VINVIDEN
FRANSKE PINOT NOIR & TYSKE SPÄTBURGUNDER – ER DER FORSKEL?
Der er reelt tale om den samme druesort, som allerede i 900-tallet blev registreret i Tyskland. Ikke overraskende blev den indført fra Bourgogne, som geografisk ligger tæt på det sydlige Tyskland, og i 1500-tallet blev den yderligere spredt med cistercienser-munkene.
Druens naturlige tendens til at mutere, har medført at der i dag findes en række såkaldt “tyske kloner”.
De første kloner, der kommercielt blev selekteret og opformeret af planteskoler, havde fokus på højt udbytte med store druer og kompakt klasestruktur. Det medførte enorme rådproblemer, som man kompenserede for ved at opvarme mosten for at ødelægge det oxidative enzym, som botrytis (en rådtype) producerer og som kompromitterer farven i rødvine.
Med den nye bølge af Spätburgundere, hvor fokus er på kvalitet, er også en ny række kloner blevet udviklet af Geisenheim, Tysklands førende universitet og forskningscenter for vin. Mål: Kloner med løsere klasestruktur og derfor bedre ventilering, så råd kan holdes i skak.
Når man taler om kloner, holder man sig stadig indenfor samme sort men specificerer små variationer i DNA’et på baggrund af mutationer. Det kan ske spontant, og visse druesorter har større tendens til det end andre. Mutationer kan både medføre bedre eller ringere egenskaber, og her er det op til os at sortere de dårlige fra og opformere de gode. Der kan også være tale om mutationer, som gør en given klon bedre egnet til særlige klimatiske forhold, eksempelvis som her i Tyskland, hvor en løsere klasestruktur er en fordel i det mere fugtige klima, mange af vinområderne er betinget af.
Så. Spätburgunder er altså kort opsummeret en Pinot Noir-drue tilpasset tysk klima.
