31/8/2020
|
Magasin 5 2020
Pluma af sortfodsgris med grillet ratatouille
Selvom vi nu skriver september og dermed efterår, er der ingen grund til at pakke grillen væk. Glæd smagsløg og forlæng sommerstemningen med denne opskrift på pluma, som er en udskæring af sortfodsgrisen, der rummer en dyb, ren og rig smag. Kødets smukke marmorering sikrer en vidunderlig saftighed og serveret med grillet ratatouille med masser af olivenolie og de letløbne Chianti-vine, er du sikret en middag i absolut særklasse!
Ingredienser
- 800 g pluma af sortfodsgris
- 2 små auberginer , skåret i 3 mm tykke skiver, drysset med salt, som den trækker med ca. 30 minutter
- 2 små squash , skåret i 3 mm tykke skiver, drysset med salt, som den trækker med ca. 30 minutter
- 3 peberfrugter , én af hver farve, befriet for kerner og skåret i lange strimler
- 2 store rødløg , skåret i både
- 1 bakke San Marzano tomater , halveret
- Basilikum
- Rosmarin
- Merian
- 1 økologisk citron
- Olivenolie
- Salt og peber
Sådan gør du
Step 1.
Tænd op i grillen og sørg for at den er helt varm.
Step 2.
Dup auberginer og squash tørre med køkkenrulle og marinér i olivenolie.
Step 3.
Marinér peberfrugt, tomater og rødløg i olivenolie. Obs: Tomaterne kan grilles hele på stænglerne, hvis du har købt sådanne.
Step 4.
Grill alle grøntsager til de er møre og riv skallen af citronen hen over og pluk krydderurterne henover og krydr med peber. Obs: Peberfrugter og løg krydres tillige med salt.
Step 5.
Hold grøntsagerne varme, imens plumaen grilles.
Step 6.
Krydr pluma med salt og peber, dryp med olivenolie og rosmarinblade. Grill plumaen ca. 3 minutter på hver side på en brandvarm grill.
Step 7.
Lad kødet hvile i 5 minutter, giv det 1 minut på hver side igen og skær det i tynde skiver. Servér med de lune grøntsager.
Andre forslag
Radicchio ripieno
At fylde grøntsager – verdure ripiene – er en klassisk italiensk tilberedningsmetode, og i denne ...
Sprøde svær, søde kastanjer og surkål
Efteråret i det sydlige Tyskland kalder på kraftfulde smage og tid til fordybelse om bordet.
...Strudel med græskar og salattern
Kürbisstrudel er en klassisk østrigsk efterårsvariant af salatost, en cremet ost, der smelter let...
Gratin Dauphinois og koteletter af dyreryg
Gratin Dauphinois – luksusudgaven af flødekartofler – fra det sydøstlige Frankrig får dybde af ef...
Klassisk paella
En sommerlig paella, som bygger på klassiske spanske tilberedningsmetoder, men som tilføjes et no...
Sommerlig madtærte
Enkel og vegetarisk tærte med sprød butterdej og blød æggemasse. Brug solmodne tomater fra drivhu...
Saltimbocca på kylling og Ajo Blanco
Nyfortolkning af klassisk saltimbocca med Løgismose kylling, salvie og lufttørret skinke – rullet...
Kold majssuppe
En frisk, kold og raffineret majssuppe klar på kun få minutter, med en sødlig smag af majs samt f...