Grillede makreller
Med kartoffelsalat og chipotlemayonnaise. Makrellen er en vaskeægte sommerfisk, og som bekendt har den en lang række anvendelsesmuligheder både som røget, serveret med forskellige saucer og ikke mindst som råmarineret. Men der er ikke meget, der slår en friskfanget makrel, som er grillet under åben himmel. Ikke alene smager makrel fantastisk, men den indeholder desuden masser af gode fedtsyrer og vitaminer.
Ingredienser
- Makreller
- 4 stk små makreller
- 2 spsk olivenolie
- Salt og friskkværnet peber
- Chipotle mayonnaise
- 4 stk pasteuriseret æggeblomme
- ½ tsk salt
- 1 tsk Dijonsennep
- 1 tsk citronsaft
- ½ tsk hvidvinseddike
- 2 dl vindruekerneolie
- 2 stk syltede chipotle chilier
- 7 stk semi-dried tomater
- 1 fed presset hvidløg
- 1 håndfuld finthakket kørvel
- Salt og friskkværnet peber
- Kartoffelsalat
- 12 stk små runde rødbeder
- 12 stk nye danske kartofler
- 1 stk fennikel
- 2½ dl lys hønsefond eller vand
- 1 spsk Løgismose smør
- 2 spsk balsamicoeddike
- ½ tsk fennikelfrø
- 12 stk små karotter med top
- Groft salt til bagning
- Pynt
- Grønne krydderurter f.eks. forskellige typer karse
Sådan gør du
Makreller
Step 1. Få fiskemanden til at rense makrellerne, men bed ham om at lade hoved og hale blive på fisken. Vend makrellerne i olivenolie og krydr med salt og peber. Lad dem trække på en tallerken, til du er klar til at grille.
Chipotle mayonnaise
Step 1. Pisk æggeblommerne seje med salt og tilsæt sennep, citronsaft og eddike. Pisk og tilsæt olien i en tynd stråle, til mayonnaisen har samlet sig. Hak chilier og tomater, kom dem i mayonnaisen sammen med hvidløg og kørvel. Smag til med salt, peber og citronsaft.
Kartoffelsalat
Step 1. Forvarm ovnen til 180 grader. Kom groft salt i bunden af et ildfast fad. Rens rødbeder og kartofler, dup dem tørre, læg dem i fadet og bag dem i ovnen i ca. 45-60 minutter. Rødbederne skal måske bage lidt længere. Tag fadet ud af ovnen og afkøl lidt, inden skallen smuttes af rødbederne. Børst kartoflerne fri for salt og del herefter hver kartoffel i to. Snit fenniklen helt tyndt og læg strimlerne i iskoldt vand. Bring hønsefond, smør, balsamico og fennikelfrø i kog i en gryde. Kom karotter og de bagte rødbeder i fonden og kog op. Skru ned, kog væsken ind og rør i grøntsagerne, til de begynder at glasere og blive blanke. Grill kartoflerne på skærefladerne, så de får et flot mønster.
Step 2. Grill makrellerne over direkte varme i ca. 2 minutter på hver side. Smør grillristen med lidt olie, så skindet ikke sidder fast. Slyng fenniklen i en salatslynge lige inden anretning og vend den sammen med de grillede kartofler og de glaserede rødbeder og karotter. Giv evt. grøntsagerne et lille ekstra skud balsamico. Fordel kartoffelsalaten på et fad og læg de grillede makreller ved siden af. Pynt med lidt krydderurter og server chipotlemayonnaisen til.
Andre forslag
Radicchio ripieno
At fylde grøntsager – verdure ripiene – er en klassisk italiensk tilberedningsmetode, og i denne ...
Sprøde svær, søde kastanjer og surkål
Efteråret i det sydlige Tyskland kalder på kraftfulde smage og tid til fordybelse om bordet.
...Strudel med græskar og salattern
Kürbisstrudel er en klassisk østrigsk efterårsvariant af salatost, en cremet ost, der smelter let...
Gratin Dauphinois og koteletter af dyreryg
Gratin Dauphinois – luksusudgaven af flødekartofler – fra det sydøstlige Frankrig får dybde af ef...
Klassisk paella
En sommerlig paella, som bygger på klassiske spanske tilberedningsmetoder, men som tilføjes et no...
Sommerlig madtærte
Enkel og vegetarisk tærte med sprød butterdej og blød æggemasse. Brug solmodne tomater fra drivhu...
Saltimbocca på kylling og Ajo Blanco
Nyfortolkning af klassisk saltimbocca med Løgismose kylling, salvie og lufttørret skinke – rullet...
Kold majssuppe
En frisk, kold og raffineret majssuppe klar på kun få minutter, med en sødlig smag af majs samt f...