VINVIDEN
CHAMPAGNENS OPRINDELSE
CHAMPAGNE
Havde vinlusen ikke været en tur forbi i slutningen af 1800 tallet, ville vi have langt større tilgængelighed af champagne på verdensmarkedet i dag.
Også diverse krige, hvor slag blev udkæmpet mellem vinstokke, bidrog til at Champagne svandt ind til en tiendedel af sin oprindelige størrelse til de nuværende ca. 33.000 ha.
Navnet og området Champagne er blandt de mest beskyttede i EU, hvilket gør det umuligt at producere mere, end hvad det stort set fuldt beplantede areal kan levere af druemateriale.
5 underområder fordelt på 4 departementer må producere druer til champagne: Montagne de Reims, Cote de Blancs, Vallée de la Marne, Cote Sezanne og Aube.
Sidstnævnte ligger tættere geografisk på Chablis end på de andre 4 områder, hvor der på produceres champagne, hvilket fortæller noget om fordums udbredelse af Champagne-området.
FRA SUR RØDVIN TIL PRESTIGEFYLDT DRIK
Der har siden 400 tallet været produceret vin i Champagne til særligt det parisiske marked, men helt frem til 1600-tallet var der tale om stille rødvin, der formentlig både har været sur og lavalkoholisk, men i lange perioder foretrukket frem for kontamineret vand som drikkevare.
Munkene bidrog til den udvikling af vinen fra Champagne i retning af det, vi kender den for i dag ved at fremstille hvidvin på blå druer, beskære vinstokkene mere, så kvaliteten steg, og ved at blande vine fra forskellige druesorter og områder indenfor Champagne.
I midten af 1700 tallet og ca. 100 år frem blev de sidste streger slået. Champagne blev i denne periode til en mousserende vin, der allerede dengang opnåede prestige og popularitet blandt hofferne i Europa og særligt i Rusland. Efter en problematisk periode forud for og imellem de to verdenskrige, er champagne siden 50’erne igen tilbage som en verdens mest luksuriøse drikke, eftertragtet og skattet blandt vinnydere overalt.
Munkene bidrog til den udvikling af vinen fra Champagne i retning af det, vi kender den for i dag ved at fremstille hvidvin på blå druer ...
CHAMPAGNENS ANATOMI
Champagne kan laves på 7 forskellige druesorter, men stort set kun de følgende 3 anvendes: Pinot Noir, Meunier (tidligere kendt som Pinot Meunier) og Chardonnay.
De to førstnævnte er blå og for at undgå, de giver farve til vinen, presses de hurtigt efter høst og gæres tørre til ’vin clairs’; stille hvidvine, som senere blandes.
Netop blandingen er en stor del af Champagnes identitet, og den solide kvalitet og kontinuitet opretholdes på baggrund af den udbredte brug af denne praksis. Vin clairs fra forskellige årgange, druesorter og underområder blandes forud for aftapning på flaske, hvilket kompenserer for, at de kølige vækstbetingelser i Champagne ikke altid formår at modne druer optimalt.
Inden flasken lukkes med en kapsel, tilsættes ’liquer de tirage’ bestående af vin, sukker og gær. Vinen i flasken gennemgår nu 2.-gæringen, hvor der dannes alkohol samt de ca. 6 atmosfæres tryk, der giver de dragende bobler i vinen. Efter gæringen lagres champagnen yderligere i minimum 12 måneder – men ofte meget længere – så den karakteristiske smag af gær og ristet brød kan udvikle sig. Inden Champagnen sælges, fjernes bundfaldet og kapslen erstattes med en korkprop.
Champagne skal være grundigt afkølet ved åbning, hvilket forhindrer at proppen utilsigtet springer op. Efter åbning holdes flasken ligeledes på køl, så boblerne bevares. Champagne skænkes som udgangspunkt i slanke glas, ligeledes for at undgå, den bliver for hurtigt flad.
Champagnes tørhedsgrad kan læses på etiketten og fra tør mod sød er graderne følgende: Brut Zero/Brut Nature, Extra Brut, Brut, Extra Dry, Sec, Demi-Sec og Doux
CHAMPAGNE HOS LØGISMOSE
Perlende bobler mod ganen, smagen af luksus og en helt særlig opstemthed bringer festen til folket – når som helst.