LØGISMOSES DRUESKOLE
RIESLING
Vitis Vinifera (almindelig vin) hedder den art af slægten vitis, som langt den meste vin i dag fremstilles af.
Riesling er en grøn druesort, som oprinder fra Rhinlandet. Den hører til gruppen af aromatiske sorter og udmærker sig endvidere ved sin høje syre og evne til at afspejle dyrkningsforholdene også kendt som terroir. Indenfor kvalitetsvin er den med i den absolutte top af grønne sorter kun rivaliseret af Chardonnay og Sauvignon Blanc. Riesling ses sjældent blandet med andre sorter og den vinificeres til et væld af forskellige stilarter fra knastør til sød. Dens relativt høje tolerance overfor frost gør den velegnet til kølige dyrkningsområder.
SÅDAN SMAGER RIESLING
Rieslings aromaer kan variere fra lime, grapefrugt og hvide blomster som akacie og æbleblomst i køligt klima, mens lidt varmere forhold trækker den i retning af stenfrugt og abrikos, sommetider fornemmes lidt honning og bivoks i de helt søde versioner. Næsen kan i visse Riesling-vine ”snyde” lidt, da aromaerne kan føre tankerne hen på sødme, men i munden kan vinen være helt tør. Den karakteristiske petroleumsduft, som også associeres med Riesling, kan ved første møde virke afstødende, men er ikke desto mindre en generelt eftertragtet aroma blandt yndere af Riesling og trænede vinsmagere. Druesortens naturligt høje syreniveau gør mange Riesling-vine velegnede til flaskelagring, både de tørre men i særdeleshed de lidt sødere varianter.
RIESLING OG FAD
Mange vine bliver gæret i ståltanke, men visse steder anvendes store, gamle fade, som ikke giver smag til vinen. Kun yderst sjældent ses Riesling i kombination med nye fade. Det er en druesort, der rummer så meget typicitet og egensmag, at den ikke behøver yderligere tilført gennem élevagen (lagring af vin efter gæring).
RIESLING I MARKEN OG VINERIET
Rieslingdruer er kendt for deres tynde skind, og de skal derfor fra høst til pressen håndteres forsigtigt, så skindet ikke sprækker. Det tynde skind gør den endvidere lettere for botrytis cinerea (ædelråd) at angribe druerne og perforere skindet; noget, der under optimale klimatiske betingelser kan give nogle af verdens fineste dessertvine med et nærmest uendeligt udviklingspotentiale.
Fordi Riesling er en aromatisk druesort, gennemgår den sjældent malolaktisk gæring, hvor æblesyre omdannes til mælkesyre. Det kan undre, når nu sorten har så høj syre, men det har ikke vist sig at gøre noget gavnligt for balancen i Riesling, ligesom de laktiske aromaer, der dannes under processen, ikke klæder Rieslings aromaer.
VIGTIGE OMRÅDER FOR RIESLING
Alle regioner i Tyskland har marker beplantet med Riesling og i flere af de toneangivende er Riesling den mest dyrkede sort. Det siger noget om hvilken status Riesling har her, ikke blot fordi den oprinder her, men den har også et sjæleligt tilhørsforhold til Tyskland. I 70’erne og 80’erne var den i tilbagegang, idet den mange steder blev erstattet med mere højt-ydende sorter i det, der kan betegnes som en sort tid for tysk vinproduktion med fokus på kvantitet frem for kvalitet. Heldigvis er den tendens vendt 180 °, og Riesling stormer frem igen og endda i en reinkarnation med støre terroir-fokus og mere vægt på de tørre udgaver (trocken). De klassiske ”lieblich”-vine fra særligt Mosel, produceres stadigvæk og tilbyder noget af det mest unikke, druesorten kan byde på.
En balance på en knivsæg mellem fyrig syre og afmålt restsukker som ingen andre vine i verden udtrykker på samme vis. Ud over Mosel er også regioner som Rheingau, Pfalz og Rheinhessen kendt for druesorten både i kategorien hverdagsvin og op til fornemme Grosses Gewächs-vine, Tysklands svar på Grand Cru, fra de bedste beliggende marker sædvanligvis ned til floder. Søde vine på Riesling laves under flere prädikater som f.eks. Beerenaulese, Trockenbeerenauslese og Eiswein.
På den anden side af grænsen fra Tysklands sydligste regionen, Baden, ligger Alsace, hvor Riesling har sin franske højborg.
På den anden side af grænsen fra Tysklands sydligste regionen, Baden, ligger Alsace, hvor Riesling har sin franske højborg. De lidt varmere forhold her, som især er skabt af Vogeserne, giver fyldige udgaver i Riesling, som ofte er til den tørre side. Vendage Tardive og Selection de Grains Nobles angiver sen høst og for den sidstnævntes vedkommende at druerne har været angrebet af ædelråd, og disse vine er søde (Vendange Tardive kan være tør, men det ses sjældent)
Østrig, særligt Niederösterreich med kendte områder som Wachau, Kamptal og Kremstal præsterer også fornemme vine på Riesling, som ofte er tørre og kan spænde fra lette til kraftfulde, store vine er f.eks. Smaragd-udgaverne fra Wachau. Riesling er her den næstmest plantede grønne sort efter Grüner Veltliner.
Udenfor Europa er det særligt i Australien, man finder Riesling, i de kølige regioner Clare Valley og Eden Valley, hvor drueskindet ofte bliver markant tykkere end i europæiske vinmarker, og vinene er kendt for deres olierede tekstur, markante citrus aromaer og stålsatte syre. I nabolandet New Zealand findes den ofte og her er mange versioner med restsukker som man ser det i Mosel.
USA har mindre beplantninger i Californien og Washington State, og som en kuriositet laves der en del icewine på Riesling i New York State og ikke mindst i Canada, som er verdens største producent af icewine.
HVORDAN SKAL RIESLING SERVERES?
Riesling bør serveres i en mindre størrelse Bordeauxglas, som skaber balance mellem det aromatiske og syren. I et bredere glas kan Riesling let blive for opulent. De fleste Riesling-vine bør serveres ved 7-9 °C.
GODE MADVALG TIL RIESLING
Tørre Riesling-vine egner sig glimrende til f.eks. røget fed fisk, sushi eller dampet fisk. Røde skaldyr fungerer også godt og kraftige typer Riesling kan endda ledsage kylling i cremet sauce eller retter med gris, eventuelt med asiatisk twist.
Det asiatiske køkken er i det hele taget glimrende med Riesling, og i mange tilfælde kan en smule restsødme i vinen gøre det endnu bedre, hvis der er tale om stærkt krydrede retter. Thailandsk, vietnamesisk, indisk og malaysisk er gode eksempler på asiatiske køkkener, der kan ledsages af Riesling.
Til mad bør man især have fokus på koncentrationsniveauet i vinen, da en del Riesling-vine er relativt lette og derfor godt kan blive lidt neutrale til mad. Det kan godt betale sig at bruge et par ekstra kroner på en bedre Riesling, det er som regel netop koncentrationsniveauet, der stiger med prisen.
Riesling er også god hvis retten indeholder meget syre og eventuelt frugt. Bruges der citrusfrugter, æble, pære, stenfrugt e.l. i retten, kan Riesling modsat mange andre hvidvine stå distancen. Et af mine bedste hverdagsmatch er boller i karry med æbler og jasminris til en god tør eller næsten tør Riesling.
