Cloudy Bay
5 resultater
Type
Land
Region
Drue
Årgang
Pris
Anmeldelser
Produktionsmetode
Passer godt til
Forhandler
Cloudy Bay
Navnet kommer fra den legendariske kaptajn James Cook som på en rejse til New Zealand tilbage i 1770 observerede hvorledes udvaskningerne fra floderne efter kraftig regn forplumrede vandet i bugten og derfor døbte området Cloudy Bay.
Cloudy Bay Vineyards blev etableret i 1985 af David Hohnen, der allerede havde bevist sin tæft på Cape Mentelle ved Margaret River i det vestlige Australien. Dengang var der kun få, der kunne fornemme mulighederne i Marlborough, men David Hohnen var overbevist om, at potentialet var der, og at han med det rette hold omkring sig og med frugten fra de bedste parceller kunne producere mageløse vine.
Cloudy Bay Vineyards blev med andre ord etableret på noget der lignede bar mark og formåede på nogle få år at blive et ikonisk forbillede for en hel generation af nye håbefulde vinmagere. New Zealand blev pludselig kendt for andet end kiwi, og når det drejer som om sprøde hvidvine skabt på druen Sauvignon Blanc blev Marlborough det interessante alternativ til de klassiske Sauvignon distrikter langs Loire-floden.
Det er ganske enestående at en enkelt vingård på den måde bliver lokomotiv for en hel region, men ved indgangen til det nye millennium var Cloudy Bay Vineyards forvandlet fra en lystigt eksperimenterende vingård til et af de bedst kendte brands i vinens verden og de 2 vinmagere Kevin Judd og Tim Heath blev hyldet som stjerner af en enig internationale presse.
En af årsagerne til den store succes var at David Hohnen allerede i 1990 valgte at sælge både Cloudy Bay Vineyards og Cape Mentelle til rigmanden Joseph Henriot som dengang ejede Champagne Veuve Clicquot og velvilligt investerede adskillige millioner € i de 2 vingårde så de kunne ekspandere i kvalitet.
I 2003 fulgte så Louis Vuitton Möet Hennessey opkøb af Veuve Clicquot og dermed også af Cloudy Bay Vineyards hvilket i de efterfølgende år forårsagede en del uro, som først fik David Hohnen og siden hele det oprindelige hold til at søge nye udfordringer.
Cloudy Bay Vineyards ledes i dag af Yang Shen (der kommer fra en stilling i koncernens kinesiske satsning på mousserende vin ”Chandon China”) og sammen med de nu 3 vinmagere Victor Joyeux, Daniell Sorrell og Nicolai St. Georges, der kom til i 2020, skal han forsøge at fastholde Cloudy Bay Vineyards ledende position.
Løgismose har tilbudt vine fra Cloudy Bay i mere end 20 år. Du kan se det aktuelle udvalg her