Krebs a la nage
For vores svenske broderfolk er sommerens krebsegilder mindeværdige begivenheder, der samler store og små omkring bordet. Faktisk mener man, at kunne spore disse gilder helt tilbage til middelalderen. Så hvorfor ikke slå et slag for det velsmagende skaldyr og gøre som svenskerne. Denne ret stammer oprindeligt fra Kong Hans Kælder, hvor den blev introduceret af Daniel Letz, men husk, at krebs også smager ganske godt blot sammen med et godt stykke brød, en god mayonnaise og masser af frisk citron og dildkviste. Og ikke at forglemme – øl og brændevin.
Ingredienser
- Krebs
- 40 stk krebs
- 1 stk løg
- 1 stk gulerod
- ¼ stk selleri
- 4 kviste persille
- 2 fed hvidløg
- 5 knuste peberkorn
- 2 stk laurbærblade
- 1 tsk fennikelfrø ca.
- 8 l vand
- Sauce nage
- 3 stk gulerødder
- 1 stk fennikel
- 2 stk skalotteløg
- 1 bundt grønne asparges
- 1 dl hvidvin
- ½ dl Noilly Prat
- 4 dl fiskefond (eller brug kogelagen fra krebsene)
- 200 g koldt Løgismose smør skåret i tern
- 1 håndfuld krydderurter, gerne dild kørvel, purløg og bronzefennikel
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
Krebs
Step 1. Gennem krebsens hale løber der en tarm. Fjern denne inden tilberedning ved at give den midterste halefinne et let vrid og herefter trække tarmen ud og kassere den. Skær grøntsagerne i grove tern og kom alle ingredienserne med undtagelse af krebsene, i en stor gryde. Bring vandet til kogepunktet, tilsæt krebsene og lad vandet koge op igen. Når vandet koger skal krebsene tilberede 2 minutter under låg, træk herefter gryden af blusset og lad krebsene trække i 4 minutter. Tag krebsene op af lagen og lad dem køle lidt af, inden de pilles.
Sauce nage
Step 1. Rens og skræl grøntsagerne. Skær gulerødder og fennikel i allumettes, dvs. i strimler på størrelse med en tændstik. Skær løgene over på langs og del dem herefter i lameller, så de danner små både. Skær toppene af de grønne asparges i ca. 5 cm’s længde og gem resten af aspargesene til en anden god gang. Kom hvidvin og Noilly Prat i en gryde og lad det koge ind til det halve. Tilsæt fiskefond og grøntsagerne og lad dem koge møre i saucen. Tag dem op med en hulske. Lad saucen koge en anelse ind og pisk den herefter med det kolde smør. Kom grøntsager, krebs og krydderurterne i saucen og smag til med salt og peber.
Step 2. Servér krebsene i skåle eller dybe tallerkner og giv et stykke godt brød til.
Andre forslag
Klassisk paella
En sommerlig paella, som bygger på klassiske spanske tilberedningsmetoder, men som tilføjes et no...
Sommerlig madtærte
Enkel og vegetarisk tærte med sprød butterdej og blød æggemasse. Brug solmodne tomater fra drivhu...
Saltimbocca på kylling og Ajo Blanco
Nyfortolkning af klassisk saltimbocca med Løgismose kylling, salvie og lufttørret skinke – rullet...
Kold majssuppe
En frisk, kold og raffineret majssuppe klar på kun få minutter, med en sødlig smag af majs samt f...
Grillet multe
Multen lever sydpå om vinteren, men svømmer op til os i maj og bliver her til august.
Har ...
Anellini alla Pecorara
Traditionel, vegetarisk pastaret fra Abruzzo.
Anellini er den fingerringelignende pastatyp...
Grøn risotto med spinat og ramsløg
Med de spæde grønne blade, der skyder op hist og her, har vores kok taget den italienske darling ...
Poulet au Poivre – en klassiker i fjerdragt
Du kender den fra franske bistroer; generøs peberskorpe, brandyficeret flødesauce og sprøde fritt...