24/9/2023
|
Magasin 4 2023
Pasta med røget mørbrad, kantareller og hasselnøddeflager i flødesauce
De røgede noter fra svinemørbraden tilfører en dyb og intens smag, imens efterårets kantareller og piemontesiske hasselnødder giver en mild og delikat umamifylde. Det hele afrundet og balanceret med fløde. For et perfekt italiensk vin- & madmatch skænk da Nebbiolo fra Piemonte i glasset.
Ingredienser
- 50 g hasselnøddeflager
- 100 g røget svinemørbrad
- 200 g kantareller
- 250 g fettuccine
- 3 spsk revet parmesan
- Saft fra en halv citron
- 15 g Løgismose smør
- 2½ dl Løgismose piskefløde
- 1 knivspids muskatnød
- Salt og peber
Sådan gør du
Step 1
Opvarm en stor gryde med vand til pastaen og kog pastaen efter anvisning på pakken, så den er færdig samtidig med resten af retten.
Step 2
Rist hasselnøddeflagerne til de er lysebrune – pas på, da de nemt brænder på.
Step 3
Børst svampene fri for urenheder.
Step 4
Skær røget mørbrad i små tern ca. 0,5x0,5 cm og sæt til side.
Step 5
Kom smørret på en varm pande og steg svampene i smørret. Tilsæt fløde, muskatnød, parmesan og citron, når svampene er tilpas stegte. Varm det hele godt i gennem, så osten smelter og retten samler sig. Smag til med salt og peber.
Step 6
Hæld vandet fra pastaen. Placér den på to tallerkner og fordel svampestuvningen ovenpå og afslut med mørbradtern og hasselnøddeflager. Pynt gerne med ærtespirer eller andre grønne urter som timian.
Andre forslag
Radicchio ripieno
At fylde grøntsager – verdure ripiene – er en klassisk italiensk tilberedningsmetode, og i denne ...
Sprøde svær, søde kastanjer og surkål
Efteråret i det sydlige Tyskland kalder på kraftfulde smage og tid til fordybelse om bordet.
...Strudel med græskar og salattern
Kürbisstrudel er en klassisk østrigsk efterårsvariant af salatost, en cremet ost, der smelter let...
Gratin Dauphinois og koteletter af dyreryg
Gratin Dauphinois – luksusudgaven af flødekartofler – fra det sydøstlige Frankrig får dybde af ef...
Klassisk paella
En sommerlig paella, som bygger på klassiske spanske tilberedningsmetoder, men som tilføjes et no...
Sommerlig madtærte
Enkel og vegetarisk tærte med sprød butterdej og blød æggemasse. Brug solmodne tomater fra drivhu...
Saltimbocca på kylling og Ajo Blanco
Nyfortolkning af klassisk saltimbocca med Løgismose kylling, salvie og lufttørret skinke – rullet...
Kold majssuppe
En frisk, kold og raffineret majssuppe klar på kun få minutter, med en sødlig smag af majs samt f...