Bullseye Spirits Distillery
5 resultater
Type
Land
Pris
Produktionsmetode
Forhandler
Bullseye Spirits Distillery
Bullseye Spirits er et destilleri etableret i efteråret 2020 i bunden af Bæredygtighedens Hus - Thorfisks gamle bygninger - på Sydhavnen i Grenaa, og i følge VSOD, der siden 1977 været brancheorganisation for vin- og spiritusimportører, grossister og producenter i Danmark, er der tale om det tooghalvfjerdsindstyvende i rækken af destillerier i Danmark. Det er efterhånden længe siden den nationale spiritus blev destilleret under monopol på ganske få fabrikker!
Inspirationen startede i 2014 på Anholt, hvor grundlæggeren, Søren Krarup Hansen, blev betaget af øens vilde enebær og tanken om at bruge dem til at lave Gin med lokale botanika. Over de næste tre år blev der arbejdet med projektet og efter mange eksperimenter i udhuset til landejendommen nær fregatten Jylland i Ebeltoft kom den første Gin på markedet i 2017 i et samarbejde med Trolden Bryghus og Destilleri i Kolding.
Fortællingen om den lokalt forankrede Gin, som lagde sig tæt op ad den fortælling som gjorde det ny nordiske køkken til en global kulinarisk trend i årene efter finanskrisen, åbnede næsten med det samme en flanke på det glohede Gin marked. Fokus på økologi, lokale råvarer et ordentlig skud innovation destilleret og fyldt på flasker. What's not to like?
Og nu har Søren Krarup Hansen så sammen med sine tre sønner, Alexander, Peter Victor og Jens Martin kørt et helstøbt firkløver og et ægte familieforetagende i stilling, hvor Søren er direktør, Alexander står for marketing, Peter Victor håndterer indkøb i kraft af sit virke som økologisk landmand, og Jens Martin er i en alder af bare 23 år ved at vænne sig til titlen som "master destiller".
Bullseye Spirits Main brand er de såkaldte "Gin Heroes", som er en serie af Gins, der henter botanika og inspiration fra de danske nationalparker Kongernes Nordsjælland, Skjoldungernes Land, Thy, Vadehavet og Mols Bjerge.
Gin Heroes destilleres på det ene af de 2 topmoderne computerstyrede destillationsapparater, som familien har købt hos hollandske i-Still. Søren Krarup Hansen kalder apparaterne for hjertet og hjernen, og det er hjertet med en kapacitet på 100 liter som anvendes til den kommercielle produktion. Hjernen derimod, der blot har en kapacitet på 10 liter, er primært tiltænkt eksperimenter i forbindelse med den fremtidige produktudvikling, men den beskedne størrelse betyder også at events med friluftsdestilleringer i natuionalparkerne er på tegnebrættet.