Opus One Winery
4 resultater
Type
Land
Region
Distrikt
Drue
Årgang
Pris
Anmeldelser
Produktionsmetode
Passer godt til
Forhandler
- NV - Opus One Winery - 0,75l
Napa Valley Overture (2022 release)
16 pointJancis Robinson
1.895,-
2.526,67 pr. l.
- NV - Opus One Winery - 0,75l
Napa Valley Overture (2021 release)
16 pointJancis Robinson
1.795,-
2.393,33 pr. l.
Opus One Winery
Opus One er et i ikon i den amerikanske vinindustri og frugten af Baron Philippe de Rothschild og Robert Mondavi dengang banebrydende beslutning om at begrave den transatlantiske stridsøkse og indlede et samarbejde om at transformere de stolteste traditioner fra Bordeaux til Napa Valleys muld.
De to legendariske skikkelser på den internationale vinscene mødtes første gang i 1970, men vi skal frem til 1978 før projektet fandt sin endelige form. På et møde i Bordeaux der varede under en time, indgik de en gentleman-agreement som blev nedfældet på en nusset lap papir hvorefter samarbejdet var en realitet.
Året efter sammensatte man en særlig cuvée bestående af frugten fra nogle af Robert Mondavi's bedste parceller som blev modnet og stylet, som var den en 1. Cru vin fra Bordeaux.
Vinen fik en fantastisk modtagelse og i de følgende år fulgte arbejdet med at transformere den lille garagevin om til en selvstændig vingård med egne vinmarker og egne produktionsfaciliteter.
I 1981 købte det bagvedliggende holdingselskab 15 ha. fra Robert Mondavi. Det var den såkaldte Q-Block, der havde leveret broderparten af druerne til den debuterende 1979-årgang, og dermed var Opus One på vej til at få sit eget liv. I 1983 købte man de 21 ha., som udgør The River Parcel ovre på den anden side af Highway 29, og året efter fulgte yderligere 19 ha. - den såkaldte Ballestra Vineyard klods op af The River Parcel.
I alle de første år lånte vinen faciliteter fra Mondavi, men i 1989 blev grundstenene lagt til et nyt vineri og 2 år senere blev vinen for første gang gæret og modnet under eget tag. Det kan derfor anføres at Philippe de Rothschild og Robert Mondavi’s fælles projekt først var fuldført i 1991.
Siden har vinen fasthold og udbygget sin ikoniske status ved at man stædigt har efterstræbt en køligere stil end man ellers oplever i Napa Valley.
Der høstes om natten og relativt tidligt, og selvom der i modsætning til i Bordeaux kunstvandes forsøger man langt hen ad vejen at skabe en tilstand i vinmarken, der illuderer forholdene i Bordeaux.
Opus One producerer i dag lige så meget som de største klassificerede slotte i Bordeaux. Omkring 300.000 flasker bliver det til og da købelysten trods den pebrede pris er voksende er ældre årgange som regel kun til salg i større formater.