Krenkerup Bryggeri
1 resultater
Type
Land
Pris
Produktionsmetode
Forhandler
Krenkerup Bryggeri
Krenkerup Bryggeri, som har hjemme på Krenkerup Gods, ligger smukt placeret lige uden for Sakskøbing. Godset er siden 1367 gået i arv fra slægt til slægt.
I 2007 besluttede de på godset, at de ville have deres eget bryggeri. Det første bryg blev sat over den 12. august 2008, og det blev siden til Krenkerup Høst-øl. Siden er op mod et dusin forskellige typer kommet fast i sortiment og dertil kommer forskellige sæson-øl hvoraf nogle kun kan nydes i godsets traktørsted, der er indrettet i det smukke kornmagasin direkte i forlængelse af bryggeriet.
Alt øl brygges udelukkende efter det tyske reinheitsgebot, hvilket betyder at anvendelse af e-numre, tilsætningsstoffer, konserveringsmidler og enzymer er forbudt. Intet andet end malt, humle, vand og gær må indgå i bryggeprocessen og resultatet er en stribe kvalitetsøl, der muntrer i toppen af det brogede udvalg af danske såkaldte mikrobryg.
Brygmesteren hedder Alexander Ennen, og han er uddannet braumeister i Tyskland, og så pertentlig med renligheden, at ikke engang pasteurisering af de mange forskellige øltyper fra Krenkerup Gods er nødvendigt.