- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
VINVIDEN
DET GODE (VIN)VÆRTSKAB
Godt værtskab er både dejligt at nyde og give. Hermed et par gode råd til at gøre dit værtskab endnu bedre, når det kommer til vinservering.
Sommelier og DipWSET Thilde Maarbjerg
1. juni 2018
Magasin nr. 5 2018
VINENS TEMPERATUR
Sørg altid for at temperere vinen korrekt forud for nydelse. Det er ærgerligt at servere vinen ved forkert temperatur, fordi man for sent finder ud af, hvad man skal drikke.
Der er ingen grund til at trække rødvinen op flere timer før servering. Den mikroskopiske overflade, der herved kommer i kontakt med luften, er ikke stor nok til, at det har nogen indflydelse på vinen, om den åbnes et par timer før servering eller ej.
DEKANTÉR VINEN
Hvis man vil gøre noget godt for vinen, skal man dekantere vinen, og evt. hælde den tilbage på flasken, hvis man ønsker at servere fra den frem for fra en karaffel eller kande. Husk også, at visse hvidvine har godt af at blive dekanteret. Det kan for eksempel være ung hvid Bourgogne eller ung tør Riesling.
SÆT RAMMERNE
Det kan være hensynsfuldt at beslutte på forhånd, om man vil skænke til alle i løbet af aftenen, eller om gæsterne selv skal skænke, når deres glas er tomt. Vælges det sidste, er det en god idé at sige til sine gæster, at man ikke ønsker, de sidder med tomme glas, så de skal føle sig hjemme og skænke, når de lyster.
Mange er i rollen som gæster lidt nervøse ved selv at skænke, hvis ikke de er blevet opfordret til det, da det kan virke grådigt og som mangel på pli. Vælger man som vært at skænke vin til alle løbende gennem aftenen, er det ens ansvar som den gode vært at sørge for, at ingen gæster mangler vin, og hvis de gør, at det så skyldes, at de har frabedt sig mere.
SAMMENSÆT MAD OG VIN
Er du i tvivl om, hvad du skal servere til vinen for at fuldende det gode værtsskab? Lad dig inspirere af vores store udvalg af vine, maden til og bliv klogere på alle facetterne.