VINVIDEN
HVAD BETYDER DET, NÅR MAN TALER OM GODE OG DÅRLIGE ÅRGANGE?
Man taler om gode årgange, når vejret har været optimalt for druemodning i et givent område. Det kan variere lidt, hvordan temperaturen skal være henover vækstsæsonen afhængig af druetype og vintype. Grønne druer kræver som udgangspunkt lavere temperaturer end blå druer for at modne optimalt.
For høje temperaturer kan give mangel på syre i druerne eller, hvilket kan virke underligt, umodenhed. Vinplanten lukker ganske enkelt ned for fotosyntesen og respirationen, hvis det bliver for varmt, og så stopper modningsprocessen.
Perfekt modnede druer er fri for råd og har en god balance mellem tørstof, sukker og vand. Vækstperioden må gerne være lang, så planten har mere tid til at opbygge aromastoffer i druerne. Den sidste del af modningen skal helst være uden eller kun med lidt regn.
DEFINERER VI GODE ÅRGANGE ANDERLEDES I DAG?
Gode årgange har historisk også været dem, der anses for lagringsværdige. Moderne vinproduktion og trends indenfor smagsprofil rokker ved denne opfattelse, idet gode årgange i dag ofte er dem, som er meget let tilgængelige som unge med fokus på moden frugt og ofte alkohol i den relativt høje ende. Det diskuteres flittigt i ekspertkredse, om disse vine vil kunne stå distancen på samme måde som vine fra såkaldte gode årgange kunne for 50 eller 100 år siden. Det er endvidere interessant, at den overvejende del af vinmagerne i de klassiske områder i Europa stiller sig skeptisk overfor ophøjelsen af gode årgange, som samtidig sædvanligvis medfører prisstigninger. De skelner mellem gode årgange og klassiske årgange, hvor klassiske årgange typisk rangeres som 4-stjernet mod 5- eller 6-stjernede gode årgange (ses også under betegnelsen top årgange).
Kritikere peger på, at særligt visse vinjournalister har haft indydelse på denne udvikling, hvor det er afgørende, at vinene performer så snart, de er flasket, og hvor den sødmefulde frugtsmag er det bærende kvalitetselement og ikke vinens typicitet eller lagringsværdighed.
NEDBØRS ROLLE GENNEM MODNINGSPERIODEN
Ud over temperatur spiller nedbør også en rolle. Vinstokke, som er veletablerede, det vil sige ikke nyplantede, kan ofte klare sig med meget lidt vand så længe, der er kommet tilstrækkeligt med nedbør i dvaleperioden. Nedbør i vækstsæsonen, særligt efter veraison, det vil sige farveskiftet, giver gode betingelser for råd samtidig med, det får vinplanten til at optage ekstra vand, som gør druerne større og dermed også mindre koncentrerede i smagen. Regnfyldte årgange er derfor typisk ikke tilhørende i kategorien gode årgange. Vinene fremstår mere vandige, og rødvine kan have udfordringer med farvedybden.
Ingen regn i vækstperioden kan også være en udfordring, da det de este steder går ud over udbyttets størrelse og giver små, nogle gange for koncentrerede druer. For rødvine kan det resultere i vine, der er for udtørrende. I sidste ende handler det derfor om en meget fin balance mellem en række forskellige faktorer, som ikke nødvendigvis er ens fra område til område. Også vejret i foråret kan spille ind, da tidlig frost f.eks. kan reducere det kommende udbytte enormt.
KLASSISKE ÅRGANGE
Klassiske årgange er ofte mindre umiddelbart charmerende, men er et mere traditionelt og autentisk udtryk for vin fra det givne område. Eksempler er rød Bourgogne 2010 og 2012, som begge står i skyggen af 2009, men som bredt opfattes som mere klassiske. Bordeaux 2014 er et andet eksempel, som står i skyggen af 2015-årgangen.
GODE ÅRGANGE ER KARAKTERISERET VED
- God lagringsevne
- Høj koncentration
- Balance mellem alkohol, syre og eventuelt tanniner
- Præcision i frugtaromaerne, som ikke må fremstå hverken overmodne eller umodne
SVAGE ÅRGANGE ER KARAKTERISERET VED
- Kort holdbarhed i flasken
- Vandet smag, især eftersmagen er kort
- Ubalanceret, typisk for høj syre
- Mangler definition i smagen som følge af manglende koncentration
- Eventuelt overmodne eller umodne aromaer
