RÅVAREFOKUS
SORTFODSSVIN
Iberisk fritgående sortfodssvin er et alternativ, der på flere områder efterkommer det stigende fokus på bæredygtighed i såvel miljø- som dyrevelfærdsmæssig forstand.
HVAD ER SORTFODSSVIN?
Svinene slagtes først 18 mdr. gamle og lever således næsten op til 3 gange så længe som et almindelig dansk svin.
Da slagtevægten er næsten dobbelt så høj, ca. 160 kg, som på et almindelig dansk svin kan man lave nogle udskæringer som man ikke sædvanligvis ser hos sin slagter.
Hvert svin har et areal på det der svarer til mere end to fodboldbaner natur til sin rådighed. Det betyder at svinene skal bevæge sig utrolig meget i deres jagt på føde.
La Dehesa, en højslette på i alt ca. fem millioner hektarer på grænsen mellem Spanien og Portugal er vild natur i den forstand at mennesket sørger for at hjælpe græsset og egetræerne med at være fremherskende uden at de dog kultiveres eller dyrkes. Her går først køerne i foråret, herefter fårene hen på sommeren og efteråret når græsset er gyldent og sparsomt. Når efterårsregnen kommer spirer det saftigste grønne græs frem naturligt gødet af dyrenes efterladenskaberne. Denne symbiose mellem mennesket, dyrene og mennesket har fungeret i 2000 år uden brug af maskiner, kunstgødning eller kemikalier.
Vi sælger udelukkende kød af “Bellota” kvalitet. Det betyder at svinene i de sidste fire mdr. af deres liv udelukkende spiser agern og græs samt det de finder når de roder i jorden, Det bevirker at fedtsyre sammensætning i overvejende grad er den samme som i oliven olie nemlig de enkeltumættede fedtsyrer.
Eftersom svinene i hele deres levetid er fritgående og selv finder og udvælger det meste af den føde de indtager i har de et meget højt indhold af gavnlige næringsstoffer.
ALTERNATIV TIL OKSEKØD
Der har i de seneste år være en stigende efterspørgsel på godt oksekød, og i særdeleshed de mest populære udskæringer som ryggen og mørbraden. Det bevirker rimeligt nok, at priserne stiger, men også at det bliver sværere og sværere at skaffe den fornødne mængde.
Det medfører desværre også det problem, at den miljømæssige belastning i forhold til energi, foder og vandforbrug forøges dramatisk, når man producerer konventionelt.
Derfor glæder vi os til at præsentere et alternativ, der på flere områder efterkommer den stigende fokus på bæredygtighed i såvel miljø- som dyrevelfærdsmæssig forstand.
Og så smager det helt formidabelt!