VINVIDEN
HAR VINEN PROP?
Der svæver mange myter omkring det knap så konkrete begreb, at en vin kan have prop. Umiddelbart giver det et billede af, at der ligger korkstumper nede i vinen, men det er mere teknisk end som så. Der er tale om en vinfejl, som ikke er kosmetisk, og uanset om vinen er lukket med en korkprop eller en anden gængs lukkemekanisme, kan fejlen indtræde. Skal man være helt korrekt er der tale om en kemisk forbindelse ved navn 2,4,6 trikloroanisol, og heraf forstår man godt, hvorfor det mere mundrette udtryk ”prop” anvendes i daglig tale.
HVORDAN OPDAGES PROP?
TCA, som 2,4,6 trikloroanisol blandt professionelle ofte forkortes til, kan kontaminere vinen selv i mikroskopiske doser, og lugten af det er yderst ubehagelig med typiske beskrivende udtryk som muggen, gammel kælder, vådt pap og jordslået. Er vinen inficeret med TCA, vil stoffets ubehagelige lugt overtage vinens aroma, og vinen bør ikke drikkes. Det er ikke farligt at indtage vin med TCA, men det er ikke værdigt for vinen og tilbyder ikke nogen sensorisk nydelse, tværtimod.
Mange tilskriver fejlagtigt vinmageren eller producenten en dårlig vinoplevelse
Mange tilskriver fejlagtigt vinmageren eller producenten en dårlig vinoplevelse, som egentlig skyldes TCA. De undlader at købe vinen igen og advarer måske ligefrem venner og bekendte mod vinen. Faktum er, at der i langt de fleste vine med TCA er tale om enkeltstående tilfælde, og den næste flaske af samme variant vil som regel være i orden. Ikke engang saucen kan man bruge den i, da den her også vil smage igennem. Fejlen opstår i de fleste tilfælde efter, vinen har forladt vineriet, og vinmageren har således ikke nogen indflydelse på det.
HVORFOR SMAGER VIN AF PROP?
Kloren er nu fjernet fra korkindustrien, men problemet er ikke løst 100%. Bakterier findes over alt i naturen, og kan f.eks. sidde i isoleringsmateriale i vineriet eller lagerhaller, i træpaller eller i gamle træfade. Klor er desværre også generøst spredt ud i vores miljø af os selv, da det bruges til sterilisering i andre typer industri samt i visse pesticider. TCA kan derfor stamme fra andre steder end selve korken, og korkproppens porestruktur virker som en glimrende leder for stoffer. At TCA har andre kilder end korkproppen bekræftes af, at også vine med andre lukkemekanismer end kork, f.eks. skruelåg eller glas, godt kan være inficeret af TCA, selvom det dog er noget sjældnere, det forekommer end i vine lukket med kork.
Er der tale om inficering af f.eks. træpaller, kan man være uheldig at ramme ind i en stime af vine med TCA, og i sådanne tilfælde er det ekstra vigtigt at underrette leverandøren af vinen om problemet. Uanset hvad er man berettiget til at få byttet vinen, hvis der er tale om TCA. Tag gerne vinen med til forhandleren i sådanne tilfælde. At en vin ikke smager godt eller er direkte udrikkelig, kan også skyldes andre ting, og har man f.eks. haft en flaske vin liggende så længe, at den er gået over, kan det ikke betragtes som en TCA-fejl, og vinen kan ikke byttes.
HVAD ER TCA?
Som det fremgår af navnet, indgår der klor i stoffet, og TCA produceres af en række forskellige typer bakterier, hvoraf nogle af dem findes naturligt i barken på korkege. At man i mange år brugte klor til blegning og sterilisering af korken efter høst, medførte en høj forekomst af TCA kontaminerede vine, som frustrerede vinproducenter, vinhandlere og vinnydere verden over. 7-8% var ikke usædvanligt, hvilket må siges at være en høj procentdel ødelagte vine næsten udelukkende forårsaget af lukkeanordningen.
