ANSVARLIGHED
KØERNES FEST ER NATURENS FAVØR
Søndag 13. april er i år ikke bare palmesøndag, der markerer begyndelsen på påske, Kristi genopstandelse og det evige liv. Det er også dagen, hvor økologiske køer atter kommer på græs efter en lang vinter i stalden og – om man vil – genopstår og får livet igen.
For har man først set de økologiske køer danse, betaler man gerne et par kroner ekstra for en liter økologisk mælk. Køerne hopper og springer bogstaveligt af lutter begejstring over at blive lukket ud i det fri – nu har de en hel sommer med lyse nætter, åben himmel og saftigt græs at se frem til. Men det er ikke kun glade køer, vi får på marken. Også alsidigt liv – biodiversiteten – blomstrer, når køerne får lov at græsse i det fri.
Køer på græs er nemlig med til at sikre, at naturen er i balance. At naturen trives.
Også maden påvirkes af, at køerne kommer på græs. Smørret bliver mere gult, når koen har spist både blomster, urter og græs, mens smagen i piskefløde og ost får flere nuancer og dybde. Læg dertil, at økologisk mælk indeholder flere vitaminer såsom E-vitamin samt gode fedtsyrer, ganske enkelt fordi køerne æder mere alsidigt på marken end i stalden.
Kilder: Økologisk Landsforening, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, ØkoPod
Der er flere grunde til, at køerne er med til at holde naturen i balance:
Køer lægger kokasser, som er hjemsted og spisekammer for mange insekter, f.eks. den oxidrøde gødningsbille. Og uden insekter, ingen føde til fugle og større dyr.
Græssende køer er med til at holde græsset nede og trimme naturen, så fugle og smådyr netop kan finde frem til insekter og mus.
Græssende køer udleder mindre metan og belaster i lavere grad klimaet end køer, der udelukkende lever af importeret soja eller ensilage i en stald.
Køer på græs sikrer en høj kulstofslagring i jorden, som fremmer jordens kvalitet. Det gavner f.eks. den økologiske, grøntsagsdyrkende landmand, som kan skabe sprødere og mere næringsrige grøntsager.
