regel også uden filtrering og med kun behersket forsikring med svovl.
Domaine Vincent Dauvissat kultiverede indtil 2019 14,7 ha., men en arvestrid har betydet, at man har måttet vinke farvel til 2,2 ha. (blandt andet 0,7 ha. på Le Clos og 0,3 ha. på Les Preuses) og fremadrettet vil der således blive endnu mere rift om vinene. Hvis dette da overhovedet er muligt.
Aktuelt er besiddelserne fordelt som følger:
- Grand Cru Les Clos 1,0 ha.
- Grand Cru Les Preuses 0,8 ha.
- Premier Cru Forest 3,7 ha.
- Premier Cru Vaillons 1,3 ha.
- Premier Cru Séchet 0,4 ha.
- Premier Cru Montée de Tonnerre 0,3 ha.
- Chablis 3,3 ha.
- Petit Chablis 1,1 ha.
- Irancy 0,6 ha.
Løgismose har haft en eller flere vine fra Vincent Dauvissat i sortiment on-and-off siden 2015. Vi køber dem ikke direkte, men derimod, når vi engang imellem får dem tilbudt på det åbne marked. Du finder de vine vi aktuelt kan tilbyde her