1/7/2019
|
Magasin 6 2019
Havtaske med solmodne tomater
Havtasken har ikke just været heldig med sit udseende, men nu er det engang heller ikke det ydre, men derimod det indre, der tæller.
Havtasken er med sit faste kød rigtig god til stegning i rigeligt smør, på grillen eller i supper, mens dens hoved og ben giver en dejlig fiskefond, som kan bruges til bouillabaisse eller skaldyrsrisotto.
I denne ret får havtasken modspil af solmodne tomater og salte kapers.
Ingredienser
- 4 stk havtaskehaler af ca. 180 g.
- 500 g af de bedste tomater du kan finde
- 80 g sorte oliven uden sten
- 50 g kapers
- 50 g skalotteløg
- 2 fed hvidløg knust
- 1 dl Løgismose olivenolie
- 100 g Løgismose smør
- 250 g babyspinat skyllet
- 1 bundt basilikum
Sådan gør du
Step 1
Snit skalotteløg i små tern, tomater i grove tern og skær de sorte oliven i skiver. Bland det i en skål med kapers og knust hvidløg.
Step 2
Steg fisken i smør (ca. 50 g) og olie (1 spsk) på en pande. Tilsæt løg, hvidløg, tomat, kapers og oliven, når fisken vendes. Tag fisken af panden, når den er færdig, efter ca. 4 minutter på hver side.
Step 3
Lad de resterende ingredienser samt væden blive på panden og lad det reducere lidt ind til en sauce. Montér saucen med 50 g smør. Smag til med salt, peber og hakket basilikum.
Servering
Vend spinat rundt i saucen på panden til den er lige ved at falde sammen og læg en god skefuld på hver tallerken. Anret fisken ovenpå spinaten med saucen og giv den en smule olivenolie inden servering.
Andre forslag
Flødekartofler
Kaspers opskrift på flødekartofler er egentlig en kartoffelgratin. I stedet for fløde bruger han ...
Lakselasagne
Lakselasagne er en nem måde at servere fisk til aftensmad.
Hemmeligheden til den bedste o...
Citronsauce
Cremet, mild og syrlig – sådan skal oplevelsen af en citronsauce være. Og med Løgismose økologisk...
Kartoffelporresuppe
Fyld kurven med danske kartofler og porrer og smut i Netto efter Løgismoses økologiske mornaysauc...
Svampesauce
Kaspers nemmeste (og måske bedste) champignonsauce – nærmere introduktion behøves ikke.
Gorgonzolasauce
I stedet for den italienske gorgonzola tilsætter Kasper Løgismose bornholmsk blå ost, men vælg ak...
Radicchio ripieno
At fylde grøntsager – verdure ripiene – er en klassisk italiensk tilberedningsmetode, og i denne ...
Sprøde svær, søde kastanjer og surkål
Efteråret i det sydlige Tyskland kalder på kraftfulde smage og tid til fordybelse om bordet.
...