VINVIDEN
Løgismose drueskole: CHARDONNAY
En lille intro til den grønne drue, som mere end nogen anden har hjulpet producenter og deres vine ud i verden.
Siden vinens verden tilbage i 1980'erne for alvor begyndte at åbne sig, har alverdens vinelskere haft brug for nogle fixpunkter for ikke helt at miste orienteringen. Her blev de druenavne, som transcenderede sprogbarriererne en slags deklaration og en livline, og når vi mødte en drue, som vi tidligere havde fornøjet os med, købte vi gerne en flaske eller to, uden at bekymre os særligt om hvorfra den kom eller hvem, der havde produceret den.
Allerlængst fremme i denne branding troner Chardonnay, som for længst er lettet fra Champagne, Chablis, Meursault, Montrachet og Maconnais, for at akklimatisere sig og levere pålidelig frugt til videre forarbejdning i snart sagt alle vinproducerende lande. Det er enestående, og det er en kendsgerning, at hverken Cabernet Sauvignon eller Merlot her har kunne være med
KENDETEGNET VED CHARDONNAY-DRUEN
Som type er Chardonnay til den milde ikke videre ekspressive side, og det de fleste har forbundet med og genkendt som druen, har sikkert ofte været de sødmefyldte krydderier, som en omhyggelig fadlagring eller en behersket tilsætning af egespåner har føjet til vinen. I dag erkender mange producenter imidlertid, at fad med fad på ikke er den eneste vej frem, og at man med behersket eller slet ingen fadlagring kan nagle en delikatesse og en drinkability, som vil cementere Chardonnays status som verdensdruen.
FRIULI, ITALIEN: Tidens måske mest spændende italienske hvidvinsområde, hvor internationale og lokale druesorter bejler om forbrugernes gunst i kærligt håndgemæng.
MAKEDONIEN, GRÆKENLAND: Trods alle navnestridigheder vedbliver grænselandet mellem Grækenland og Makedonien med at være et frodigt vinområde – også for Chardonnay.
BADEN, TYSKLAND: Mens Riesling andre steder spæner afsted med stafetten, er Chardonnay fortsat omdrejningspunktet blandt de grønne druer i Baden.
