1/11/2022
|
Magasin 7 2022
Braiserede svinekæber med æble, selleri og svampe
En rigtig vintergryderet. Svinekæber mørnes forholdsvis hurtigt, hvorfor retten ikke har brug for at simre lige så længe som de fleste af vinterens øvrige simreretter. Top anretningen med frisk æble, plukket direkte fra træet, det er vejen til friskhed i den kraftfulde ret.
Ingredienser
- 800 g svinekæber
- ½ stk knoldselleri , skrællet og skåret i tern
- 300 g karl johan svampe , renset og skåret i store stykker
- 2 stk zittauerløg , skrællet og skåret i tern
- 2 fed hvidløg , skåret i tynde skiver
- 2 spsk tomatkoncentrat
- 2 stk æbler , f.eks. Granny Smith
- 100 g Løgismose smør
- 2 spsk Løgismose hvedemel
- 4 dl rødvin
- 2 dl Løgismose portvin
- 4 dl Løgismose æblemost
- ½ l hønse- eller kalvefond
- Frisk timian
- laurbærblade
Sådan gør du
Step 1.
Forvarm ovnen på 150°C – varmluft.
Step 2.
Afpuds svinekæberne. Fjern den grove sene på den ene side, så kødstykket er reelt. Giv herefter kødet et gavmildt drys salt og friskkværnet sort peber.
Step 3.
Brun svinekæberne i lidt neutral olie i en støbejernsgryde. Vær grundig med at give dem farve. Sådan dannes rigtig meget af smagen i braiser-retter. Tag kæberne op af gryde.
Step 4.
Brun svampene af i gryden, og tag dem til side.
Step 5.
Kom grøntsagerne i gryden, og lad dem svitse i 5 minutter.
Step 6.
Tilsæt smør hvidløg, timian og laurbærblade og tomatkoncentrat. Fortsæt et par minutter, mens der røres i gryden.
Step 7.
Kom svinekæber og svampe tilbage i gryden til resten.
Step 8.
Tilsæt mel, og sørg for at røre godt rundt så den bager sagte et minuts tid.
Step 9.
Hæld rødvin og portvin på, og lad det koge godt ind 10 minutters tid.
Step 10.
Tilsæt bouillon og æblemost, så det næsten dækker råvarerne.
Step 11.
Kom låg på gryden, og sæt den i ovnen i ca. 1 ½ - 2½ time. Tjek hver halv time, og rør lidt rundt. Hvis den tørrer for meget ud, tilsæt lidt mere fond.
Step 12.
Tjek om kødet er mørt ved at stikke gaffel i et stykke. Falder det fra hinanden, er retten færdig.
Step 13.
Hvis saucen er for tynd, kan den jævnes forsigtigt med lidt maizena. Smag til med salt og peber.
Step 14.
Drys lidt grofthakket selleritop eller persille og æblebåde på retten før servering.
Tip
Kan eventuelt serveres med en mos af kartofler eller blandede rodfrugter.
Andre forslag
Flødekartofler
Kaspers opskrift på flødekartofler er egentlig en kartoffelgratin. I stedet for fløde bruger han ...
Lakselasagne
Lakselasagne er en nem måde at servere fisk til aftensmad.
Hemmeligheden til den bedste o...
Citronsauce
Cremet, mild og syrlig – sådan skal oplevelsen af en citronsauce være. Og med Løgismose økologisk...
Kartoffelporresuppe
Fyld kurven med danske kartofler og porrer og smut i Netto efter Løgismoses økologiske mornaysauc...
Svampesauce
Kaspers nemmeste (og måske bedste) champignonsauce – nærmere introduktion behøves ikke.
Gorgonzolasauce
I stedet for den italienske gorgonzola tilsætter Kasper Løgismose bornholmsk blå ost, men vælg ak...
Radicchio ripieno
At fylde grøntsager – verdure ripiene – er en klassisk italiensk tilberedningsmetode, og i denne ...
Sprøde svær, søde kastanjer og surkål
Efteråret i det sydlige Tyskland kalder på kraftfulde smage og tid til fordybelse om bordet.
...